Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen
15.1.2026 12:30:00 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.

Det er til donationer fra AP Møller Fonden og Augustinus Fonden og en bevilling fra Staten, der vil løfte et af Danmarks mest markante bygningsværker til et ekstraordinært niveau.
Det nye skatkammer vil samle og formidle de vigtigste kongelige genstande, som bl.a. omfatter kronjuvelerne, regalierne og historiske dragter i et atmosfærisk underjordisk univers, hvor gæster får adgang til langt større dele af samlingerne end i dag.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for AP Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udtaler:
Rosenborg Slot rummer essensen af monarkiets og Danmarks kulturhistorie. Nye underjordiske rammer vil skånsomt og værdigt løfte formidlingen af vores fælles kongelige historie - i relation til slottet og med respekt for Kongens Have, som er en af hovedstadens mest enestående grønne oaser. Det vil til nytte for de mange besøgende være fra nær og fjern, hvilket glæder os i Fonden.
Rosenborg Slot er en af de bygninger, der definerer hovedstadens silhuet og vores fælles forestilling om den danske kongelige historie. Med Rigets Skatkammer gennemgår slottet sin mest omfattende fornyelse i moderne tid i fuld respekt for de fredede rammer.
Jakob Engel ‑Schmidt, Kulturminister, udtaler:
- Rosenborg Slot er et helt fantastisk sted. Slottet er en kulturhistorisk perle, der blandt andet huser Kongerigets kronjuveler, regalier og en lang række historiske dragter. Pladsen er trang på det lille slot, så nu investerer vi massivt i nye faciliteter, så flere kan besøge slottet, og det bliver muligt at vise endnu flere af de historiske genstande frem for publikum. Det er jeg enormt glad og stolt over.
Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden, udtaler:
- Bevaring og formidling af vores fælles kulturarv styrker vores kulturelle selvforståelse og knytter os tættere sammen. Rosenborg Slot er i ramme og indhold national historie af stor værdi og betydning. Projektet bidrager til, at også kommende generationer kan opleve det historiske slot i en autentisk og fremtidssikret ramme.
Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Den Kongelige Samling, udtaler:
- Rigets Skatkammer markerer et nyt kapitel for Den Kongelige Samling. Vi vil skabe et skatkammer, der giver gæsterne adgang til de mest betydningsfulde genstande i Danmarks kongelige historie – med kronjuvelerne og regalierne som centrum og en af verdens fineste samlinger af kongelige dragter og ceremonielle tekstiler. Det nye skatkammer skal gøre det muligt at vise langt flere skatte end i dag, herunder genstande fra museets magasiner, som hidtil har været utilgængelige. Vores ambition er at formidle monarkiets historie i rammer, der matcher internationale standarder.
Den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav er projektets andet hovedgreb. Indtil 1700-tallet lå slottet som en ø uden for byen, og denne dramatiske arkitektoniske idé hentes nu hjem igen. Når vandet vender tilbage i en eller anden form, får slottet en markant ny styrke i både udtryk og fortælling, og gæsterne vil ankomme over en ny bro, der iscenesætter overgangen fra byens puls til kongens domæne.
Projektet er samtidig en markering af et niveau af ambition, som sjældent ses i dansk kulturliv. Med et samlet anlægsbudget på 661 mio. kr. er Rigets Skatkammer et af landets største kulturprojekter i nyere tid. Projektet er finansieret med 450 mio. kr. fra AP Møller Fonden, 131 mio. kr. fra Staten og 80 mio. kr. fra Augustinus Fonden. Herudover finansierer Den Kongelige Samling selv udvalgte gæstefaciliteter på 30 mio. kr.
Når Rigets Skatkammer står færdigt, vil Rosenborg Slot fremstå som en samlet, dramatisk og dybt forankret historisk oplevelse, der styrker Danmark som europæisk kulturdestination med en markant placering i den internationale museumsverden.
FAKTA OM PROJEKTET "RIGETS SKATKAMMER"
Hovedgreb
Nyt underjordisk skatkammer og publikumsområde
Delvist genskabt voldgrav og ny ankomstbro
Skatkammeret
Stærkt forøget udstillingsareal
Mulighed for at vise markant større dele af de kongelige samlinger
Fokus på regalier, kronjuveler, historiske dragter og ceremonielle tekstiler
Voldgrav og anlæg
Slottet genetableres delvist som renæssanceslot på en ø
Ny bro markerer det historiske ankomstøjeblik
Budget
Samlet anlægsbudget: 661 mio. kr.
Heraf bidrager AP Møller Fonden med 450 mio. kr., Staten med 131 mio. kr. og Augustinus Fonden med 80 mio. kr. Herudover finansierer Den Kongelige Samling selv udvalgte gæstefaciliteter på 30 mio. kr. Det statslige bidrag er angivet i løbende priser under forudsætning af en gennemsnitlig årlig prisudvikling på 3,8 pct.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
















Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
Prinsesse Benedikte deltog i åbningen af udstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus26.3.2026 18:49:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. april deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i den officielle åbning af udstillingenVævede mesterværker på Koldinghus. Dagen bød på kongeligt besøg, taler, musik og talks med flere af de udstillede kunstnere, heriblandt Bjørn Nørgaard og Kirstine Roepstorff.
Den Kongelige Samling lancerer nyt koncertformat på Rosenborg Slot24.3.2026 16:20:47 CET | Pressemeddelelse
I et nyt koncertformat, Musikkammeret, inviterer Den Kongelige Samling unge, talentfulde kunstnere til at komponere ny musik mellem kronjuveler, kongelige gemakker og 400 års historie på Rosenborg Slot. Den nye musik vil blive opført ved en koncert i Riddersalen på slottet.
Den Kongelige Samling åbner nyt besøgssted i Kongens Have19.3.2026 08:05:53 CET | Pressemeddelelse
Fredag 20. marts åbner Den Kongelige Samling et nyt besøgssted i den lille historiske pavillon ved Gothersgade 76, lige ved hovedindgangen til Kongens Have. Bygningen, som blev opført 1930 og i mange år fungerede som offentlig toiletbygning, har stået tom siden 2006. Nu bliver den forvandlet til et nyt besøgssted med navnet Pavillon, hvor havens fortællinger og forbindelsen til Rosenborg Slot for første gang formidles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum