Massive energisparepotentialer i virksomhederne - 600 mio. kr. kan søges fra i dag
De danske virksomheder kan årligt spare klimaet for en mio. ton CO2 og skære tre milliarder kroner af energiregningen gennem investeringer i energieffektivitet og elektrificering. Jagten på de grønne og økonomiske gevinster er netop formålet med Erhvervspuljen, der i dag åbner for ansøgninger til den mere end 600 mio. kr. store pulje for 2024. Puljen bliver dog væsentligt mindre de kommende år, samtidig med at et ny EU-direktiv kræver, at Danmark fordobler sine årlige energibesparelser. Derfor advarer SYNERGI politikerne mod at udvande indsatsen for energieffektivitet. COOP er en af de virksomheder, der med succes har gjort brug af Erhvervspuljen.
2.600 tons CO2 og minimum 50 mio. kr. sparet – hvert år. Det er resultatet af de omfattende energirenoveringer, som COOP iværksatte sidste år med støtte fra Erhvervspuljen. Investeringerne gik bl.a. til konvertering fra olie- og gasopvarmning til el, intelligent lysstyring og genanvendelse af overskudsvarme. De grønne investeringer skete i den tid, hvor COOP som følge af energikrisen frygtede en elregning, der var op mod en halv mia. kr. større end sædvanligt.
Energichef i COOP, Nicki Børgesen, er meget tilfreds med investeringen og samspillet med Erhvervspuljen:
”Erhvervspuljen understøtter både vores egne ejede butikker og vores brugsforeninger med grønne og bæredygtige løsninger. Tilskud fra Erhvervspuljen investeres direkte i nye energibesparende tiltag - på den måde opnår vi de størst mulige CO2-reduktioner og langsigtede besparelser. Energitilskuddet er ikke bare en støtte, det er en investering i vores fælles fremtid.”
COOP’s energioptimeringsprojekter blev til med hjælp fra Nordic Green Solutions, der rådgiver virksomheder i deres grønne omstilling. Ifølge Nordic Green Solutions er der fortsat alt for mange virksomheder, der hver dag spilder store mængder energi og kan spare på driften, hvis de energioptimerede deres virksomhed – til gavn for både klimaregnskabet og den økonomiske bundlinje.
”Der er ingen tvivl om, at der fortsat er et enormt potentiale i at energieffektivisere og elektrificere driften i danske virksomheder. Dansk erhvervsliv vil rigtig gerne omstille sig og gøre som fx COOP – både af hensyn til klimaet, men også fordi et lavere energiforbrug styrker bundlinjen, konkurrenceevnen og generelt er den billigste måde at tage markedsandele på. Jeg håber og tror derfor på, at alle de nye erhvervspuljemidler kommer ud at arbejde til gavn for klimaet og vores virksomheder,” siger Johnny Ryser, der er adm. direktør i Nordic Green Solutions.
De store energisparepotentialer bekræftes af en ny rapport, som Viegand Maagøe har lavet. Analysen viser, at virksomhederne gennem investeringer med relativt korte tilbagebetalingstider kan:
- Reducere energiforbruget i 2030 med 15-20 pct.
- Skære 10 pct. af deres samlede energiregning på ca. 30 mia. kr.
- Spare 1 mio. ton CO2 om året fra 2030 svarende til mere end fire gange den samlede CO2-udledning i alle kommunalt ejede bygninger.
SYNERGI-direktør Katrine Bjerre ser Erhvervspuljen som nøglen til at høste gevinsterne. Derfor foreslår SYNERGI, at puljen udvides, så også støtte til den vigtige energirådgivning særligt for SMV’erne, der ikke nødvendigvis har kompetencerne in-house til energioptimering, bliver en del af puljen.
Samtidig mener SYNERGI, at puljen skal holde sit niveau for 2024 og ikke beskæres markant fra 2025 og årene frem, som det lige nu ser ud til. Det er særlig nødvendigt, fordi det nye energieffektivitetsdirektiv dikterer, at Danmark nu skal spare dobbelt så meget på energien – fra tidligere 0,8 pct. af forbruget årligt til nu 1,5 pct. fra 2024 og frem mod 2030. Lige nu leverer Erhvervspuljen størstedelen af energibesparelserne til den nuværende energispareforpligtelse. Derfor hænger det ikke sammen at skære i den grønne støtte i en tid med øgede EU-krav, mener SYNERGIs direktør:
”Erhvervspuljen er blevet et stort aktiv i kampen mod energispild i virksomhederne. Evalueringer viser, at virksomhederne er glade for puljen, og efter den blev justeret for nogle børnesygdomme, er der kommet rigtig godt gang i søgningen og i energieffektiviseringerne. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis den som planlagt bliver kraftigt beskåret fra 2025. Fastholder vi puljens nuværende omfang og udvider med muligheden for ekstern rådgivning – som, vi ved, ofte er afgørende for at indfri potentialerne - kan vi gøre danske virksomheder markant grønnere, mindske deres energiregning og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige internationalt,” siger Katrine Bjerre.
Erhvervspuljen for 2024 åbner i dag med 640 mio. kr. I 2025 er der afsat 300 mio. kr., mens der i hvert af årene 2026 og 2027 er 200 mio. kr. at søge.
Læs mere om Erhvervspuljen her
Se Viegand Maagøes rapport her
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI: Gode, grønne initiativer i ny finanslov22.11.2024 10:12:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF og Radikale genopliver et grønt håndværkerfradrag og viderefører eksportordningen for energi. Det fremgår af finansloven for næste år, der netop er offentliggjort. Det er positive prioriteringer for både den grønne omstilling, vores sikkerhed og eksporten, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
SYNERGI får ny bestyrelsesformand: Velkommen til Morten Helveg Petersen1.10.2024 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end fem år på posten takker Bendt Bendtsen af som bestyrelsesformand for SYNERGI. Ny mand på posten er tidligere EU-parlamentariker og mangeårigt folketingsmedlem Morten Helveg Petersen. Han ser frem til jobbet i ”en af de vigtigste perioder for den grønne omstilling.”
Varmekunderne venter stadig: Regeringens nølen kan koste fjernvarmekunder i Viborg 700 mio. kr.30.9.2024 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Enorme mængder overskudsvarme bliver aldrig genanvendt til boligopvarmning, selv om den kan erstatte fossil varme fra fx kul og gas – og mindske danskernes varmeregning markant. Efter et længerevarende pres fra en række organisationer erklærede en del af regeringen sig ellers tidligere på året klar til at fjerne det prisloft, der er en stor barriere for at udnytte overskudsvarme. Siden er intet dog sket. Og nu truer et nyt prisloft snart. Regeringen må finde arbejdshandskerne frem, mener SYNERGI, Dansk Fjernvarme og Viborg Varme.
SYNERGI: Dan Jørgensen er et godt valg til en vigtig post17.9.2024 16:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Von der Leyens valg af Dan Jørgensen som kommissær for energi og boliger er en gevinst for både EU's borgere, den grønne omstilling og det vigtige arbejde med at gøre os uafhængige af den russiske energi, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
SYNERGI: Stærke grønne prioriteringer i regeringens finanslovsudspil30.8.2024 11:34:57 CEST | Pressemeddelelse
Med midler til at genoplive et grønt håndværkerfradrag og fastholde eksportordningen for energi har regeringen leveret et finanslovsudspil med gode aftryk. Prioriteringerne er positive for både den grønne omstilling, danskernes boliger og dansk eksport, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum