Landdistrikter: Det går fremad med salget af flexboliger

I alt er der tilsammen solgt 700 flexboliger siden 2013 i de tre kommuner, Guldborgsund, Lolland og Vordingborg. Alene i de første fem måneder af 2017 er der solgt 107 flexboliger.
- Jeg er rigtig glad for, at der for alvor er kommet gang i flexboligsalget hos os. Der kommer lys i vinduerne, vi får glade gæster til vores område, og vi får en fantastisk mulighed for at vise vores landsdel frem. Det vil få stor betydning for vores turisme og branding af vores landsdel, siger Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder, der også er bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd.
John Brædder understreger, at han er overbevist om, at det også vil spille en rolle for bosætningen, fordi flere kan se mulighederne for at flytte til området.
- Jeg ved godt, at der er nogen, der peger på, at det er et problem, at flexboligerne kun er beboet på deltid ligesom et sommerhus. Men jeg synes, at det er bedre, at ressourcestærke familier flytter ind og nyder det på deltid, end at vi risikerer, at husene ikke bliver solgt og står og forfalder, siger han.
Flexboligordningen gør det muligt at købe helårsboliger og anvende dem som fritidshuse. Det betyder, at man som køber får mulighed for at købe et langt billigere hus end et klassisk sommerhus, og det er der mange, der kan se fordelene i, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Det her er en unik mulighed for at skabe liv i vores kommuner, og derfor er jeg så glad for at se, at danskerne har fået øje på muligheden for at få en helt unik fritidsbolig eller bolig nummer to, som kan noget helt andet end sommerhusene kan. Jeg håber, at endnu flere vil være flexboligejere de kommende år, siger John Brædder.
Fakta om flexboligordningen
- En flexbolig er registreret som helårshus i Bygnings- og Boligregistret (BBR), men det er samtidig noteret, at kommunen har givet samtykke til, at den anvendes som flexbolig. Boligen kan ligge både i landzone og i byzone – dog aldrig i et sommerhusområde.
- Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt, og du kan derfor anvende boligen som et fritidshus eller som et ekstra hjem. Dog er fordelen ved en flexbolig i modsætning til et egentligt fritidshus, at det er nemt og ubureaukratisk at flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.
- Du kan til enhver tid selv opsige flexboligtilladelsen. Du skal bare give kommunen besked, så din BBR-meddelelse kan blive rettet.
- Hvis du gerne vil have en ekstraindtægt i perioder, hvor du ikke selv benytter flexboligen, må du gerne udleje den. Det foregår efter de samme regler, som hvis du ville udleje et almindeligt sommerhus og er reguleret af sommerhusloven.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, funktionsleder, presse- og politisk afdeling, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato
Landdistrikter: Fremtidens kollektive transport og mobilitet kalder på flere løsninger28.4.2025 06:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Busser og tog er rygraden i den kollektive transport, men det skal suppleres med flere transportformer, såsom flextrafik, taxi, samkørsel og delebiler. Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i nyt udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, der viser vejen til bedre mobilitet i hele landet.
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum