
Move North: Over fem hundrede er interesserede i job

Puljen af potentielle nyansatte for virksomhederne i Frederikshavn Kommune vokser. Indtil videre har 530 interesserede sendt sit CV til Move North, der står for indsatsen med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og matche kandidaterne med job i lokalområdet. Via hjemmesiden, movenorth.dk, har en lang række virksomheder opslået ledige job, og der er konstant et større antal attraktive job til højtuddannede i udbud på siden. Sammen med kendskabet til virksomhedernes planlagte rekruttering er jobbene trækplaster, når tiltrækningskoordinator Kåre Holdt Madsen er på jagt over hele landet efter kompetencer, der kan matches med virksomhedernes behov:
”Det er jo et langt sejt træk, det her med at synliggøre Frederikshavn Kommune og alle de potentielle karrieremuligheder som virksomhederne i kommunen tilbyder højtuddannede. Men uanset hvor vi kommer, bliver vi genkendt, og der er rigtig mange, der kommer forbi for at høre mere om mulighederne for job og tilflytning,” siger Kåre Holdt Madsen, tiltrækningskoordinator, Frederikshavn Kommune.
Jobjagt med gevinst
En af dem, der kom forbi, da Move North var på Karrieremessen på DTU i Lyngby, er Dipendra Shrestha. Han er 37 år, nyuddannet bygningsingeniør og på udkig efter sit første job. Det er han ikke mere. For i Skagen ledte HBN Huse/A-Supply efter en ny medarbejder med præcis hans kompetencer, og for at gøre en lang historie kort, så er Dipendra Shrestha og hans familie netop flyttet i lejlighed i Skagen. Dipendras kone har fået et job med hjælp fra Move North, og børnehaven Mattisborgen var glad for at kunne tage i mod deres 5-årige datter.
”Vi havde boet i Gentofte i 13 år, og vi ville gerne ud i den friske luft og bo tættere på naturen. Jeg kendte Nordjylland i forvejen, fordi jeg tog en del af uddannelsen på Aalborg Universitet. Jeg må sige, vi føler os heldige, det har overhovedet ikke været hårdt at flytte og skifte miljø,” siger Dipendra Shrestha.
Nemt at flytte
Tiltrækningsindsatsen Move North er iværksat på baggrund af virksomhedernes efterspørgsel på særligt ingeniører og andre specialister, og det er stadig afgørende for tiltrækningen af de højtuddannede, at der er konkrete job på bordet.
”For at gøre det muligt at lave det rette match mellem interesserede og virksomheder, så er det selvfølgeligt vigtigt, at vi kender til de ledige job og planer om at rekruttere. Og vores erfaringer viser også, at jo mere konkret jobbet er, jo større er muligheden for at den enkelte kandidat flytter her til,” siger Kåre Holdt Madsen.
Det bekræfter den ny tilflyttede skagbo – og bygningsingeniør, Dipendra Shrestha:
”Jeg siger til alle i mit ingeniør-netværk, at det jo ikke er nødvendigt at bo i København for at få et spændende job, og mange svarer, at de er klart er parat til at flytte, hvis de får JOBBET.”
Hvis en virksomhed i Frederikshavn Kommune er interesseret i at slå job op på movenorth.dk eller få kontakt til potentielle ansøgere, så kan man kontakte Kåre Holdt Madsen på 2114 6506. Se mere på www.movenorth.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.