43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.

Hvis politikerne for alvor vil gøre noget for at få unge på kanten i uddannelse og ind på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de ikke ser for overordnet på gruppen af udsatte unge.
Med en ny analyse kommer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nu med et bud på, hvordan man fremover bør opdele de 43.000 unge uden job og uddannelse i 11 undergrupper. Analysen er baseret på en statistisk metode, der hedder klyngeanalyse.
”Vi vil gerne byde ind med en ny måde at tale om de unge uden job og uddannelse på, så politiske tiltag kan blive så målrettede som overhovedet muligt,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"I alt for mange år har vi set en stor gruppe af unge, som tidligt står uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Risikoen er, at vi taber dem på gulvet, så de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det kan gøre ondt på den enkelte og være negativt for samfundsøkonomien. Det vigtige at forstå er, at de 43.000 unge uden job og uddannelse er en sammensat gruppe med vidt forskellige udfordringer, ” siger Emilie Damm Klarskov.
”Det er vigtigt, at politikerne ikke tænker i for overordnede tiltag. One size fits all-løsninger er ikke vejen frem," siger Emilie Damm Klarskov.
Reformkommissionen lavede i sin tid også en underinddeling af gruppen – i tre undergrupper.
”Vores opdeling tager spadestikket dybere. Vi vidste godt, at der er en tredjedel, der i mindre grad har udfordringer, end størstedelen af de 43.000 unge uden job og uddannelse. Det nye er, at vi med analysen kommer meget længere med at sætte ord på, hvad resten af gruppen har af udfordringer. Undergrupperne kan være kendetegnet af en udbredt grad af psykiske diagnoser og misbrug, svag forældrebaggrund og anbringelser, udenlandsk baggrund og højt skolefravær og meget andet,” siger Emilie Damm Klarskov.
De 11 undergrupper:
- Relativt stærk gruppe med få målbare vanskeligheder
- Unge med psykiske diagnoser
- Unge med svag forældrebaggrund
- Unge fra specialtilbud
- Unge med lav faglighed
- Unge med specialtilbud og svag forældrebaggrund
- Anbragte unge med diagnoser
- Unge mænd med lav faglighed og kriminel løbebane
- Unge med specialtilbud og mange risikofaktorer
- Anbragte unge med kriminel løbebane
- Unge med svag forældrebaggrund og kriminel løbebane
Er der nok penge i ny politisk aftale?
Tirsdag offentliggjorde regeringen og et flertal i Folketinget en aftale om løsninger for unge uden job og uddannelse.
Der afsættes lidt mere end 1,3 milliarder kroner frem mod 2035 svarende til cirka 130 millioner kroner om året. Eller cirka 3.000 kroner per ung om året.
Politikerne har blandt andet aftalt at styrke samarbejdet mellem virksomheder, kommuner og civilsamfund, en særlig jobstøtte til unge med psykiske diagnoser (IPS) og særlige indsatser målrettet undergrupper som unge med handicap henholdsvis kriminalitetstruede unge.
"Det er positivt, at politikerne nu laver tiltag, der er målrettet unge med forskellige typer af udfordringer. Men vi er desværre i tvivl om, hvorvidt det er nok penge, der bliver prioriteret. 3.000 kroner per ung kommer man ikke langt for,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Det er en god begyndelse, men der skal formentligt meget mere til. Det her kræver et langt sejt træk," siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Unge uden job og uddannelse har flere udfordringer end andre unge. Det gælder f.eks. forældre med misbrug; unge, der har været anbragt uden for hjemmet; psykiske diagnoser; kriminalitet; og en svær skoletid. Det er baggrundsforhold, der er kendte som hæmmende ift. at gennemføre en uddannelse.
- På baggrund af de og andre baggrundsvariable kan de unge karakteriseres ud fra 11 fællestræk – eller klynger. De 11 klynger er grupperet ud fra, hvilket udfordringer de unge har. Der er store forskelle på, hvor omfattende udfordringerne i de enkelte klynger er.
- Den største klynge tæller 15.000 unge svarende til cirka en tredjedel af de unge uden job og uddannelse. Gruppen er kendetegnet ved at have få eller ingen målbare udfordringer. Disse unge ligner i højere grad unge i job eller uddannelse sammenlignet med de andre klynger.
- Den næststørste klynge består af 6.500 unge svarende til 15,1 procent og er kendetegnet ved at have psykiske diagnoser som den primære udfordring.
- Den tredjestørste klynge består af 4.400 unge svarende til 10,1 procent af gruppen, som har en svær forældrebaggrund og svag faglighed.
- De øvrige unge placeres i klynger med mellem 1.200 og 3.600 unge, der er karakteriseret ved flere forhold. For eksempel unge, der både går i specialtilbud, har svag hjemmebaggrund og psykiske diagnoser, eller unge, der både er anbragte, har psykiske diagnoser og har været ofre for vold eller overgreb.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
Over 100.000 flere seniorer er i job end i 2008 – se i hvilke brancher13.10.2025 11:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Siden 2008 er der kommet over 100.000 flere seniorer i beskæftigelse, så det nu er to ud af tre 60-64-årige, der er i job. Tidligere var det under halvdelen.
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum