De store byer stikker af: Fire ud af fem nye jobs siden 2008 er opstået omkring København og Aarhus – se tallet for din landsdel
Beskæftigelsen er rekordhøj, men ikke alle steder, og langt de fleste nye jobs, der er skabt de seneste 15 år, er opstået i København, Københavns Omegn og Østjylland, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
RETTELSE: Ved udsendelsen af denne pressemeddelelse den 19. oktober var der beklageligvis en fejl i de beregnede beskæftigelsesfrekvenser i den analyse, som pressemeddelelsen omtaler. Før konkluderede vi, at beskæfigelsesfrekvensen er rekordhøj i 10 ud af 11 landsdele. Men det korrekte tal er 6 ud af 11 landsdele. Dog kan det tilføjes, at beskæfigelsesfrekvenserne har været rekordhøje i enten 2022 eller 2023 i samtlige landsdele.
Fejlen er nu rettet i pressemeddelelsen her og i selve analysen, der bliver linket til.
BESKÆFTIGELSE
Danskerne er i job som aldrig før, men nye tal viser, at den historiske beskæftigelsesfremgang dækker over en geografisk skæv udvikling.
Siden 2008 er mere end fire ud af fem nye jobs således opstået omkring København og Aarhus. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
"Vi nærmer os, at tre millioner lønmodtagere er i arbejde, men når man dykker ned i tallene, viser det sig, at langt de fleste nye jobs, der er skabt de seneste 15 år, er tilfaldet områderne omkring København og Aarhus. Væksten har geografisk været skævt fordelt," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
59,8 procent af de nye opståede jobs siden 2008 er skabt i Københavnsområdet, og 21,7 procent i Østjylland.
”Når jobbene koncentreres mere og mere betyder det, at det bliver sværere for mange at få et job i deres geografiske nærhed. Nogle har mulighed for at pendle efter jobbene, mens andre føler, at de er nødt til at flytte efter jobbene. Det kan igen gå hårdt ud over lokalsamfund i mindre befolkede områder," siger Sofie Holme Andersen.
Hvis man ikke ser på antallet af beskæftigede i landsdelen, men hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er i arbejde, tegner der sig et andet billede. I løbet af 2022 eller 2023 har beskæftigelsesfrekvensen nemlig været rekordhøj i alle landsdele.
"Med til historien hører, at en større andel af de 15-64-årige er i beskæftigelse i næsten alle landsdele, men det dækker igen over underliggende forklaringer. Når for eksempel Vestjylland både kan have tabt job og have en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens, skyldes det, at der bor færre personer i alderen 15-64 år i landsdelen i forhold til 2008," siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Knap 82 pct. af alle nye job skabt mellem 2. kvartal 2008 og 2. kvartal 2023 er beliggende i de tre landsdele København By, Københavns Omegn og Østjylland.
- I landsdelene Bornholm og Vestjylland er antallet af job faldet siden 2008.
- Beskæftigelsesfrekvenserne blandt de 15-64-årige er rekordhøje i 6 ud af 11 landsdele. Dog har de sat rekord over hele landet i enten 2022 eller 2023.
Overblik: Sådan har beskæftigelsen udviklet sig siden 2008 i din landsdel
Tabellen viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen målt på arbejdsstedslandsdel fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2023. Derudover viser den jobvæksten i samme periode. Den yderste højre kolonne viser landsdelenes andel af jobvæksten i samme periode.
For eksempel er 38,8 procent af nye job i Danmark fra 2008 til 2023 opstået i Byen København.
Beskæftigede i 2008 |
Beskæftigede i 2023 |
Jobvækst |
Andel i jobvækst fra 2008 til 2023 |
|
Byen København |
410.589 |
517.799 |
106.591 |
38,8 pct. |
Østjylland |
394.933 |
454.843 |
59.798 |
21,7 pct. |
Københavns Omegn |
318.851 |
376.282 |
57.682 |
21,0 pct. |
Østsjælland |
95.635 |
108.272 |
13.108 |
4,8 pct. |
Sydjylland |
363.858 |
371.703 |
9.782 |
3,6 pct. |
Nordjylland |
272.673 |
279.379 |
8.415 |
3,1 pct. |
Nordsjælland |
174.224 |
182.833 |
8.086 |
2,9 pct. |
Fyn |
216.201 |
222.959 |
7.680 |
2,8 pct. |
Vest- og Sydsjælland |
227.630 |
228.585 |
1.849 |
0,7 pct. |
Bornholm |
17.545 |
16.238 |
-1.140 |
-0,4 pct. |
Vestjylland |
220.969 |
218.006 |
-1.896 |
-0,7 pct. |
Hele landet |
2.721.831 |
2.993.206 |
275.045 |
100,0 pct. |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik
Kommunerne i de 11 landsdele
Byen København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby
Københavns Omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk
Nordsjælland: Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg
Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns,Vordingborg
Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø
Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa
Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus
Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg
Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg
Bornholm: Bornholm
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum