Danskerne skal skabe ny viden om plastik i Danmark sammen med WWF

Har du også oplevet, at Danmarks kyster sejler i plastik? Og vil du også være med til at gøre noget ved det? Så har du og din familie chancen nu.
WWF Verdensnaturfonden starter Danmarks første videnskabelige og folkelige plastik-projekt op, hvor alle danskere kan deltage. Målet er at finde ud af, hvor meget plastik der egentlig er på de danske strande, hvor det kommer fra og hvad vi skal gøre for at stoppe forureningen. Og alle familier kan være med. Det kræver kun, at de har lyst til at gøre en forskel for naturen og stoppe plastiktruslen mod vores have. WWF’s eksperter og danskerne skal undersøge ti forskellige strande fordelt over hele landet. Første undersøgelse foregår i maj og bliver fulgt op af en omgang til på de præcist samme områder i september.
Resultaterne bliver samlet og sammenlignet med lignende undersøgelser fra resten af verden. På den måde skaber WWF Verdensnaturfonden et reelt billede af, hvor slemt det egentligt står til i Danmark sammenlignet med andre lande.
”Verdensnaturfondens eksperter har deres daglige gang i naturen og ved, at der er masser af plastik på Danmarks kyster. Nu beder vi danskerne om hjælp til at gennemføre en storstilet videnskabelig undersøgelse, hvor vi sammen undersøger helt præcist, hvilken plastik der ligger derude, og hvor slemt det egentlig står til i Danmark i forhold til andre lande. Med Projekt Plastik-Smart skaber vi ny viden om plastik i den danske natur sammen med danskerne. Jeg håber, at rigtig mange familier har lyst til at være med til at gøre en indsats for vores natur”, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
WWF samarbejder med supermarkedskæden Netto om at fjerne plastik fra naturen. Netto støtter projektet finansielt og byder også på kaffe og godter på stranden, når havfriske danskere starter de videnskabelige undersøgelser sammen med WWF. Projektet er en del af et partnerskab mellem Salling Group og WWF Verdensnaturfonden, der har til formål at mindske brugen af unødvendig plastik i supermarkederne, få genanvendt så meget som muligt og finde nye bæredygtige løsninger i fremtidens supermarkeder.
”Der er et stort behov for at vi bliver klogere på plastik sammen i Danmark. Lige fra os selv som forbrugere, over os i detajlbranchen til politikerne på Christiansborg. Plastik bruges overalt i vores moderne hverdag, og det kommer vi aldrig uden om, men vi kan og skal lykkedes med at holde det i et lukket kredsløb, så det ikke ender i naturen og gør skade. Det er vi i Netto fuldt ud dedikeret til, og er glade for det samarbejde vi har med WWFs plasteksperter om at finde smarte måder at ændre vores plastikbrug på i vores butikker. Derfor støtter vi op om Projekt Plastik-Smart,” siger Michael Løve, administrerende direktør for Netto International.
Hvis din familie vil hjælpe WWF og Netto med at skaffe ny viden om plastik på de danske strande, skal du tilmelde dig på wwf.dk/plastiksmart. Men alle danskere opfordres til at deltage i WWF’s Projekt Plastik-Smart. Danskerne kan nemlig selv dokumentere plastikforureningen på netop deres strand ved at downloade en app, på www.plastiksmart.dk og selv taste deres fund ind.
…
Fakta om Projekt Plastik-Smart
- Du og din familie kan tilmelde jer nu og frem til 7. april 2019. I tilmelder jer på www.plastiksmart.dk
- 5. maj er den første dag med strandrensning – og derefter kører det flere steder, fem dage i træk forskellige steder i Danmark. Se en oversigt over, hvornår WWF er på en strand i nærheden af dig på wwf.dk/plastiksmart
- Anden omgang af strandrensningerne foregår i september 2019.
- Undersøgelserne foregår på ti strande fordelt over hele Danmark. Blandt andre Klitmøller, Tisvildeleje, Dragør og Moesgård Strand.
- Projekt Plastik-Smart er en del af et større citizen science projekt som WWF står for i samarbejde med Netto.
Faktaboks: Her kan din familie blive Plastik-Smarte med WWF
Jylland:
Klitmøller, 5. maj. Kl. 10-12.00
Hornbæk Plantage, 6. maj. Kl. 16-18.00
Nr. Lyngby, 6. maj. Kl. 16-18.00
Moesgård Strand, 7. maj. Kl. 16-18.00
Blåvand, 8. maj. Kl. 16-18.00
Fyn:
Flyvesandet, 9. maj. Kl. 16-18.00
Sjælland:
Dragør Strand. 5. maj. Kl. 10-12.00.
Tisvildeleje, 7. maj. Kl. 16-18.00
Karrebæksminde/Bisseup, 8. maj. Kl. 16-18.00
Sydhavnstippen, 9. maj. Kl. 16-18.00
Læs mere og tilmeld dig & din familie på www.plastiksmart.dk
Nøgleord
Kontakter
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, træffes via pressechef Cecilie Weinholt på c.weinholt@wwf.dk eller 3176 1200
Adm. direktør, Netto International, Michael Løve, Presseafdelingen, Salling Group, press@sallinggroup.com eller 8778 5002
Billeder

Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF, DN og Dyrenes Beskyttelse: Fiskeriministeren holder torskens fremtid i sine hænder4.12.2025 11:29:54 CET | Pressemeddelelse
Under de kommende kvoteforhandlinger for Nordsøen og Skagerrak har den danske fiskeriminister en mulighed for at udvise rettidig omhu for torsken, der af forskere anbefales totalfredet i alle danske farvande i 2026.
Vilde dyr rykker ind på Værnedamsvej i december1.12.2025 12:37:47 CET | Pressemeddelelse
WWF åbner pop-up-butik på én af hovedstadens travleste julegader. Her kan man i hele julemåneden købe en ikonisk dyrebamse og samtidig støtte organisationens arbejde for en vildere natur.
WWF: Naturen spiller en afgørende rolle under COP3010.11.2025 14:42:47 CET | Pressemeddelelse
Som formandsland for EU repræsenterer Danmark unionen under klimatopmødet, og det er en enestående mulighed for at vise, at vi stadig er et grønt foregangsland. Derfor bør Danmark også støtte op om en ny skovfond, der belønner lande for at bevare tropisk skov, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny klimarapport: Verden rammer første tipping point inden for 10 år13.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koralrev vil med stor sandsynlighed kollapse inden for et årti, mens også Amazonas, havstrømmen AMOC og gletsjere kan kollapse som følge af klimaforandringer. Det vil forandre vores planet for altid, konkluderer en ny klimarapport udgivet af Exeter University sammen med WWF, der udkommer kort før COP30.
Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs30.9.2025 13:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Makrellen er i årevis blevet overfisket i en sådan grad, at Det Internationale Havforskningsråd ICES nu advarer mod et decideret kollaps. Det er på høje tid, at Danmark og de øvrige lande, som fisker makrel, bliver enige om kvoter, der følger de videnskabelige anbefalinger, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
