Hver tredje vender det blinde øje til spirituskørsel

Årsager og undskyldninger er der nok af, når det handler om gribe ind - eller ikke gribe ind - over for spirituskørsel.
I en ny undersøgelse af danskernes oplevelser med alkohol og trafik, foretaget af analyseinstituttet YouGov for forsikringsselskabet If, oplyser hver tredje, at de har oplevet, at de burde have grebet ind over spirituskørsel - uden at gøre det. Mest udbredte årsager er manglende tiltro til, at éns indgriben ville ændre personens beslutning, at det var grænseoverskridende at blande sig, frygt for reaktionen samt og at man ikke kendte personen, og derfor ikke ønskede at blande sig.
Er man vidne til en overhængende spirituskørsel, viser undersøgelsen, at vi allerhelst vil løse problemet ved at prøve at tale personen til fornuft. Især blandt mændene, hvor hele 48 pct.ønsker at tale om det, mod 39 pct. af kvinderne. En tredjedel svarer, at de vil sørge for alternativ hjemtransport til personen, og 8 pct. vil foretrække simpelthen at gemme bilnøglerne. Kun 3 pct. vil vælge at løse problemet ved at ringe efter politiet.
1.016 personer, ligeligt fordelt på mænd og kvinder, i aldersgruppen 18-74 år har deltaget i undersøgelsen.
Alkohol bag trafikdrab
En opgørelse fra If Skadeforsikring viser, at hver fjerde af de dødsulykker, der er anmeldt til selskabet de seneste 5 år, har haft årsag i trafikulykker, heraf mange spiritusulykker.
Selvom antallet af spiritusulykker er faldet de senere år, betaler for mange mennesker stadig prisen for alkohol i trafikken. Rådet for Sikker Trafik oplyser, at omkring hver femte trafikdræbte mistede livet i en spiritusulykke i perioden 2009-2013. Dermed er alkohol stadig en af de væsentligste årsager til, at folk bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken.
- Hvis man synes det er svært at blande sig, så prøv at tænke det som en tjeneste man gør personen, når man griber ind ved mistanke om spirituskørsel. Det kan have altafgørende konsekvenser for både personen selv og andres liv, hvis man ikke gør det. Det kan de fleste godt indse dagen derpå , siger Birgitte Ringbæk, presseansvarlig i If Skadeforsikring.
Selv i de tilfælde hvor det ikke går helt galt, kan også de økonomiske og sociale konsekvenser ramme hårdt.
- Selvfølgelig er det dødsulykker og kvæstelser vi frygter mest. Men selv hvis politiet når at gribe ind, kan et mistet kørekort, en høj bøde og ens åbenlyse mangel på dømmekraft føre en social og personlig deroute med sig. Også den risiko burde få folk på andre tanker, siger Birgitte Ringbæk.
Sådan vil vi helst forhindre en person i at køre spirituskørsel | |||
I alt | Kvinder | Mænd | |
Ved at tale til fornuft | 43 % | 39 % | 48 % |
Sørge for alternativ transport | 33 % | 39 % | 27 % |
Gemme bilnøglerne | 8 % | 8 % | 8 % |
Overlade det til en anden | 4 % | 4 % | 3 % |
Kontakte politiet | 3 % | 2 % | 4 % |
Andet | 9 % | 8 % | 10 % |
Kilde: YouGov undersøgelse for If Skadeforsikring, nov. 2015
Kort om If
If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 500 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab. I rapporten svarer 73 procent af 1.065 adspurgte danskere, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad. Negativ stress refererer i denne sammenhæng til stress i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og eller arbejdsevnen på en negativ måde. Blandt danskerne, der oplever negativ stress, svarer mere end hver tredje, at de har været stressede i mere end seks måneder. “Rapporten viser, at en meget stor del af danskerne har haft stress inde på livet, og det er bekymrende, for stress har ikke kun store konsekvenser for den enkelte. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder, når mange rammes af stress og må sygemeldes,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. Svær balance Rapporten viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mer
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur18.3.2025 14:31:29 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne har lav eller ingen tillid til, at myndighederne kan beskytte boliger og infrastruktur ved alvorlige vejrhændelser. Trods en aftale på over 600 millioner mener beredskabsekspert, at der er brug for over en milliard for at kunne følge med klimaforandringerne.
Hver anden dansker tvivler på varslingssystemerne12.3.2025 12:52:49 CET | Pressemeddelelse
Mens stormfloder og skybrud er blevet hyppigere i Danmark, er hver anden dansker i tvivl om, hvorvidt varslingssystemerne til at advare dem, fungerer godt nok. Det viser en ny analyse fra If Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum