DIBS Payment Services A/S

DIBS lancerer gratis plugin-moduler til Magento 2 og WooCommerce

Del
For at gøre det mere enkelt at tage imod betaling på nettet, har DIBS nu lavet gratis plugin-moduler til to af de mest populære e-handelsplatforme. De to platforme er WooCommerce for Wordpress og Magento 2, den seneste version af én af de mest anvendte e-handelsplatforme. Begge plugin-moduler understøtter MobilePay Online.

Magento Community Edition anvendes af mere end 250.000 webshops verden over og er dermed én af verdens mest populære e-handelsplatforme. I den nye version, Magento 2, findes flere forbedringer som giver en bedre brugeroplevelse. Magento 2 er gratis at hente, og indeholder vigtige funktioner, som giver de bedste forudsætninger for en vellykket webshop.

DIBS partner, Netrix, har meget erfaring med Magento og har testet DIBS' plugin til Magento 2. Lars Jonsson, E-handelsrådgiver hos Netrix, fortæller her om nogle af forbedringerne i Magento 2:

"Det aller vigtigste er, at den underliggende arkitektur er lavet om. Det betyder blandt andet en endnu bedre ydeevne, men frem for alt muligheden for at fremtidig udvikling forbedres for såvel tredjeparts udviklere, som Magentos eget interne team."
En anden af de vigtige funktioner i Magento 2, er det responsive design, som gør at websitet fungerer lige godt, uanset hvilken enhed forbrugeren shopper fra. Ifølge Dansk E-handelsrapport 2015 har næsten 4 ud af 10 forbrugere afbrudt et køb, fordi webshoppen ikke var mobiltilpasset. Et mobiltilpasset design kan dermed både give din webshop et designløft og samtidigt give gode chancer for at øge konverteringen. Ifølge Lars Jonsson er dette noget som kan ses på de webshops som har testet Magento 2. Han fortæller desuden at forbrugerne nu finder det nemmere at shoppe via deres smartphones.


Med moduler til både WooCommerce og Magento 2, bidrager DIBS til at gøre det mere enkelt at tage imod betaling på nettet. At lade kunder og partnere teste og påvirke vores løsninger, er en vigtig del af vores udviklingsarbejde i DIBS, og noget som er værdsat af kunder såvel som partnere:

"For vores kunder er den største fordel at DIBS er en pålidelig leverandør, som gør det muligt hurtigt, nemt og billigt at tage imod betaling i sin webshop. For Netrix er en af de vigtigste fordele, at vi længe har haft god erfaring med at arbejde med DIBS, og at vi har kunne påvirke den tekniske udvikling af DIBS-modulet til Magento 2." Lars Jonsson, e-handelsrådgiver hos Netrix.

Læs mere og hent DIBS' plug-in moduler her:

Magento 2

WooCommerce

Billeder

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

DIBS Payment Services er en del af Nets A/S, og tilbyder Nordens bredeste udbud af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet. DIBS startede tilbage i 1998 og var banebrydere indenfor online betalinger samt den første betalingsudbyder til at nå en milliard online transaktioner. Den første milliard tog 15 år, og herefter tog det fart med den næste milliard gennemført på kun 3 år. 

I dag har over 30.000 kunder deres betalingsløsning hos DIBS, hvor flere end 120 personer arbejder på kontorer på tværs af Norden.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye