
Frederikshavn Kommune: De der kan selv, skal selv
Daglig drift, landbrug, gårdbutik og publikumsarrangementer gør Knivholt Hovedgård til en topmoderne mangfoldigheds-skaber i Frederikshavn Kommune. Selvom Knivholts historie kan dateres helt tilbage til 1300-tallet, så skaber rammerne i dag eftertragtet sammenhængskraft, hvor borgere hjælper borgere. Knivholt er lige så meget arbejdsplads for udviklingshæmmede og socialøkonomiske virksomheder, som den er udslusning for Kriminalforsorgen, hjemsted for fleksjob, foreninger og arrangementer med tusindvis af besøgende. Mandag eftermiddag er det minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, der er på besøg for at høre nærmere om Frederikshavn Kommunes nye måder at udføre offentlige service på. Måder, der er til gavn for både borgere og kommune.
”I Frederikshavn Kommune har vi mottoet, De der kan selv, skal selv. Knivholt kan lidt af det hele. Og når vi taler om at inddrage borgerne mest muligt - i en arbejdsfordeling med kommunen, så er Knivholt et enestående eksempel på, hvordan vi gevinst ud af, at forskellige kommunale sektorer arbejder sammen. Vi vil gerne have borgerne til at gøre noget, som de selv gerne vil - og som kommunen har brug for, der bliver gjort. Fordi det er bedst for det enkelte menneske at være så uafhængig af det offentlige som muligt. Men også fordi, at Frederikshavn Kommune er i en situation, hvor vi ikke har økonomisk råderum til at ansætte yderligere personaleressourcer. Sammenhængskraften i udviklingsprojektet Knivholt skaber resultater, som vi meget gerne vil vise frem,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.
Frederikshavn Kommune købte Knivholt i 1988. Siden 1995 er gården drevet som selvejende institution med en bestyrelse, og Olav Madsen som driftsleder. Knivholt Hovedgård har også virksomhedsservice, naturcenter, udlejning, arbejdende værksteder og mange årlige kulturelle arrangementer, der tiltrækker gæster fra hele Nordjylland. Innovationsminister Sophie Løhde bliver – ud over Knivholt - også præsenteret for Frederikshavn Kommunes erfaringer med frivilligt arbejde, hvor ildsjæle hver dag bidrager med tid og ressourcer for at skabe livskvalitet for andre af kommunens borgere.
”I dag er det desværre sådan, at for mange borgere oplever et usammenhængende forløb i mødet med den offentlige sektor. Det skal vi lave om på, og derfor besøger jeg alle kommuner og regioner for at få konkrete bidrag til, hvordan vi får bundet den offentlige sektor bedre sammen og dermed kan levere bedre velfærd for pengene. Regeringen ønsker en åben og inddragende reformproces, og derfor tager jeg rundt i hele Danmark for at gå i dialog og samle inspiration til, hvordan vi bedst kan forny den offentlige sektor, så den bliver bedre og mere sammenhængende”, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).
Mødet finder sted mandag den 29. maj 2017 kl. 12.45
Hovedbygningen, Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180A, 9900 Frederikshavn
For yderligere oplysninger kontakt:
Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune, +45 2916 3039
Anders Brandtoft, presserådgiver for innovationsminister Sophie Løhde, +45 2526 2754
Nøgleord
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.