Kom til brugermøde på biblioteket

Del

Har du en god idé til at udvikle og styrke fællesskabet i dit lokalområde? Og har du lyst til selv at være med til at føre idéen ud i livet? Så tag med, når bibliotekerne i Guldborgsund inviterer til brugermøder.

Dekorativt foto
Stockfoto

Borgere og lokalsamfund skal på banen og være med til at udvikle aktiviteter i og omkring biblioteket. Derfor inviterer biblioteket nu alle interesserede til brugermøder i FabLab og på lokalbibliotekerne i Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Væggerløse.

- Vi er meget spændte på at komme i gang med at holde brugermøder, og håber meget, at folk har lyst til at bakke op og bidrage med en masse gode idéer. Som bibliotek vil vi gerne være med til at udvikle livet i lokalområderne og skabe rammerne for at nye aktiviteter og fællesskaber ser dagens lys, og her er det helt oplagt at involvere vores brugere. Tanken er, at brugerne selv skal stå i spidsen for at føre aktiviteterne ud i livet. Vi står selvfølgelig klar med en hjælpende hånd og lægger også meget gerne hus til aktiviteter, hvor det giver mening, fortæller bibliotekar, Anders Peetz-Schou Nielsen, der er projektleder på Projekt Brugermøder.

Brugermøderne, der løber af stablen i løbet af november, afholdes under forskellige temaer. I Nørre Alslev er fokus for eksempel på, hvordan bibliotek og brugere i fællesskab kan arbejde med bæredygtighed og møder på tværs af generationer, i Nysted er man optaget af at skabe flere tilbud til børn og unge og i Sakskøbing ønsker man at få gode input fra lokalområdet til, hvordan biblioteket og dets nye lokale skal bruges i fremtiden. 

- Biblioteksbygningen i Sakskøbing fylder 100 år den 28. november, og derfor har vi valgt at brugermødet her i Sakskøbing skal have fokus på bibliotekets fremtid – gerne de næste 100 år! Vi er i fuld gang med planlægningen af både brugermøde og fejring af 100-års fødselsdagen, og med at invitere borgere og lokale ildsjæle til at deltage i udviklingen og komme med gode idéer til, hvordan vi i fællesskab kan sikre bibliotekets relevans for lokalområdet de næste mange år, fortæller Dorte Tissot Hansen, der er bibliotekar på Sakskøbing Bibliotek. 

Alle er velkomne til at deltage i brugermøderne og komme med idéer til aktiviteter i lokalområderne indenfor det givne tema.

Tid og sted

  • Nørre Alslev: 7. november kl. 19-21 under temaet: Bæredygtighed på tværs af generationer

  • FabLab: 11. november kl. 10-14 under temaet: Bliv rig på dine idéer

  • Væggerløse: 22. november kl. 19-21 under temaet: Sammen om Sydfalster – Fra
  • Gedser til ”Bakken”

  • Nysted: 27. november kl. 19-21 under temaet: Sæt Scenen – biblioteket er dit

  • Sakskøbing: 28. november kl. 18-21.30 under temaet: Sakskøbing Bibliotek 100 år - Hvordan ser fremtiden ud?

  • Stubbekøbing: 30. november kl. 18-21 under temaet: Stubbekøbing Bibliotek – hva’ så nu

Tilmelding

Der vil være forplejning til brugermøderne. Tilmeld dig brugermøderne på biblioteket eller på www.guldbib.dk/tags/brugermoeder, hvor du også kan læse mere om de enkelte brugermøder.

Det er gratis at deltage i brugermøderne, men af hensyn til forplejning er det nødvendigt at booke en billet.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye