Privatøkonomien betyder mere end klimaet, når vi taler om madspild
Et flertal af danskerne siger, at de er enige i, at det er vigtigt at reducere madspild for at beskytte klimaet. Men noget tyder på, at det ofte er pengepungen, der bestemmer, når det kommer til stykket. Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til madspild, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
235.000 ton. Så mange fødevarer, som kunne være blevet til måltider på danskernes middagsborde, ender i skraldespanden hvert år. En stor del af madspildet finder sted hos forbrugerne, og det har vist sig at være svært at ændre på. Derfor har forskere fra Københavns Universitet nu spurgt 1.948 repræsentativt udvalgte danskere, hvad de tænker om madspild, og hvad der kan få dem til at ændre vaner.
- Deltagerne siger at de er meget enige i, at klimaet er en vigtig grund til at mindske madspild. Men når de så bliver bedt om at prioritere mellem forskellige grunde til at reducere spildet, viser det sig overraskende nok, at klimaet fylder relativt lidt: Kun 10 procent vælger ”jeg ønsker at passe på klimaet” som den vigtigste grund, mens 27 procent vælger ”jeg ønsker at spare penge” som den vigtigste årsag.
Det fortæller postdoc Camilla Falk Rønne Nissen, der har udført undersøgelsen sammen med professor Janus Mortensen og lektor Jacob Thøgersen som del af forskningsprojektet Bekæmpelse af madspild – samspil mellem værdier, valg og vaner. Hun tilføjer:
– Undersøgelsen peger på, at vi måske skal tænke anderledes, end vi har for vane, hvis vi gerne vil motivere forbrugerne til at reducere madspild i hjemmet. Vi har brug for en grundig samtale om, hvad der egentlig betyder noget for os, hvis vi skal ændre de vaner, der fører til madspild. Klimaspørgsmålet motiverer nogle forbrugere, men langt fra alle.
Idealer over for hverdagens realiteter
Forud for spørgeskemaundersøgelsen havde Camille Falk Rønne Nissen lavet interviews med 28 unge danskere i alderen 18 til 34 år om deres forhold til madspild. Detaljerede sproglige analyser af interviewene viser, at de unge – ligesom mange af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen – er splittede mellem idealer og hverdagens realiteter:
– Når jeg taler med de unge om madspild, giver flere af dem udtryk for, at de godt ved, at der er et ”rigtigt” svar; at de bør sige, at det handler om at hjælpe klimaet. Men det er ikke altid det regnskab, der vejer tungest hos dem. Det økonomiske regnskab er ofte mindst lige så vigtigt. Mange siger også, at det er svært at omsætte idealerne til virkelighed. Og så er de generelt usikre på, hvor stor forskel de kan gøre på egen hånd, forklarer Camilla Falk Rønne Nissen.
Mit eller samfundets ansvar?
Netop det individuelle ansvar er et tema i spørgeskemaundersøgelsen, hvor informanterne bliver spurgt, om det er deres eget eller andres ansvar at gøre noget ved madspild. Og her svarer unge og ældre meget forskelligt.
– Kun 27 procent af de unge mellem 18 og 24 år er helt enige i, at reduktion af madspild er den enkeltes ansvar. Omvendt er 50 procent af de ældre i aldersgruppen 60-64 helt enige i udsagnet om, at det må være den enkeltes eget ansvar, siger Janus Mortensen og uddyber:
– Vi har en hypotese om, at generationsforskellene blandt andet kan handle om noget så konkret som madkundskaber – altså viden om madvarer og erfaring med at begå sig i et køkken. De yngre deltagere efterlyser i højere grad end de ældre viden om, hvordan de kan reducere madspild, fx hvordan rester kan bruges i madlavningen. De er også mere tilbøjelige til mene, at det ville hjælpe dem, hvis de fx havde en app på deres telefon, der kunne fortælle, hvilke varer i køleskabet der var ved at blive for gamle.
Forskerne ser deres undersøgelse som en invitation til en samtale om madspild, og om hvordan vi kan komme det til livs. Derfor er titlen på rapporten Lad os tale om madspild.
– Hvis vi skal rykke noget ved danskernes holdninger til madspild og opnå adfærdsændringer, bliver vi nødt til at have nogle åbne samtaler om svære emner såsom individuelt over for kollektivt ansvar i kampen mod madspild, ligesom vi også må tale fordomsfrit om, hvad der kan – eller bør – få os til at ændre adfærd. Er det fx klimabevidstheden, vi skal appellere til, eller er det i virkeligheden mere effektivt at gå andre veje? spørger Janus Mortensen.
Forskerne tager allerede fredag d. 27. september hul på samtalen til konferencen Nye veje i kampen mod madspild, hvor de præsenterer deres undersøgelser og diskuterer, hvordan vi kommer videre i kampen mod madspild.
Ud over forskerne deltager også repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk, Stop Spild Lokalt, FødevareBanken og Salling Group. Arrangementet fungerer som en forret til den årlige madspildsdag som i år finder sted søndag d. 29. september.
Om undersøgelsen
Forskernes tal er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 1948 respondenter fra alle regioner i Danmark fordelt ligeligt på køn (48 % kvinder og 52 % mænd). Aldersfordelingen afspejler aldersfordelingen i den danske befolkning generelt.
Spørgeskemaet er designet på baggrund af Camilla Falk Rønne Nissens kvalitative interviewundersøgelse med 28 danskere i alderen 18–34 år.
Bekæmpelse af madspild
Forskningsprojektet Bekæmpelse af madspild – sampil mellem værdier, valg og vaner er et samarbejde mellem en række forskere fra Københavns Universitet og praktikere fra Forbrugerrådet Tænk, FødevareBanken, Stop Spild Lokalt og Salling Group.
Projektet skal bidrage til forståelsen af madspild som et komplekst samfundsmæssigt problem og udvikle nye tiltag til bekæmpelse af madspild. Læs mere
Projektet løber frem til 2025 og er støttet af VELUX FONDEN.
Kontakter
Postdoc Camilla Falk Rønne Nissen
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
Københavns Universitet
Mail: cfrn@hum.ku.dk
Telefon: 26 24 82 55
Professor Janus Mortensen
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed
Københavns Universitet
Mail: jamo@hum.ku.dk
Telefon: 35 33 40 20
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt7.11.2024 12:37:02 CET | Pressemeddelelse
Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
ChatGPT klarer sig godt på dansk, men sproglige nuancer går tabt30.8.2024 09:06:16 CEST | Pressemeddelelse
ChatGPT har imponeret med sin evne til forstå og producere danske tekster. Men der er stadig et stykke vej, før den kan håndtere fx flertydige ord og overført sprog korrekt, konkluderer sprogforskere i nyt studie. Et af problemerne er, at ChatGPT og andre chatbotter ikke bliver trænet tilstrækkeligt med danske tekster.
Personer uden indre stemme har dårligere sproglig hukommelse14.5.2024 09:42:59 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste mennesker har en løbende samtale med sig selv, en indre stemme, som spiller en stor rolle i deres daglige liv. Men mellem 5-10 procent af befolkningen har ikke samme oplevelse af en indre stemme, og de har sværere ved at løse bestemte sproglige opgaver, viser ny forskning.
Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere19.3.2024 07:37:11 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne13.3.2024 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum