Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd
2.12.2025 14:21:02 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.

Året er 1545. Christian 3. og Dronning Dorothea indbyder til dåb af prins Hans. Festlighederne strækker sig over flere dage med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården, hvor heste og vogne gøres klar til hoffets store begivenhed. Denne historiske fortælling bliver omdrejningspunktet, når Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården bliver en del af Kolding Light Festival torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00–21.00.
Besøgende kan opleve en filmisk dåbshistorie projiceret på Staldgårdens hvide mure, mens gøglere bevæger sig gennem området og demonstrerer hoffets danse. For børn og voksne er der en skattejagt med UV-lys, hvor mysteriet om tyven, der næsten spolerede barnedåben, skal opklares.
Under arrangementet er der gratis adgang til alle udstillinger ved Museum Kolding på Staldgården alle tre dage samt gratis adgang til Kæmpetårnet på Koldinghus fredag og lørdag. Deltagelse kræver ingen tilmelding, og arrangementet foregår udendørs – husk varmt tøj.
Nøgleord
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder




Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kongelig barndom sættes i fokus i ny børnebog4.3.2026 11:46:56 CET | Pressemeddelelse
Fra 10. marts kan børn og familier i hele landet komme helt tæt på fortidens prinser og prinsesser, når Den Kongelige Samling i samarbejde med Forlaget Grønningen 1 udgiver børnebogen Kongebørnene og den magiske karet.
Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.
Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
Nyt eventformat indtager Koldinghus 6. november30.10.2025 07:58:10 CET | Pressemeddelelse
Koldinghus åbner dørene torsdag 6. november for et nyt aftenevent, hvor musik og samtidskultur kaster nyt lys over overtro og magi. Til ”Koldinghus by Night: Tro & Tankespind” kan gæster blandt andet opleve podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som alle bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie.
Koldinghus lyser op i kampen mod kræft23.10.2025 10:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 25. oktober fra kl. 17.00 til 21.30 inviterer Koldinghus til Tænd et Lys-ceremoni i Ruinsalen til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. Ceremonien afholdes i samarbejde med Stafet for Livet i Kolding og Kræftens Bekæmpelse Kolding som en del af Knæk Cancer-ugen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum