Tema: Noget at grine af?
Over to uger i november sætter Filminstituttet humorens kraft under lup og tager det sjove alvorligt med en lang række events og filmvisninger både online og i biografer på tværs af landet.
November bliver måske lidt lysere, når Filminstituttet over to uger sætter fokus på humor og komediefilm med events, debatter, fællesspisning og filmvisninger. Det foregår fra 10.–24. november i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Kolding samt på streamingtjenesterne Filmstriben, Filmcentralen, Børnebiffen i dagtilbud og Stumfilm.dk.
"Komediegenren kan noget helt særligt. Komik er sjovt, men det er ikke kun for sjov. Humor kan være en afklarende, afvæbnende og befriende kraft under kriser, store som små, og levere et trøstende håb," siger Filminstituttets forskningsleder Lars-Martin Sørensen, der er en af drivkræfterne bag tiltaget.
Undersøgelser viser, at et godt grin kan styrke fællesskabsfølelsen og virke afstressende. Men filmhumor besidder også et oprørsk potentiale, siger han: "Filmhistorien er også fyldt med komedier om kriser og katastrofer, og talrige komedier har drevet gæk med selv farlige diktatorer – tænk blot på Charlie Chaplin som Fører Hynkel i 'Diktatoren' fra 1940."
Se det fulde program på dfi.dk/humor
Debatter, laugh-along og komedieklassikere
Startskuddet går den 10. november, hvor Cinemateket blænder op for en Bad Taste Fredagsbar med den danske komedie 'Polle Fiction’ (2002) og besøg af DJ'en fra filmen, Harske Hubbi, der spiller op med totalt i orden musiksmag. Filmen vises også i Café biografen i Odense og Øst for Paradis i Århus.
Senere skal vi i selskab med videnskabsjournalist Lone Frank undersøge, hvorfor mennesker både græder og griner, og om vi er den eneste dyreart, der har humor. Der bliver også mulighed for at opleve instruktørerne Christian Tafdrup og Lotte Svendsen diskutere humor som håndværk, se multitalentet Nina Rask og filmkollektivet Gigis’ yndlingskomedier – og grine igennem til laugh-along med Monty Python, der både vises i Cinemateket, Øst for Paradis i Århus, Biffen Nordkraft i Aalborg og Nicolai Biograf i Kolding.
Derudover viser Cinemateket en serie af filmklassiske eksempler på 'komedier mod kriser', herunder både 'Diktatoren' og 'Dr. Strangelove' – og inviterer til 'Fællesspisning og Folkekomedie' i Folkehuset Absalon i København og ArtCinema4 i Skive.
Fra Fy & Bi til moderne magtkritik
Filminstituttet har også forberedt gode online-grin i hele perioden. I samarbejde med Filmstriben er der udvalgt en samling af sitets sjoveste spillefilm. Filminstituttets historiske streamingsite, Danmark på film, har fundet de mest grinagtige nyhedsindslag frem fra arkivet, og Stumfilm.dk sætter spot på Danmarks første komikerpar på film, Fy og Bi.
På Filmcentralen kan gymnasie- og grundskoleelever arbejde med den danske film 'Viften', hvor absurd komik bruges som et effektivt middel til magtkritik, og på Børnebiffen i dagtilbud kan de 3-6-årige se sjove film og lege med skøre løgnehistorier.
Med en stor afstemning på Filminstituttets sociale medier forsøger vi i perioden at udpege verdens sjoveste film – som efterfølgende vises i Cinemateket. Og endelig arrangerer Filminstituttet i samarbejde med uddannelsestilbuddet Lommefilm et forløb, hvor 300 skoleelever landet over laver sjove film med mobiltelefonerne. Vi kårer en vinder blandt skolefilmene, som vil blive vist på Filminstituttets sociale medier.
Kontakter
Lars-Martin SørensenForskningsleder
Tlf:+45 3374 3574larss@dfi.dkLisbeth Arto Juhl SibbesenUndervisningsredaktør
Tlf:+45 3374 3660lisbeths@dfi.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Nyt filmtilbud skal hjælpe hospitalsindlagte børn26.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pilotprojektet ’Børnebiffen på hospitalet’ undersøger, hvordan film kan reducere indlagte børns angst og stress. Odense Universitetshospital, Det Danske Filminstitut og Filmstriben står bag, og de foreløbige resultater er lovende. Håbet er, at det på sigt kan blive et landsdækkende tilbud.
'Pigen med nålen' nomineret til European Film Awards5.11.2024 11:23:12 CET | Pressemeddelelse
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ har fået tre nomineringer ved European Film Awards. Det Europæiske Filmakademi kårer vinderne til dette års prisuddeling den 7. december.
Filminstituttet iværksætter besparelser22.10.2024 11:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet har i de seneste år arbejdet med et stramt driftsbudget med begrænset råderum til uforudsete udgifter og nye tiltag. Instituttets opsparing er hovedsageligt anvendt til at dække stigende udgifter. Det er på denne baggrund besluttet at foretage besparelser i 2025, der skal forbedre økonomien med ca. 7 mio. kr. Ud af disse afsættes 2,5 mio. kr. til uforudsete og øgede udgifter på Filmtaget, mens 3,5 mio. kr. allokeres til et styrket råderum til drift, vedligehold og nye tiltag og 1 mio. kr. afsættes til at håndtere generel underbudgettering. Filmstøtten påvirkes ikke af besparelserne, som udelukkende vedrører driftsbudgettet. Besparelserne betyder desværre, at det er nødvendigt at foretage personalereduktioner, svarende til 12 fuldtidsstillinger. Medarbejderne er, på et personalemøde den 22. oktober, blevet orienteret om situationen. I håbet om at minimere antallet af afskedigelser er der åbnet op for frivillig fratrædelse. Medarbejderne har nu godt en uge til at overveje
Ny aftale skal sikre udbredelsen af danske spillefilm26.9.2024 12:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en aftale, der skal sikre danske spillefilm en hurtigere vej til visning på tv-stationernes platforme efter endt biografvisning, er afsluttet. Parterne, som tæller DR, TV 2, Producentforeningen og Filminstituttet, er nået til enighed om en model, der skal følge Filmaftalen 2024-2027.
'Pigen med nålen' er Danmarks Oscar-kandidat19.9.2024 10:32:55 CEST | Pressemeddelelse
OSCAR 2025. Den danske Oscar-komité har enstemmigt valgt ’Pigen med nålen’ som dette års danske Oscar-bud. Nu starter slutspurten om at få en Oscar-nominering i kategorien ’Best International Feature Film’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum