Konference: Bredbånd til alle i hele Danmark

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit/s i 2020. Det anslås imidlertid, at omkring 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd. Det er derfor nødvendigt med flere tiltag, hvis Danmark skal være en digital vindernation, mener Randers Kommune og Landdistrikternes Fællesråd.
Stadigt flere kommuner arbejder med at understøtte udbredelsen af bredbånd. For mange er det et nyt område, hvorfor der kan konstateres et stort behov for større kendskab til de forskellige måder, hvorpå kommunerne bedst kan understøtte indsatsen.
På den baggrund afholder Randers Kommune og Landdistrikternes Fællesråd en konference d. 18. september 2017, som vil sætte fokus på bredbåndsdækningen i hele Danmark igennem forskellige panelsessioner og oplæg om bl.a. aktive udbud, markedskræfterne og Bredbåndspuljen. Afslutningsvis vil der blive debatteret, hvordan den offentlige sektor og markedskræfterne bedst understøtter hinanden. Programmet er vedlagt.
Til konferencen, hvor Rulle Grabow er konferencier, deltager flere kommuner, blandt andre Læsø, Guldborgsund, Syddjurs, Norddjurs, Næstved og Ballerup. Derudover kommer repræsentanter fra Dansk Energi og Teleindustrien. Kontorchef Jakob Henrik Juul fra Energistyrelsen giver en status på bredbåndsudviklingen, mens IT- og teleordfører Karin Gaardsted (S) og andre meningsdannere også deltager.
Praktiske oplysninger
Konferencen afholdes d. 18. september fra kl. 9.45 til kl. 15.30.
Der vil være gratis mad og drikke i løbet af dagen, og til de morgenfriske der dukker op i god tid, vil der være morgenbrød.
Konferencen er åben for alle, og er særligt relevant for offentligt ansatte og politikere, der arbejder med digital infrastruktur. Erfaringer viser, at arbejdet med bredbånd inden for det offentlige ofte vil have en stor berøringsflade, hvorfor forskellige medarbejdergrupper kan være relevante.
Konferencen afholdes i loungen i Business Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers NV.
Tilmelding kan ske via. www.randers.dk/bredbaand
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato
Landdistrikter: Fremtidens kollektive transport og mobilitet kalder på flere løsninger28.4.2025 06:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Busser og tog er rygraden i den kollektive transport, men det skal suppleres med flere transportformer, såsom flextrafik, taxi, samkørsel og delebiler. Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i nyt udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, der viser vejen til bedre mobilitet i hele landet.
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum