Quiz på Amalienborg om monarkiets historie
3.10.2023 16:15:54 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Nyt event: Kongelig historiequiz på Amalienborgmuseet fredag 6. oktober.

Hvor mange kvadratmeter boede H.M. Dronning Margrethe på, da hun boede på Kollegium 9 ved Aarhus Universitet? Hvad er navnet på den imponerende have, der omgiver Rosenborg Slot? Og hvilken dansk konge opgav enevælden og banede dermed vejen for den første grundlov og det danske demokratis indførelse? Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på, hvis man deltager i et nyt event på Amalienborgmuseet med navnet ”Kronede Øjeblikke. ” Begivenheden, der finder sted fredag 6. oktober kl. 17.00-19.00 i Christian VIII’s Palæ, giver deltagerne mulighed for på en sjov og underholdende måde at udforske monarkiets historie. Deltagerne dyster i en quiz i hold mod hinanden. Der vil være sjove kategorier og spørgsmål om vigtige kongelige begivenheder, personligheder og traditioner. Undervejs kan man vinde præmier og i pausen serveres bobler og snacks.
Amalienborgmuseet, der drives af Kongernes Samling, holder ekstraordinært åbent en time inden quizzen starter, så som en del af quizbilletten har man også mulighed for at besøge museet i Christian VIII’s Palæ – et af de fire palæer, som siden 1794 har været kongefamiliens hjemsted i København. Her kan man bl.a. træde indenfor i de glücksborgske kongers arbejdsværelser og opleve Fabergékammeret.
PRAKTISK INFORMATION
”Kronede øjeblikke - kongelig historiequiz” på Amalienborgmuseet
Fredag 6. oktober 2023 kl. 17.00 – 19.00
Pris: 195 kr. / 150 kr. for studerende og årskortholdere
Læs mere her: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/post/kongelig-quiz/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.
Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd2.12.2025 14:21:02 CET | Pressemeddelelse
Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.
Nyt eventformat indtager Koldinghus 6. november30.10.2025 07:58:10 CET | Pressemeddelelse
Koldinghus åbner dørene torsdag 6. november for et nyt aftenevent, hvor musik og samtidskultur kaster nyt lys over overtro og magi. Til ”Koldinghus by Night: Tro & Tankespind” kan gæster blandt andet opleve podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som alle bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie.
Koldinghus lyser op i kampen mod kræft23.10.2025 10:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 25. oktober fra kl. 17.00 til 21.30 inviterer Koldinghus til Tænd et Lys-ceremoni i Ruinsalen til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. Ceremonien afholdes i samarbejde med Stafet for Livet i Kolding og Kræftens Bekæmpelse Kolding som en del af Knæk Cancer-ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


