Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest
9.3.2026 11:57:32 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.

Der skal synges, danses og hygges, når Guldborgsund Kommune holder fest for kommunens seniorer onsdag den 27. maj. I et stort telt på det gamle atletikstadion i Nykøbing venter der musikalske indslag fra Kandis og Sydhavsdrengene, og på menuen er der smørrebrød, kolde drikke og masser af gode oplevelser.
Festen er gratis, og der bliver god mulighed for grin, snak og nye bekendtskaber – uanset om man kommer alene eller sammen med andre. For sommerfesten har et klart mål: at give deltagerne en god dag med musik, fællesskab og sommerstemning. Her kan man læne sig tilbage og nyde dagen i selskab med andre.
”Fællesskaber er en afgørende nøgle til trivsel og glæde. Det gælder i alle aldre. Med sommerfesten vil vi gerne give vores ældre borgere en dag, hvor de kan mødes, dele oplevelser og være en del af et varmt og inkluderende fællesskab. Jeg håber, rigtig mange har lyst til at være med,” siger Johannes Kristensen, viceborgmester og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Han fortæller, at sommerfesten bygger på et stort forarbejde, og at mange har bidraget for at skabe gode rammer.
”Der er lagt et stort arbejde i at sammensætte et godt program og skabe en dag med gode oplevelser for deltagerne. Jeg glæder mig virkelig til dagen og til at se mange tage del i fællesskabet,” siger Johannes Kristensen.
Der er plads til 2.000 deltagere i festteltet, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet. Man tilmelder sig via kommunens hjemmeside: guldborgsund.dk/seniorfest.
Udgifterne til sommerfesten dækkes af centralt afsatte midler og påvirker ikke serviceniveauet på ældreområdet.
FAKTA OG PRAKTISKE OPLYSNINGER
Hvem kan deltage:
Alle på 67 år eller derover. Om du modtager folkepension eller ej, er ligegyldigt.
Tid og sted:
Festen afholdes i et festtelt på det gamle atletikstadion, Poul Martin Møllersvej 8A, 4800 Nykøbing F.
Festen begynder kl. 11 og slutter kl. 15. Dørene åbner kl. 10.30.
Tilmelding:
Sker på guldborgsund.dk/seniorfest. Der er 2.000 billetter, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Hvis man har brug for hjælp til at bestille billetter, kan man få hjælp hos Guldborgsund Frivilligcenter, Banegårdspladsen 1A, 4800 Nykøbing F, tirsdage kl. 10–12 fra den 10. marts til 7. april.
Gratis bustransport:
Der tilbydes gratis bustransport fra Gedser, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing, Nysted og Guldborg. Busserne er særligt prioriteret til borgere, der ikke har andre muligheder for at komme frem. Læs mere på guldborgsund.dk/seniorfest.
Forhold på festpladsen:
Terrænet på festpladsen er som på en almindelig udendørs plads og kan derfor være udfordrende, hvis man er gangbesværet.
På festpladsen er der siddepladser til alle, adgang til både almindelige toiletter og handicaptoilet samt frivillige, der hjælper dagen igennem.
Læs mere på guldborgsund.dk/seniorfest.
Kontakter
Johannes KristensenViceborgmester, Formand, Sundheds- & Omsorgsudvalget
Tlf:25182907byjk@guldborgsund.dkTrine KroghKommunikationskonsulent
Tlf:25180184trkr@guldborgsund.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har bevilget et tilskud på 25.000 kroner til Havnens dag og Sejl- og motorbådsklubben Grønsund i Stubbekøbing4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOKUS-puljen støtter endnu et lokalt arrangement.
GULDBORGSUND: Sådan kan du afgive din stemme til folketingsvalget3.3.2026 14:42:20 CET | Pressemeddelelse
Så er der snart folketingsvalg. Her er et overblik over, hvordan du kan afgive din stemme i Guldborgsund Kommune. Det gælder også dig, der ikke kan komme til valgstedet den 24. marts.
Plan for Cementen er klar - flere p-pladser på vej25.2.2026 06:08:01 CET | Pressemeddelelse
Den ikoniske parkeringsplads Cementen i Nykøbing trænger til en kærlig hånd. Nu er planerne for renovering tæt på at være klar til udbud. Derfor kan Guldborgsund Kommune løfte sløret for, hvordan pladsen kommer til at se ud i fremtiden.
Storstrømmens Broløb er udsolgt24.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løbefesten over de to broer har trukket tusindvis af deltagere, og den unikke begivenhed kan nu melde udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum