Hvorfor har alle sprog ord for ‘her’ og ‘der’?
45 internationale forskere har undersøgt 29 sprog fra hele verden for at se, hvordan de brugte påpegende stedord som ’den her’ og ’den der’, og om brugen varierede fra sprog til sprog. Undersøgelsen viste, at forsøgspersoner på tværs af kulturer bruger ’her’ og ’der’ på samme måde.
EMBARGO: indtil 30. oktober 2023 kl. 17:00 (dansk tid), 12:00 (US Eastern Time)
Ord som ’her’ og ’der’ tilhører en meget lille gruppe af ord, der findes på alle sprog. Derfor er de særligt interessante at sammenligne, for at undersøge om der er kulturelle forskelle i brugen af dem.
En række internationale forskere har derfor undersøgt mere end 1000 talere af 29 forskellige sprog for at undersøge deres brug af de påpegende stedord ’den her’ og ’den der’ – ord der peger på ting, set i forhold til personen der taler.
Det er tidligere blevet foreslået, at disse ord bruges forskelligt i forskellige kulturer, hvilket kunne tyde på, at mennesker med forskellige kulturer af den grund måske tænker forskelligt, eksemplificeret i måden, de inddeler afstande på. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at forsøgsdeltagerne, fra alle de undersøgte sprog, brugte den samme distinktion mellem ’her’ og ’der’ ud fra om de fysisk kunne nå den ting, de omtalte.
I undersøgelsen viste der sig f.eks. en konsekvent forskel på, hvornår du siger ’det her æble’ eller ’det der æble’. Det første udtryk bruges i langt højere grad, når æblet er inden for fysisk rækkevidde, det andet bruges, når æblet er længere væk. Det er afstanden, der er afgørende for, om man bruger ’her’ eller ’der’.
Mikkel Wallentin, professor ved Afdeling for Lingvistik, Cognitive Science og Semitik ved Aarhus Universitet, som ledede den danske gren af eksperimentet, forklarer:
”Rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’ er levende dinosaurer i sproget. De viser, hvor sproget kommer fra, og hvad alle sprog har til fælles. Vi bruger sproget til at pege på ting, vi ikke kan nå, ofte for at få nogen til at hjælpe os, og vi bruger afstanden til både vores egen krop og samtalepartnerens krop til at omtale tingene, så vi lettere kan koordinere samarbejde og opmærksomhed.”
Artiklen optaget i anerkendt videnskabeligt tidsskrift
Artiklen med titlen ‘Spatial Communication Systems Across Languages Reflect Universal Action Constraints’ udgives i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Den ledende forsker på projektet, professor Kenny Coventry, fra University of East Anglia udtaler:
“Der tales over 7000 forskellige sprog på tværs af kloden. Vi ønskede at undersøge, hvordan talere fra en lang række forskellige sprog benytter de ældste kendte ord i sproget, nemlig rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’.”
Forskerteamet bestående af 45 forskere undersøgte 29 sprog fra hele verden, inklusive engelsk, spansk, dansk, japansk, mandarin, baskisk og tzeltal.
De undersøgte over 1000 personer for at se, hvordan de brugte påpegende stedord i deres sprog til at beskrive, hvor ting befinder sig på tværs af forskellige afstande.
Statistiske analyser afslørede det samme forhold mellem rækkevidde og brug af påpegende stedord på tværs af alle sprog.
Kenny Coventry udtaler: “Vi fandt, at alle testede sprog bruger ord, der beskriver objekter, der er inden for rækkevidde, som ‘her’ og for objekter der er uden for rækkevidde, såsom ‘der’.
”Denne distinktion kan muligvis forklare den evolutionære oprindelse af påpegende stedord som sproglige udtryk, der er knyttet til forholdet mellem kroppen og verden”, tilføjer han.
Om projektet:
Forskningen blev udført I et samarbejde mellem 32 internationale forskningsinstitutioner, der ud over University of East Anglia og Aarhus Universitet bl.a. også tæller Friedrich-Schiller-Universität Jena, Tyskland, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og University of Buffalo, USA.
Undersøgelsen var finansieret af EU H2020 ITN Marie Skłodowska-Curie Action
Læs artiklen:
Inden artiklen offentliggøres 30. oktober kan en kopi af artiklen downloades via følgende Dropbox link: https://www.dropbox.com/scl/fi/w2zqf2tni90y07vhar7sd/coventry_2023_proofs.pdf?rlkey=43cyx9oubb3kliib3d42qbykw&dl=0
Den komplette liste af undersøgte sprog:
- Dansk
- Nederlandsk
- Engelsk
- Tysk
- Norsk
- Castiliansk (spansk)
- Catalansk
- Italiensk
- Lettisk
- Litauisk
- Bulgarsk
- Marathi
- Nepalesisk
- Estisk
- Finsk
- Võro
- Kantonesisk
- Mandarin
- Arabisk
- Maltesisk
- Tyrkisk
- Georgisk
- Telugu
- Baskisk
- Koreansk
- Japansk
- Vietnamesisk
- Tseltal
- Yucatec
Kontakter
Professor Mikkel WallentinProfessorInstitut for Kommunikation og Kultur - Kognitionsvidenskab
Tlf:+4587163186mikkel@cc.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Ny forskning afdækker migranters sikkerhedsudfordringer i dansk landbrug31.10.2024 07:46:28 CET | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden konkluderer, at migranter i dansk landbrug står over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer. Projektet har gennem antropologiske studier og interviews afdækket strukturelle og kommunikative barrierer, som både påvirker migranter og deres arbejdsgivere. Bag projektet står Moesgårds antropologiske analyseenhed på Aarhus Universitet – MANTRA.
Invitation til konference om overvågning i demenspleje: Ældreminister med i paneldebat29.10.2024 12:28:59 CET | Pressemeddelelse
7-8. november inviterer Aarhus Universitet i samarbejde med VIVE og Aarhus Kommune til konference om forskningsprojektet LIVSTEGN om de etiske dimensioner af anvendelsen af overvågningsteknologi i demenpleje. Udover en række oplæg vil en paneldebat finde sted med deltagelse af blandt andre ældreminister Mette Kierkgaard og Christian Boel, direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.
Danske unge ved meget om samfund og demokrati - men forventer ikke at involvere sig politisk10.10.2024 11:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Danske unge er ikke så engagerede i klimaet, som vi tror. Når de snakker om politik, foregår det hjemme sammen med forældrene – og ikke i digitale fora på nettet. Og forskellen i drenge og pigers holdning til, om kønnene skal have lige politiske rettigheder, er blevet større. Den internationale ICCS-undersøgelse af unges politiske dannelse udkommer i dag med flere nye, opsigtsvækkende resultater.
Skolen og barndommen er forandret grundlæggende3.10.2024 09:25:33 CEST | Pressemeddelelse
Hvad flytter skolen, hvis det nu ikke er de store beslutninger på Christiansborg? Professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet søsætter et nyt stort forskningsprojekt om skolens forandringer efter 1945, samtidig med at hun kan fejre sit 40-års jubilæum som forsker i barndommens og uddannelsernes historie
DPU-forsker i spidsen for international uddannelsesorganisation med 90 deltagerlande1.10.2024 12:17:29 CEST | Pressemeddelelse
Til november får vi resultaterne af den nyeste internationale undersøgelse af skoleelevers teknologiforståelse. Og til december får vi resultaterne af den tilsvarende undersøgelse af skoleelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. Bag begge undersøgelser står organisationen IEA, der på sin generalforsamling i Georgien netop har valgt Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet som ny formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum