Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt

Vi hører ofte, at vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor techfirmaer som Google, Apple og Facebook præsenterer os for en overvældende mængde uimodståelig information, som stjæler vores opmærksomhed.

Det er heller ikke forkert, men vores forståelse af, hvordan opmærksomhed fungerer, er upræcis. I en ny undersøgelse viser forskere fra Københavns Universitet, at vores opmærksomhed i virkeligheden fungerer forbløffende godt. Og at den gør os i stand til at opnå lige præcis det, vores hjerner allerhelst vil have – belønninger.

I en række kontrollerede eksperimenter, der netop er publiceret i forskningsartiklen Testing Biased Competition Between Attention Shifts, har forskerne undersøgt, hvad der får personer til at rette deres opmærksomhed mod en bestemt handling, når de bliver præsenteret for en række forskellige handlemuligheder.

I eksperimenterne var valgmulighederne repræsenteret af en række bokse på en computerskærm, som kunne indeholde mellem 1 og 9 point. Hver boks var associeret med et hjørne på skærmen, hvor der blev vist et tilfældigt bogstav. Opgaven var så at rapportere et af bogstaverne og dermed tjene de point, som boksen indikerede.

- Vores forsøgspersoner blev præsenteret for fire bokse på en gang og skulle lynhurtigt flytte deres opmærksomhed til en af mulighederne. Opmærksomhedsskiftet markerede de ved at indtaste et bogstav, som blev præsenteret i hjørnet af skærmen. Processen skulle gentages mange tusinde gange af hver enkelt forsøgsperson, så vi kunne være sikre på, at der ikke var tale om tilfældigheder, forklarer lektor Thor Grünbaum fra forskningsgruppen Cognition, Intention and Action, som han leder sammen med professor Søren Kyllingsbæk. Han fortsætter:

- Ved vores eksperimenter kan vi vise, at forsøgspersonerne forbereder flere opmærksomhedsskift på samme tid. Det vil sige, at flere opmærksomhedsskift konkurrerer samtidigt om at blive udført. Ved at associere de forskellige skift med forskellige belønninger kan vi vise, at skiftet associeret med den højeste belønning som regel vinder. Eksperimenterne viser derfor, at belønning er en afgørende faktor, der afgør, hvad vi lægger mærke til og husker at gøre, når vi bliver præsenteret for flere muligheder.

Derfor mener Thor Grünbaum og Søren Kyllingsbæk også, at det er upræcist at tale om, at den digitale verden stjæler eller kontrollerer vores opmærksomhed. Det forholder sig nærmest omvendt; den gør os hyperopmærksom og dermed i stand til at vælge lige præcis det indhold, der giver os den største belønning, når vi bliver præsenteret for en lang række muligheder. Det, techfirmaerne udnytter, er med andre ord vores subjektive værdier ved at belønne vores opmærksomhedsskift og handlinger.

Vaner versus belønninger
Normalt tænker vi på vaner som tæt på ubrydelige, men også her kan eksperimentet fortælle os noget vigtigt, mener Thor Grünbaum:

- Det fortæller os noget om vores adfærd i en situation, hvor vi er blevet trænet til en bestemt handling. Forsøgspersonerne brugte meget tid på at lære at forbinde en enkelt boks med et skift af opmærksomheden til bestemt hjørne af skærmen, hvilket jo minder om en vanehandling. Når de så bliver præsenteret for fire konkurrerende handlinger, som de har kort tid til at beslutte sig for, vælger de alligevel belønningen frem for den vanemæssige adfærd, siger Thor Grünbaum.

I den eksperimentelle situation har den handling, der har den højeste subjektive værdi højst sandsynlighed for at blive valgt, selvom andre handlinger er blevet overtrænet, konkluderer Thor Grünbaum og Søren Kyllingsbæk.

Det betyder, at en persons værdier konkurrerer med indgroede vaner – en konkurrence, vanen ofte taber, hvis en anden handling er vigtigere. Den indsigt er også værd at bringe ind i diskussionen om opmærksomhedsøkonomi.

Langtidsplanlægning
Næste skridt for forskerne bliver et projekt, hvor de vil undersøge, hvordan vi langtidsplanlægger. Det nuværende eksperiment viser noget om, hvad der aktiverer vores skift af opmærksomhed på kort sigt, men hvad sker, når vi forsøger at planlægge handlinger ude i fremtiden?

- Hvis jeg nu har besluttet mig for at købe mel på vej hjem fra arbejde, skal jeg holde på handlingen i min langtidshukommelse. Det, vi gerne vil forstå, er, hvordan vi bærer os ad med at genkalde de ting, vi har sat os for. Især når vi har planlagt flere forskellige handlinger, hvilket vi jo typisk gør, siger Thor Grünbaum.

Thor Grünbaum og Søren Kyllingsbæk har en forventning om, at også her vil den handling, vi tilskriver højest værdi, blive tildelt vores opmærksomhed. Men når vi befinder os i den virkelige verden i modsætning til et laboratorium, er der også andre forhold, der spiller ind.

- Tidligere forskning har vist, at omgivelserne spiller en stor rolle for, hvordan vi husker ting. Derfor kan man jo forestille sig, at min plan om at købe mel bliver aktiveret, hvis jeg ser et Netto-skilt på vej hjem fra arbejde. Det vil vi gerne lave et forsøgsdesign, der kan undersøge.

Læs mere om forskningen i artiklen Testing Biased Competition Between Attention Shifts i Journal of Experimental Psychology og på Cognition, Intention og Actions hjemmeside.