Ny forskning afdækker migranters sikkerhedsudfordringer i dansk landbrug
Et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden konkluderer, at migranter i dansk landbrug står over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer. Projektet har gennem antropologiske studier og interviews afdækket strukturelle og kommunikative barrierer, som både påvirker migranter og deres arbejdsgivere. Bag projektet står Moesgårds antropologiske analyseenhed på Aarhus Universitet – MANTRA.

Danmark ansætter sammenlignet med andre europæiske lande mange praktikanter fra andre lande i landbruget. Med tal fra Styrelsens for Arbejdsmarked of Rekrutterings database kan man regne sig frem til, at fultidspersoner med udenlandsk statsborgerskab i maj 2024 udgjorde 38% af det samlede antal fuldtidspersoner, som er beskæftigede i branchegruppen ”landbrug, skovbrug og fiskeri”. De fleste migranter ansat i landbruget er fra Ukraine og Rumænien. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er danske landmænd også begyndt at ansætte praktikanter fra lande som Vietnam, Uganda, Indien og Tanzania.
Projektet hedder "Migranters sikkerhed i landbruget" og er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. MANTRA har stået i spidsen for projektet sammen med landbrugsforskningsvirksomheden SEGES Innovation.
”Vi har i projektet undersøgt såvel ejerlandmænds, som danske og internationale arbejderes sikkerhedspraksis på danske landbrug. I forbindelse med projektet har vi gennemført 67 interviews med migranter, arbejdsgivere og interesseorganisationer og identificeret to hovedproblematikker,” fortæller Johanne Korsdal, projektleder på MANTRA.
”Det vi på baggrund af vores undersøgelser kan konkludere er, at migranter står over for særlige sikkerhedsudfordringer i landbruget, og at arbejdsgivere og ledere har kommunikative og ledelsesmæssige udfordringer. Udfordringerne kan påvirke sikkerheden,” fortæller Astrid Stampe Lovelady, forskningsprojektleder tilknyttet både Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Sikkerhedsudfordringer påvirker både arbejdsgivere og migranter
Studiet peger på, at migranternes udfordringer primært skyldes sproglige barrierer, kulturelle forskelle, nogle gange prekære forhold samt manglende kendskab til danske sikkerhedsprocedurer. Der er i øjeblikket mangel på systematiske initiativer, som effektivt formidler sikkerheds- og arbejdsmiljøregler til migranterne.
Ligeledes kan arbejdsgivere og ledere opleve problemer med at motivere migranter til at følge sikkerhedsforanstaltninger. Ifølge projektet er dette ofte et resultat af manglende tværkulturelle ledelseskompetencer og viden om de ansattes baggrunde.
Ny sikkerhedskalender som løsning
For at imødekomme de kommunikative udfordringer har projektet udviklet en sikkerhedskalender i samarbejde med migranter og landbrugsvirksomheder. Kalenderen, der fokuserer på kvægbrug, har 12 temaer – ét for hver måned – med diskussionsspørgsmål og videomateriale tilgængeligt via QR-koder. Den kan potentielt bruges som en model for andre landbrug og industrier, der beskæftiger mange migranter. Derudover kommer projektet med seks anbefalinger til at styrke sikkerhed i landbruget
Seks anbefalinger, der skal styrke sikkerheden for migranter i landbruget:
- Systematisk introduktion til sikkerhed – Et obligatorisk kursus for alle migranter, der kommer til dansk landbrug, kan sikre, at alle har den nødvendige viden om sikkerhedsreglerne.
- Bedre samarbejde på tværs af landbrugets værdikæde – En fælles indsats mellem landbrugets aktører kan forbedre sikkerhedsstandarder.
- Øget synlighed af online værktøjer – Bedre tilgængelighed af arbejdsmiljømateriale via fx mobilapplikationer.
- Fokus på internationalisering – Med øget rekruttering fra især afrikanske og asiatiske lande som Vietnam og Uganda bør der tages højde for potentielt nye arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer.
- Involvering af nøglepersoner – Ejerledernes ægtefæller og den yngre generation kan spille en aktiv rolle i forebyggelsesindsatsen.
- Arbejdsmiljø som en del af faglig stolthed – Sikkerhed bør indlejres i landbrugets transformation mod øget bæredygtighed.
For yderligere information, besøg Migranters sikkerhed i dansk landbrug.
Kontakt
Johanne Korsdal Sørensen, projektleder
MANTRA
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jks@cas.au.dk
Mobil: 2130 1787
Astrid Stampe Lovelady, Specialkonsulent
Arbejdsmiljø
Ledelse & Økonomi, Innovation
SEGES Innovation P/S
Mobil: +45 2464 4736
Mail: assl@seges.dk
Om MANTRA
MANTRA er en universitetsbaseret analyseenhed forankret på Aarhus Universitet, der samarbejder med private og offentlige organisationer. MANTRA indgår i samfinansierede forskningsprojektsamarbejder med offentlige og private organisationer og leverer i den forbindelse såvel grundforskning som forskningsbaseret innovation.
Læs mere og se de projekter, MANTRA er en del af her.
Om SEGES Innovation
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Virksomheden kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, i marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris12.11.2025 08:17:22 CET | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen fra Skanderborg vinder international pris12.11.2025 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge skanderborgenser sammen med en anden historiestuderende, Laura Lyndgaard Hansen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Laura Lyndgaard Hansen fra Fredericia vinder international pris12.11.2025 08:09:19 CET | Pressemeddelelse
Laura Lyndgaard Hansen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge fredericianer sammen med en anden historiestuderende, Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt7.11.2025 07:47:06 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum