Meyers

Nu åbner Brasserie Post med mælkebøtter, helstegt due og tarte flambée på menuen

Del

Onsdag d. 25. oktober slår Brasserie Post for første gang dørene op, og køkkenchef Dave Harrison og hans team glæder sig til at byde gæster indenfor i den ikoniske postbygning på Østerbro. Menuen byder både på klassikere, specialiteter og et ambitiøst vinkort, og drømmen er at skabe et sted, der både indbyder til snacks i baren, middage ved pejsen og petanque i gården.

Gennem de seneste år er det historiske posthus ved Trianglen blevet renoveret fra inderst til yderst, og med åbning om to uger er køkkenchef Dave Harrison og hans team nu ved at lægge sidste hånd på detaljerne – og ikke mindst på menukortet:

”Jeg har glædet mig til at præsentere kortet, hvor vi har gjort os umage med at sammensætte en menu, der viser bredden i den franske madkultur og hvordan de forskellige regioner er defineret af hver deres råvarer, retter og traditioner”, fortæller Dave Harrison og uddyber:

”Derfor byder menuerne både på klassikere som steak tatar, søtunge meuniére og tarte flambée og på specialiteter som tarte tatin med karamelliserede løg, mælkebøttesalat med estragon og helstegt due med duelever-parfait og bagte druer. Og så kommer der til at være forskel på frokostkortet, der er ret uformelt, mens aftenkortet byder på både a la carte og en ’chefs selection’ menu”.

Krikænder, kalvehjerne og hjemmelavet charcuterie

Dave Harrison har tidligere været køkkenchef på københavnske Brasserie Prins og Den Vandrette samt Au Passage i Paris, og tidligere gæster vil måske kunne genkende køkkenchefens svaghed for de råvarer, som nogle tøver med at sætte på kortet:

”Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker indmad, og jeg glæder mig til eksempelvis at lave ’cervelle de veau à la grenobloise’, dvs. kalvehjerne med kapers og citron, og til at producere vores eget charcuterie. Og så synes jeg noget af det bedste ved at være kok er at kuratere en menu ud fra de råvarer, som vi kan få fra avlerne og naturen lige nu og her”, siger Dave Harrison og fortsætter:

”På nogle restauranter laver man menuen ved at sige ”hvilke retter vil vi gerne servere?”, men hos os spørger vi: ”hvad har bondemanden at tilbyde?” og så laver vi menuen efter det. Så hvis en jæger ringer med tre krikænder, så tager vi dem, sætter dem på som dagens specialitet, og så er det først til mølle. For mig er det meget mere tilfredsstillende og autentisk at arbejde på den måde, når man først og fremmest laver mad med afsæt i naturen og sæsonerne”. 

Snigpremiere for naboerne

Som optakt til åbningen inviterer Brasserie Post til snigpremiere tirsdag 10. oktober kl. 17.00-18.00, hvor naboer og nysgerrige kan kigge forbi og se lokalerne – og der er et glas vin på huset til de første 100 gæster: 

”Vi glæder os helt vildt til at åbne – både til snigpremieren og til at få huset fuldt af frokost- og middagsgæster i slutningen af oktober. Vi håber på at skabe et sted, hvor folk både vil mødes til en snack, hænge ud i baren og ved pejsen og spille petanque i gården, når den åbner til foråret. Jeg kan ikke vente med at se, hvordan folk vil bruge stedet og fylde det med liv, larm og stemning”, fortæller Dave Harrison. 

Et vinkort med afsæt i vinmagerne

Som sommelier har Brasserie Post hyret Riccardo Meconi, der er tidligere sommelier på bl.a. Iluka, Bæst og Coco Hotel, og ligesom for køkkenchefen, er samarbejdet med leverandørerne udgangspunktet for sammensætningen af vinkortet: 

”Autenticitet og kultur er hovedkriterierne for udvælgelsen af vine til Brasserie Post – og da naturvinsbevægelsen var - og stadig er - et kulturelt fænomen, vil vi fokusere vores udvalg på regioner, hvor nogle få visionære vinmagere har inspireret til et seismisk skift i fremstillingen af vin. På den måde er vores udvalg ikke sammensat med afsæt i druesorter eller vine, men i de mænd og kvinder, som dyrker og producerer vinene”, fortæller Riccardo Meconi og uddyber: 

”Derfor bliver vinkortet inddelt efter huse og ikke farver, druer eller regioner. For det at samle alle cuvéerne fra ét hus giver mulighed for at skrive en lille note om "domænet" og dermed give et bedre overblik over et specifikt terroir. Så gæsterne kan opleve, at tjenerne måske foreslår en producent i stedet for en bestemt vin, fordi vi på den måde bedre kan forbinde mad og regioner – men vi garanterer, at vi har noget for enhver smag”, slutter Riccardo Meconi.

Fakta

  • Brasserie Post åbner d. 25. oktober i det gamle posthus på Øster Allé 1 med ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation som nabo.

  • Brasserie Post serverer frokost tirsdag-søndag kl. 11.00-15.30 og middag tirsdag-søndag kl. 17.30-24.00. Køkkenet serverer både brasserie-klassikere og moderne fortolkninger af egnsretter fra det franske landkøkken. Læs mere og se menuerne: www.brasseriepost.dk

  • Dave Harrison er født og opvokset i Texas og blev udlært som kok i USA, før han flyttede til Paris og i en årrække arbejdede som køkkenchef på neobistroen Au Passage. Siden flyttede han til København og blev først køkkenchef på Den Vandrette og åbnede siden Brasserie Prins med restaurantchef Birk Voss. 

  • Brasserie Post råder over mere end 500 kvm inklusive gårdhave med orangeri, og restauranten er indrettet i samarbejde med Briq. Renoveringen af postbygningen er gennemført i samarbejde med ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan, der ejer ejendommen, og som Meyers ligeledes samarbejder med i driften af flere kantiner i København.

  • Brasserie Post bliver det nyeste skud på stammen af restauranter, der drives af Meyers. 
    De andre restauranter tæller blandt andre Fasangården i Frederiksberg Have og Tårnet på Christiansborg. 

Kontakter

Billeder

Tarte tatin med karamelliserede løg
Tarte tatin med karamelliserede løg
Download
Rødvinspocheret pære med vanilleis
Rødvinspocheret pære med vanilleis
Download
Oeuf en gelée
Oeuf en gelée
Download
Snacks
Snacks
Download
Tarte flambée
Tarte flambée
Download
Hvidvinsbraiseret kanin fra Langebjerggaard
Hvidvinsbraiseret kanin fra Langebjerggaard
Download
Søtunge meuniére
Søtunge meuniére
Download
Pocheret gedde med hummersauce, jomfruhummerhale og vin jaune
Pocheret gedde med hummersauce, jomfruhummerhale og vin jaune
Download
Brasserie Post
Brasserie Post
Download
Brasserie Post
Brasserie Post
Download
Brasserie Post
Brasserie Post
Download
Brasserie Post
Brasserie Post
Download
Brasserie Post
Brasserie Post
Download
Køkkenchef Dave Harrison
Køkkenchef Dave Harrison
Download
Køkkenchef Dave Harrison
Køkkenchef Dave Harrison
Download

Om Meyers

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye