Kommuner debatterer bæredygtighed på Folkemødet
Skive og Sønderborg går som energikommuner i front for mere bæredygtighed med ambitiøse indsatser og projekter, der skal være med til at sænke CO2-udledningen og skabe nogle grønnere kommuner. Repræsentanter for de to kommuner mødes i debatten ”Klar i spyttet om bæredygtighed i Skive og Sønderborg” på Folkemødet på Bornholm fredag den 15. juni klokken 16.30-17.30 i Landdistrikternes Fællesråds telt.
CO2 neutrale kontorer og gasbiler i Skive
Skive Kommune har i fire årtier arbejdet ambitiøst og strategisk med løsninger inden for klima og energi. Kommunen vil gå forrest og vise vejen til et grønnere samfund og et mere bæredygtigt klima. Et eksempel herpå er Skive Kommunes rådhus samt bibliotek, som er Danmarks første CO2-neutrale kontorbyggerier, og rådhusannekset, Den Blå Diamant, er Danmarks første +energi kontorhus, som producerer 25 procent mere energi, end det bruger. Dertil kommer, at alle kommunens øvrige bygninger, som tæller skoler og daginstitutioner m.m., også er CO2-neutrale.
Med satsningen på energi- og erhvervsparken GreenLab Skive er formålet at skabe Europas førende center for vedvarende energi, hvor fokus er på at omdanne vindenergi til gas og lagre det på gasnettet. Den kemiske proces skal foregå på et power to gas-anlæg, som bliver kernen i energiparken. Virksomhederne, som placerer sig i GreenLab Skive, vil indgå i en industri-symbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.
Der vil desuden blive bygget et stort biogasanlæg i GreenLab Skive, og endnu et er på vej. Sammen med de fem nuværende biogasanlæg får Skive Kommune med andre ord helt udsolgt på biogas - der kan ikke være flere anlæg, for al biomasse vil være brugt med syv biogasanlæg i kommunen.
Borgerinddragende bæredygtighed i Sønderborg
Sønderborg Kommunes indsats for at blive Europas første CO2-neutrale område i 2029 er forankret i det offentligt-private partnerskab ProjectZero (PZ). Projektet modtog som det første danske projekt EU’s pris Sustainable Energy Europe i 2010 – primært for sin indsats for at inddrage ALLE i bæredygtighedsvisionen – borgere, institutioner, skoler, virksomheder, butikker. Gennem læring, holdningsbearbejdning, nye boligkoncepter og erhvervsudvikling er der fokus på effektiv energianvendelse og vedvarende energiforsyning baseret på områdets egne ressourcer.
Sønderborg ønsker at demonstrere for Danmark og verden, at det er muligt at reducere CO2 og samtidig skabe nye vækstmuligheder.
Sønderborg er pt. foran sit delmål for CO2-neutralitet. Blandt de mange midler, der tages i anvendelse, er tilbud om besøg i private hjem: 1200 er besøgt, og 900 har bagefter energirenoveret. Flere hundrede butikker og virksomheder har energirenoveret og fået Zero-diplomer, kommunen har energirenoveret bygninger for over 100 mio. kr., servicemedarbejdere er uddannet, alle gadelys er skiftet til LED, medarbejderne kører i elbiler, og busserne kører på gas. I vuggestuer, børnehaver og skoler er bæredygtighed en vigtig del af undervisningen – forankret i House of Science – så det bliver naturligt at håndtere energiforbruget klogt.
Sønderborgs deltagere i ”Klar i spyttet”-panelet er Birgitte Bjørn Petersen, House of Science/UNESCO Learning Cities, og direktør Peter Rathje, ProjectZero.
Fra Skive Kommune deltager Teresa Rocatis, team- og projektleder i Energibyen Skive, og chef i Plan og Support, Lars Peter Salhøj.
Fakta: Landdistrikternes Telt
Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 ligger i Danchells Anlæg (A8) og består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.
Nøgleord
Kontakter
Skive Kommune: Teresa Rocatis, team- og projektleder, tron@skivekommune.dk, 2366 8377
Sønderborg Kommune: Connie Mark Skovbjerg, landdistriktskoordinator, cskb@sonderborg.dk, 2889 8021
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato
Landdistrikter: Fremtidens kollektive transport og mobilitet kalder på flere løsninger28.4.2025 06:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Busser og tog er rygraden i den kollektive transport, men det skal suppleres med flere transportformer, såsom flextrafik, taxi, samkørsel og delebiler. Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i nyt udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, der viser vejen til bedre mobilitet i hele landet.
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum