Metaldetektorarkæologi som terapi
Psykisk skadede krigsveteraner finder arkæologiske fund – og veje til bedring. Ny forskning viser, at metaldetektor-arkæologi kan fremme mental sundhed og en bestemt gruppe mennesker ser ud til at have særlig gavn af hobbyen: psykisk skadede krigsveteraner.
‘Nogle gange vågner jeg fra en drøm, og jeg ved ikke, om jeg er hos min kone eller i Irak… Og så ved jeg, at jeg skal ud med detektoren…’
Sådan siger en dansk veteran med diagnosen PTSD efter deltagelse i internationale missioner til blandt andet Irak, Bosnien og Kosovo. Han er én blandt en voksende gruppe danske veteraner, som bruger amatørarkæologi og metaldetektoren som værktøj i kampen mod PTSD og andre mén efter udsendelse.
Med metaldetektoren i hånden og i deres søgning efter Danefæ oplever de danske veteraner, at de igen kan bidrage til samfundet, blive del af meningsfulde fællesskaber med andre veteraner og hobbyarkæologer og finde ro for tankemylder.
Amatørarkæologi og særligt det at søge efter fortiden med metaldetektorer bliver mere og mere populært. Hver dag bidrager amatørarkæologer med opsigtsvækkende fund i dansk arkæologi. Flere fund har været med til at omskrive Danmarkshistorien. Men det er ikke kun arkæologiske fund, som detektorførerne finder. Mange af dem finder også veje til psykisk bedring. Som nyere forskning peger på, kan arkæologi generelt og metaldetektor-arkæologien specifikt være sundhedsfremmende.
Danmark har fået sit eget introduktionsprogram for psykisk skadede krigsveteraner
Faktisk er flere initiativer og forskningsindsatser, specielt i Storbritannien og USA skabt for at inddrage netop skadede krigsveteraner i arkæologiske aktiviteter. Og også Danmark har fået sit eget introduktionsprogram, der hedder VETEKTOR BUDDY. Programmet udlåner veteranerne det nødvendige gear, og erfarne detektorførere hjælper veteraner ind i hobbyen som deres mentorer.
Men hvorfor er metaldetektorhobbyen særligt givende for psykisk skadede veteraner?
”Der er et overlap mellem de intellektuelle, tekniske og praktiske kompetencer, som veteranerne er blevet trænet i deres tid i forsvaret, og så de færdigheder, man skal bruge som detektorfører,” fortæller Aja Smith, som er projektleder for VETEKTOR BUDDY.
Derudover er der et overlap mellem de værdier og aspirationer, som førte de unge mennesker ind i forsvaret i første omgang, og så de værdier og det større formål, som hobbyen bygger på og føder ind i.
”Før kæmpede de for at forsvare Danmark – nu er de med til at sikre den danske kulturarv. At kunne bidrage til et større formål af national- og kulturhistorisk værdi, er vigtigt for veteranerne,” fortæller Aja Smith.
Frivillige mentorer, fællesskaberne og styrket selvtillid
Men programmet handler ikke kun om arkæologi – selvom det er helt centralt for både veteraner og mentorer. Programmet handler også om at opleve, at man er del af et fællesskab, og at andre mennesker er interesserede i én for det menneske, man er.
De mindre og større fællesskaber, der skabes imellem mentorer og veteraner i lokale grupper og de frivillige mentorer spiller en afgørende for veteraners bedring.
Men mange af veterandeltagerne finder efterhånden også deres egne marker, taler med lodsejere og invitere måske endda andre i programmet med ud at søge på egne marker. De søger selv viden om lokalhistoriske begivenheder og finder kort i arkiverne. Og de oplever generelt, at de færdigheder, de trænede som soldater igen bliver relevante. Og alt dette giver mange veteraner ikke kun en følelse af meningsfuldhed, men også styrket selvtillid.
”Veteraner er super gode detektorfører – de har som hovedregel en virkelig god terrænforståelse, er gode til at håndtere teknisk gear og er trænet til at arbejde struktureret. I programmet oplever vi veteranerne som ressourcestærke mennesker, der er blevet ramt af ekstraordinært svære oplevelser og derfor helt naturligt har forskellige efterreaktioner. Det er der plads til – masser af plads," fortæller Aja Smith.
Kontakter
Kontakt
Aja Smith, post.doc, projektleder
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mobil: 28 99 25 86
Mail: aja@cas.au.dk
Andres Minos Dobat, lektor, idémand bag projektet
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mobil: 41 11 86 89
Mail: farkado@cas.au.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Ny international undersøgelse: Skellet mellem drenge og piger vokser markant i matematik4.12.2024 10:51:25 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, kortlægger resultaterne fra den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse af 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser.
Hvordan har udbredelse af internettet forandret barndommen?3.12.2024 12:59:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.
Katrine Frøkjær Baunvig ny professor i Grundtvigforskning27.11.2024 10:17:16 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet styrker Grundtvigforskningen med Katrine Frøkjær Baunvig som ny professor fra den 1. december 2025. Hun vil kombinere klassisk humanistisk forskning med avanceret teknologi for at skabe nye perspektiver på Grundtvigs forfatterskab og digital kulturarv.
Ny international undersøgelse: Danske skoleelevers IT-kompetencer er blevet markant dårligere12.11.2024 11:39:16 CET | Pressemeddelelse
Siden 2018 er danske 8.-klasseelevers digitale kompetencer blevet væsentligt dårligere. Det viser hovedresultaterne fra ICILS 2023, en omfattende international undersøgelse af teknologiforståelse blandt skoleelever verden over.
Kan fællessang styrke social sammenhængskraft i krisetider?1.11.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum