Sprogforsker: Sprogligt fralægger politikerne sig ansvaret for den grønne omstilling
Klimarådet anklager politikerne for at fokusere for meget på teknologiske løsninger i stedet for gennem politiske beslutninger at bidrage til den grønne omstilling. Nu får de opbakning fra en så uventet kant som sprogforskningen.
Sprogforsker Søren Beck Nielsen, der er lektor i sprogpsykologi på Københavns Universitet, har analyseret det sprog, politikerne bruger i klimadebatten.
- Specifikt har jeg analyseret seks klimadebatter i DR2-programmet Debatten, men de konklusioner, jeg lander på, tror jeg kan overføres til andre klimadebatter. Min konklusion er, at politiske aktører sprogligt fraskriver sig ansvar for den omstilling, der koster noget, og for reduktionerne af CO2. I stedet henviser de til, at teknologien nok skal klare det for os, siger han og tilføjer:
- Så når Klimarådet og andre klimaorganisationer gang på gang og meget aktuelt med debatten om lagring af CO2 siger, at det er det, regeringen praktiserer, så er det præcis det samme, jeg kommer frem til ved at analysere retorikken og de konkrete udtalelser i de her debatter.
”Vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”!
Konkret har Søren Beck Nielsen analyseret seks debatter fra 2018 til 2022. Han har transskriberet alle de eksempler, hvor politikerne taler om og refererer til teknologi – både i bred forstand og som en konkret betegnelse for alle mulige forskellige løsninger. Resultatet af hans analyse er netop udkommet i den videnskabelige artikel “There is New Technology Here that Can Perform Miracles: The Discursive Psychology of Technological Optimism in Climate Change Policy Debates” i tidsskriftet Journal of Language and Politics (link)
Det vigtigste af mine analyse-spørgsmål har været, hvad politikerne gør, når de refererer til teknologi. Og her kan jeg se, at de jævnligt bruger teknologien til at fraskrive sig ansvaret for at forpligte sig på omstilling, siger Søren Beck Nielsen.
Analyseresultaterne har ført forskeren til tre konklusioner.
- Den ene er, at ofte når politikerne havner i en debatmæssig svær situation, hvor de skal forsvare en politik, der forsinker omstilling, så er teknologien sådan et slags joker-kort, de kan smide. Så når nogen i debatten siger, ”se hvor slemt det står til, hvorfor gør vi ikke noget mere?” så kan de svare, ”men det er jo også derfor, vi skal turde satse på ny banebrydende teknologi”. Det er et joker-kort, siger han.
Den anden konklusion er, at politikerne rent grammatisk konstruerer sætninger, hvor de fraskriver sig agens. Agens er den grammatiske betegnelse for den handlende; den der udfører noget, i en sætning.
- Teknologien bliver den aktive agent i mange sætninger. Så i stedet for at sige ’vi skal’ eller ’jeg skal’, så er det teknologien, der nok skal redde os. Teknologien skal klare det og det og det i fremtiden. Nogle gange laver de også sådan en slags dobbelt-agens-konstruktion, hvor de siger, ”vi skal investere i X, for at teknologien kan hjælpe os med X”. Men uanset konstruktion er det altså teknologien, der skal klare ærterne, forklarer Søren Beck Nielsen.
Sure pessimister
Det tredje eksempel, Søren Beck Nielsen har fundet, handler om, hvordan politikerne gør klimadebatten subjektiv.
- Jeg kan se, at politikerne også kaster en god portion konstrueret optimisme og subjektivitet ind i debatten. De konstruerer et modsætningsforhold mellem pessimisme og optimisme, og de, som plæderer for, at vi er nødt til at lave den bekostelige omstilling, er i virkeligheden bare lidt pessimister. Og dem, der tør satse på teknologien, har en god, optimistisk indstilling, forklarer han og tilføjer, at han ikke systematisk har undersøgt politikernes partiforhold i debatterne.
- Men jeg kan se, at der er en overvægt af blå ideologi hos dem, der abonnerer på teknologiløsningerne – hvilket formentlig ikke er så overraskende. Det, min undersøgelse kan bidrage med, er at se, helt ned på det sproglige niveau, hvad der sker i klimadebatten. Der er mange grunde til, at omvæltningen går for langsomt; noget handler om økonomiske interesser, noget om indstilling, at man sidder fast, ikke forstår alvoren, osv. Men en del af det kan garanteret også føres tilbage til, at politikerne har nogle sproglige registre at spille på og benytte sig af, fordi sprog jo bliver brugt til at konstruere verdener med.
Kontakter
Sprogforsker Søren Beck Nielsen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 28 93 91 43
Mail: sbnielsen@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Pernille Munch Toldam
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 29 92 41 69
Mail: pmunch@hum.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Unge investerer i risikable finansielle produkter - og det begynder med computerspil18.11.2024 14:21:13 CET | Pressemeddelelse
For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.
TV 2's og DR's streamingplatforme går under politikernes radar14.11.2024 10:18:27 CET | Pressemeddelelse
Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Privatøkonomien betyder mere end klimaet, når vi taler om madspild26.9.2024 10:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af danskerne siger, at de er enige i, at det er vigtigt at reducere madspild for at beskytte klimaet. Men noget tyder på, at det ofte er pengepungen, der bestemmer, når det kommer til stykket. Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til madspild, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
ChatGPT klarer sig godt på dansk, men sproglige nuancer går tabt30.8.2024 09:06:16 CEST | Pressemeddelelse
ChatGPT har imponeret med sin evne til forstå og producere danske tekster. Men der er stadig et stykke vej, før den kan håndtere fx flertydige ord og overført sprog korrekt, konkluderer sprogforskere i nyt studie. Et af problemerne er, at ChatGPT og andre chatbotter ikke bliver trænet tilstrækkeligt med danske tekster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum