Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning

10.3.2026 13:18:35 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed

Helsinki Security Forum

Europæiske lande har i NATO givet hånd på, at 5% af samfundskagen skal bruges til forsvar og sikkerhed. Men hvilket forsvar kan man købe for den slags penge? Og er det realistisk, at Europa sigter efter at stå på egne ben? Foredraget gennemgår debatten om byrdedeling på tværs af Atlanten, den smertelig erfaring fra 2014 med at sigte efter 2%, og nu løftet om at komme op på 5%. Erfaringerne peger i en række sammenhænge på, hvad Europa nu realistisk kan sigte efter og håbe på. Der er nok at tænke over for forsvarsindustrien, ambitiøse politikere, samfundsengagerede borgere og organisationer, som ønsker at sætte præg på fremtidens Europa.

Foredraget giver dig: 

  • Et blik på Europas forventede bidrag til NATO’s forsvar
  • En vurdering af i hvor høj grad USA kan og vil løsne båndet til Europa
  • Et blik på EU’s stigende rolle i opbygningen af europæisk forsvarsindustri
  • Et blik på NATO’s forsvarsplanlægning
  • En kritisk vurdering af Europas evne til at nytænke teknologi, industri og forsvarsstyrker
  • Et overblik over behovet for europæisk lederskab og grænserne for, hvad vi bør håbe på

Om foredragsholderen

Steen Rynning er Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed. Som professor i statskundskab og forfatter til den internationalt anmelderroste bog om NATO’s historie fra 1949 til i dag giver han jer et unikt indblik i de kræfter, der former vores forsvar og internationale relationer. I sit foredrag trækker Steen tråde bagud i historien og klæder dig på til at forstå, hvordan Danmarks forsvar og sikkerhed binder sig ind i historiske mønstre af internationale spændinger, konflikter og partnerskaber.

Billetter

Arrangementet er gratis for alle. Book en billet via bibliotekets hjemmeside guldbib.dk eller ved fysisk fremmøde i bibliotekets betjente åbningstid. Eventuelt resterende billetter udleveres i døren.

Afholdes i bibliotekets sal i Rosenvænget 17, 1., Nykøbing F. den 17. marts kl. 19-21.

Samarbejde

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem biblioteket og Europe Direct Sjælland.

Elevator

Der er elevator til salen i Rosenvænget via den lille p-plads langs bygningen - indgang via Friluftsscenen bag om bygningen. Der er kun enkelte handicap p-pladser, øvrig parkering på p-pladsen er ikke tilladt. Vi henviser til parkering ved p-pladsen i Kongensgade eller Cementen.

Kontakter

Billeder

Helsinki Security Forum 2023
Helsinki Security Forum 2023
Helsinki Security Forum 2023
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye