SYNERGI roser ambition om lavere energiregninger gennem renovering i ny EU-boligpakke
16.12.2025 15:28:57 CET | Synergi | Pressemeddelelse
Med sin nye boligpakke lægger EU-Kommissionen op til at fremme energirenoveringer af eksisterende bygninger for at sænke husstandes energiregninger og boligudgifter. SYNERGI glæder sig over retningen - men havde gerne set klarere midler til at nå målet om lavere energiregninger. Danskerne bruger den næststørste andel af indkomsten på boligen i EU, og derfor er det i høj grad et initiativ, der også bør optage Danmark, mener SYNERGIs bestyrelsesleder, Morten Helveg Petersen.

EU-Kommissionen har netop præsenteret en ny boligpakke, som skal sikre billigere, grønnere og bedre boliger til europæerne. Kommissionen ønsker bl.a. at ”reducere energiregningerne for husholdninger ved at fremskynde renoveringer”. Det skal ske gennem bedre rammer for energirenoveringer, fordi ”hver euro, der investeres i energieffektivitet i boliger, omsættes til tolv euro i energibesparelser over investeringens levetid,” skriver EU-Kommissionen.
SYNERGI roser Kommissionens fokus på at sænke europæernes energiregninger gennem et lavere forbrug og for at lytte til flere af de gode anbefalinger, som blev fremlagt tidligere i år af Housing Advisory Board – herunder at gøre energirenovering lettere for borgerne.
“Det er opløftende, at Dan Jørgensen og EU-Kommissionen nu så tydeligt kobler lavere energiforbrug med lavere boligudgifter i særligt den eksisterende bygningsmasse. Når vi reducerer energispild, reducerer vi også ulighed. Det er især vigtigt for de europæiske familier, der i dag kæmper med høje regninger. Vi glæder os over, at EU har lyttet til mange af gode forslag fra ekspertgruppen tidligere i år. Men jeg havde gerne set, at Kommissionen havde været mere konkrete i deres forslag til, hvordan vi bliver bedre til at bane vejen for lavere energiregninger gennem flere renoveringer,” siger Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI.
EU-Kommissionen opfordrer også medlemslandene til at prioritere renovering frem for nedrivning og til at færdiggøre ambitiøse nationale renoveringsplaner i 2026.
Det er forslag, som SYNERGI håber bliver overført til dansk boligpolitik, hvor der i høj grad er behov for at sænke boligudgifterne, herunder energiregningerne. Ifølge Eurostat bruger danske husstande i gennemsnit 26,3 pct. af deres disponible indkomst på boligen - næstmest i EU og syv procentpoint over gennemsnittet. Samtidig kan varmeregningen være 10 gange højere i en ineffektiv bolig versus en effektiv.
“Det er blandt de dårligste og mindst effektive boliger, at potentialet er størst – både for klimaet og for økonomien. Vi bør derfor løfte i bunden og sikre, at vi ikke efterlader tusindvis af borgere i ineffektive og dyre boliger. Det er særligt i landdistrikterne, at høje energiregninger tærer på budgettet, og også her, at det ofte er sværest at finde finansiering til økonomisk fornuftige renoveringer. Vi håber, at det hensyn kommer med i det videre arbejde,” siger Morten Helveg Petersen.
For ambitionen om mere energieffektive bygninger med lavere energiregninger har SYNERGI særligt øje på EU-Kommissionens Citizens Energy Package og den danske implementeringsplan for Bygningsdirektivet. Begge ventes præsenteret tidligt i 2026.
Kort om EU’s boligudspil:
EU-Kommissionens boligplan har bl.a. til formål at fremme:
- Energieffektiv renovering som middel til lavere energiregninger
- Investering i bæredygtige og sociale boligprojekter
- Nationalt fokus på renovering frem for nedrivning
- En styrket indsats for at genbruge og opgradere den eksisterende bygningsmasse
- Brugen af "one-stop-shops" til at gøre renovering lettere for borgere
Fakta: Boligudgifter og energiforbrug i Danmark og i EU
- 26,3 pct. af danskernes disponible indkomst går til boligen (EU-gennemsnit: 19,2 pct.)
- 22,7 pct. af husstande i byområder bruger over 40 pct. af deres indkomst på boligen (EU-gennemsnit: 10 pct.)
- 15 pct. af danskerne bor i boliger med ”utæt tag, fugtige vægge, gulve eller fundament, eller råd i vinduesrammer eller gulv”. Det er samme niveau som EU-gennemsnittet – men næsten tre gange højere end Norge, Sverige og Finland
- Ca. 40 pct. af både Danmarks og EU’s samlede energiforbrug går til bygninger
- Op mod 95 pct. af EU’s bygningsmasse vil stadig stå i 2050
Om Synergi
SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
Banebrydende grønt varmeprojekt for 50.000 husstande rykker et stort skridt nærmere23.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Holbæks kommunalbestyrelse stemte i går for, at kommunen kan stille økonomisk garanti for et storstilet projekt om grøn varme til store dele af Sjælland. Dermed er Danmarks, måske Europas, største overskudsvarmeprojekt nu tættere på at blive til virkelighed. SYNERGI-direktør Claus Ekman kalder perspektiverne ”enorme”.
TEKNIQ og SYNERGI: EU tager et vigtigt skridt mod mindre gas og olie - og mere frihed gennem elektrificering22.4.2026 12:24:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny energipakke lægger EU-Kommissionen op til at sætte fart på udfasningen af olie og gas, styrke elektrificeringen og gøre Europa mindre afhængig af importerede fossile brændsler. Det skal bl.a. ske ved at give statslige tilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Pakken peger blandt andet på mere fjernvarme, flere varmepumper og et stærkere fokus på energibesparelser og fleksibilitet. Det er både godt for klimaet, husholdningerne, erhvervslivet og for Europas sikkerhed. SYNERGI og TEKNIQ er derfor glade for pakken og opfordrer nu til, at de gode ambitioner hurtigt omsættes til konkrete mål, investeringer og handling i medlemslandene.
Claus Ekman er ny direktør i SYNERGI23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en erfaren profil med et internationalt udsyn og en stærk energifaglig baggrund, der fra februar står i spidsen for SYNERGIs arbejde for et mere energieffektivt Danmark og EU. SYNERGIs bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.
Datacentres energiforbrug fordobles på fem år – sådan kan EU blive global AI-leder uden at gå på kompromis med klimaet17.12.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
EU’s jagt på digital suverænitet og globalt AI-lederskab kræver stor datacenterkapacitet, og det kommer til at øge det europæiske strømforbrug betydeligt. Udviklingen rummer dog også store potentialer – for Danmark, for EU og for klimaet. SYNERGI lancerer i dag et udspil, der anviser vejen til, hvordan teknologi og politik kan gøre datacentre til grønne aktiver. Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, bakker op om forslaget.
Ny undersøgelse: Dårligt indeklima har betydning for, hvor forældre sætter deres kryds ved kommunalvalget13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 8 ud af 10 forældre lægger vægt på kandidaternes prioritering af et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, når de skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, viser nye tal. SYNERGI opfordrer kandidaterne til at lytte til forældrene og sikre bedre rammer for børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum