Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder
12.3.2026 13:24:57 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.

Hvis man plejer at sætte sit kryds i Brydeklubben Thor eller på Østerbroskolen i Nykøbing Falster, er det vigtigt, man læser med her.
For Guldborgsund Kommune flytter de to valgsteder til nye adresser, når der skal stemmes til folketingsvalget tirsdag den 24. marts.
Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Valgstedet i Brydeklubben Thor flytter til nabobygningen Kulturfabrikken, Gartnervej 5. Flytningen til Kulturfabrikken gælder kun ved dette folketingsvalg.
Flytningen skyldes, at det store, internationale brydestævne, Thor Masters, afholdes i weekenden op til folketingsvalget. Derudover er op mod 20 nationer på træningslejr i Brydeklubben Thors lokaler i den uge, hvor folketingsvalget afvikles.
Valgstedet på Østerbroskolen flytter til Kikko, Vendsysselvej 9. Flytningen skyldes, at de fysiske rammer på Østerbroskolen ikke har været optimale. Flytningen til Kikko gælder således ved alle fremtidige valg.
Når borgerne modtager deres valgkort med posten, fremgår valgstedet af selve valgkortet. Derudover sætter Guldborgsund Kommune skilte op ved de tidligere og nye valgsteder og sender sms’er ud til de berørte borgere.
Man modtager sit valgkort i sin fysiske postkasse. Hvis man ikke har modtaget valgkortet senest torsdag den 19. marts, så skal man kontakte Borgerservice på telefon 54 73 14 00.
Hvis man på selve valgdagen har glemt sit valgkort eller mistet det, er der mulighed for at stemme alligevel ved fremvisning af gyldig legitimation som pas, kørekort eller sundhedskort.
Kontakter
Pernile WulffLeder af Ledelsessekretariatet samt ansvarlig for afvikling af valg
Tlf:25 18 06 21pwu@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum