Nyt eventformat indtager Koldinghus 6. november
30.10.2025 07:58:10 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Koldinghus åbner dørene torsdag 6. november for et nyt aftenevent, hvor musik og samtidskultur kaster nyt lys over overtro og magi. Til ”Koldinghus by Night: Tro & Tankespind” kan gæster blandt andet opleve podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som alle bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie.

Med afsæt i Koldinghus' aktuelle særudstilling "Kronede Øjeblikke" inviteres publikum til en aften, hvor moderne spiritualitet møder fortidens fortællinger. Programmet byder bl.a. på musik, talks og særlige introduktioner i udstillingen – med fokus på det gådefulde og myteomspundne Oldenborgske Horn, der normalt befinder sig i Skatkammeret under Rosenborg Slot og lige nu er udlånt til udstillingen på Koldinghus.
Aftenen byder på et program, der spænder fra elektroniske rytmer og jazztronica til astrologi og historiske perspektiver på trolddom og ritualer. Gæsterne kan bevæge sig mellem talks, musik og udstilling, mens lys og lyd skaber en ramme om samtaler og refleksion i Ruinsalen. I baren serveres drinks, og på en ønskevæg kan man skrive et ønske– en kollektiv gestus, der forbinder fortidens ritualer med nutidens behov for mening og fællesskab.
Blandt aftenens medvirkende er podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som hver især bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie. Derudover deltager forsker og historiker Louise Lindgaard, som har spillet en central rolle i udviklingen af HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe, samt museumsinspektør og kurator ved Den Kongelige Samling, Mirja Thaulow, der sætter trolddom og ritualer ind i en historisk kontekst.
Et centralt omdrejningspunkt for aftenen er det myteomspundne Oldenborgske Horn. Det menes at være fremstillet i 1400-tallet og indført til Danmark fra grevskabet Oldenborg i 1600-tallet. Hornet er knyttet til fortællinger om trolddom og kongeslægtens historie. Der findes flere bud på hornets oprindelse – fra en sammenknytning med Christian 1. til teorien om, at det blev skabt til Kalmarunionens første kongekroning i 1397. Den sande historie fortaber sig i dag i historiens tåger, hvor også myten om en elverpiges fristelser har sin oprindelse. Det Oldenborgske Horn forbliver den dag i dag mytisk og gådefuldt.
“Med ”Koldinghus by Night” ønsker vi at åbne slottet og invitere besøgende indenfor til en aften, hvor samtidskulturen bringes i spil. Nutidens kunstnere og tænkere får mulighed for at gå i dialog med de enestående genstande og temaer fra vores samling og udstillinger – og skabe nye forbindelser, der gør historien nærværende og meningsfuld i dag. I denne udgave af ”Koldinghus by Night” retter vi særligt fokus mod historisk tro og overtro. Koldinghus by Night er tænkt som et tilbagevendende eventformat, hvor vi i samarbejde med kunstnere, forskere og kulturaktører udforsker aktuelle temaer i samspil med museets samlinger og særudstillinger. Målet er at skabe nye forbindelser mellem fortid og nutid – og give publikum mulighed for at opleve historien i et nutidigt perspektiv”, fortæller Maria Horn Rasmussen, chef for Program, Klub & Partnerskaber ved Den Kongelige Samling.
Praktisk information
Koldinghus
Titel
Koldinghus by Night: Tro & Tankespind
Dato
Torsdag 6. november kl. 19-22
Pris
180 kr. |150 kr. for studerende
https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/koldinghus-by-night/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder








Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner Vævede mesterværker på Koldinghus12.3.2026 14:05:21 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. marts 2026 kl. 13.30 åbner H.K.H. Prinsesse Benedikte særudstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus. H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, forestår den officielle åbning af udstillingen. Ved åbningen deltager også Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie. Programmet byder herudover på korte talks med udvalgte kunstnere samt et musikalsk indslag. Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.
550 års vævede mesterværker på Koldinghus10.3.2026 09:47:11 CET | Pressemeddelelse
Fra 27. marts til 25. oktober 2026 præsenterer Koldinghus særudstillingenVævede mesterværker, der samler nogle af Danmarks mest enestående gobeliner og billedvævninger.
Kongelig barndom sættes i fokus i ny børnebog4.3.2026 11:46:56 CET | Pressemeddelelse
Fra 10. marts kan børn og familier i hele landet komme helt tæt på fortidens prinser og prinsesser, når Den Kongelige Samling i samarbejde med Forlaget Grønningen 1 udgiver børnebogen Kongebørnene og den magiske karet.
Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.
Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum