Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance
Andreas Dalsgaards dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udtaget til Sundance Film Festival 2026, hvor den får verdenspremiere i programmet Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.

Når en af Nordamerikas vigtigste filmfestivaler begynder på torsdag den 22. januar, bliver det med en dansk dokumentarserie på programmet. Andreas Dalsgaards ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udvalgt til sektionen Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.
Udtaget til festivalen er også den cypriotisk-danske spillefilm ’Hold fast i mig’.
Sundance Filmfestivalen, der afholdes i Park City i Utah, er en af verdens mest betydningsfulde festivaler for uafhængige film. Grundlagt i 1985 af skuespilleren og instruktøren Robert Redford, har festivalen siden starten haft til formål at fremme nyskabende og visionære fortællinger inden for filmkunsten. Sundance introducerede i 2018 sektionen ’Episodic’, specifikt for historier fortalt i flere afsnit. Sektionen har fokus på dristige værker, uafhængige perspektiver og innovativ historiefortælling.
Festivalen er en central platform for europæiske filmskabere, der ønsker at få deres værker introduceret til det nordamerikanske marked.
Sundance Filmfestival finder i 2026 sted fra 22. januar til 1. februar og samler filmskabere, kritikere og publikum fra hele verden.
Læs mere på festival.sundance.org.
’The Oligarch & The Art Dealer’
Den danske dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ fortæller historien om en af det 21. århundredes mest opsigtsvækkende kunst skandaler: Den ti år lange milliardkrig mellem den russiske oligark Dmitry Rybolovlev og den schweiziske kunsthandler Yves Bouvier.
Vi følger Bouviers opstigning i kunstverdenen på ryggen af oligarken Rybolovlevs enorme formue, indtil deres venskab eksploderer i anklager om bedrag, korruption og magtmisbrug. Serien afdækker de skjulte mekanismer bag penge, prestige og magt blandt verdens rigeste i den internationale kunstverden.
Serien er skabt af Andreas Dalsgaard og Christoph Jörg. Miriam Nørgaard har produceret for Elk Film i samarbejde med Christoph Jörg fra Vestigo i Frankrig og med støtte fra Filminstituttet ved konsulent Frank Piasecki Poulsen.
Det danske publikum kan se ’The Oligarch & The Art Dealer’ til en snigpremiere på seriens tre afsnit under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Serien vises på DR den 4. maj under titlen 'Velkommen til Pengeland'. DR1 varetager dokumentarseriens distribution i Danmark.
’Hold fast i mig’
Myrsini Aristidou har instrueret den cypriotisk-danske spillefilm ’Hold fast i mig’. Det er sommer, og 11-årige Iris løber rundt og nyder friheden sammen med sin ældre veninde Danae, da hun finder ud af, at hendes far, Aris, er tilbage i byen for sin egen fars begravelse. Fast besluttet på at lære ham at kende opsporer Iris ham på et forfaldent skibsværft, hvor han har holdt sig for sig selv. I starten vil Aris ikke have noget med hende at gøre – men Iris giver ikke op.
Danske Anders N. Berg har koproduceret og filmen er støttet af Filminstituttet. Angel Films står for biografdistribution.
Danske film på Sundance
- Danske spillefilm og dokumentarer er traditionelt stærkt repræsenteret på Sundance Filmfestivalen.
- På den seneste festival var David Borensteins dokumentarfilm ‘Mr. Nobody against Putin’, der vandt World Cinema Documentary Special Jury Award, og Mathias Broes ’Sauna’ udtaget.
- I 2024 deltog Lin Allunas dansk-grønlandske dokumentar 'Twice Colonized’, der er produceret af Ánorâk Film.
- I 2022 deltog Christian Tafdrups psykologiske gyser 'Speak No Evil' og Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm 'A House Made of Splinters'. Simon Lereng Wilmont blev belønnet med en fornem instruktørpris for filmen, der er produceret af Final Cut for Real.
- I 2021 vandt Jonas Poher Rasmussens 'Flugt' prisen for bedste internationale dokumentarfilm, mens Camilla Nielssons 'President' løb med særprisen for bedste 'Vérité Filmmaking'. Begge film er ligeledes produceret af Final Cut for Real.
- I 2019 var der priser til Mads Brüggers 'Cold Case Hammarskjöld' og May el-Toukhys 'Dronningen', i 2018 til Gustav Möllers 'Den skyldige' og i 2017 til Feras Fayyads 'De sidste mænd i Aleppo'.
Kontakter
Mira Bach HansenFestivalkonsulent, dokumentar
mirab@dfi.dkAnders Budtz-JørgensenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkFølg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
Invitation til FILM PÅ VEJ / forår og sommer 202624.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 3. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
Lokalhistorie på film er populært30.10.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En halv million danskere går årligt på opdagelse i fortiden på streamingsitet Danmark på film, som rummer over 7.000 historiske film og klip. Det helt store trækplaster er et interaktivt danmarkskort med lokale filmklip fra hele landet.
Børn og unge fra almene boligområder præsenterer deres egne film ved mini-festival i Cinemateket28.10.2025 10:30:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er det at være ung i et alment boligområde i Danmark? Det spørgsmål får publikum svar på ved mini-filmfestivalen ’Stemmer fra blokken’ 8. november, hvor organisationen Turning Tables Danmark og Filminstituttet giver ordet til de unge selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum