Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet

DANSK ØKONOMI

Renteændringer rammer forskellige brancher forskelligt. En faldende rente vil give en højere økonomisk vækst i bygge- og anlægsbranchen end i industrien og servicebranchen. En stigende rente vil omvendt ramme bygge- og anlægsbranchen hårdere.

Det viser konsekvensberegninger lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på den makroøkonomiske model ADAM med data fra Danmarks Statistik. Beregningerne fremgår af en ny analyse, der udgives i dag.

Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde, hvorefter den melder ud, om den justerer renten op eller ned – eller lader den blive uændret. Med fastkurspolitikken følger den danske Nationalbank typisk rentebevægelserne fra ECB.

Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen bliver berørt betydeligt mere end andre brancher, når renten ændres. Falder renten med 1 procentpoint, stiger bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægsbranchen med 3,5 procent.

”Renteændringer rammer særligt bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med andre brancher. Det skyldes især boligmarkedet,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Der er tale om en lidt af en dominoeffekt. Når renterne falder, bliver det billigere at eje et hus, og så stiger boligpriserne. Det betyder igen, at andelen af boligejerens indtægter, der går til at servicere boligen, vil være nogenlunde uændrede. Når boligpriserne stiger, har det betydning for markedet, hvor det bliver mere fordelagtigt at bygge nyt, fordi forskellen mellem investeringens størrelse og salgsprisen øges,” siger Sofie Holme Andersen.

Renterne påvirker også de andre erhverv gennem deres udgifter til at servicere lån og indkøbe ny kapital, og gennem deres input til andre branchers produktion.

Cheføkonomen understreger, at analysen ikke er en prognose for, hvad ECB melder ud efter sit rentemøde. Men analysen kan bruges som beregningsnøgle. Så hvis ECB sænker renten med 0,25 procentpoint, kan bruttoværditilvæksten for bygge- og anlægsbranchen forventes at stige med cirka 0,9 procent to år efter. Hæver ECB renten med 0,25 procentpoint, falder bruttoværditilvæksten med cirka 0,9 procent to år efter.

Beskæftigelsen påvirkes mest i privat service

Hvis renten falder, skabes der større produktion i næsten alle brancher, og det påvirker også beskæftigelsen.

”Når beskæftigelsen stiger, giver det mere lønindkomst og derfor mere forbrug i samfundet generelt. Det får så produktionen til at stige yderligere,” siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at beskæftigelsen stiger mest i de private tjenesteydende erhverv (eksklusive søfart). Det er i høj grad en effekt af, at de private tjenesteydende erhverv udgør langt størstedelen af beskæftigelsen.

Så mens beskæftigelsen stiger med cirka 11.000 personer i privat service i det andet år efter en rentesænkning, udgør det kun omkring 0,5 procent af beskæftigelsen i branchen.

Ved et rentefald stiger bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse med cirka 6.000 personer to år efter, hvilket svarer til omkring 2,5 procent af beskæftigelsen i branchen

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Analysen belyser konsekvenser i økonomien af en rentesænkning på 1 procentpoint.

• Bruttoværditilvæksten stiger 3,5 procent i bygge- og anlæg, når renten falder 1 procentpoint. Det skyldes særligt stigningen i boliginvesteringerne. Til sammenligning er tallet 1,3 procent i både industrien og privat service.

• Samtidig stiger beskæftigelsen med cirka 11.000 personer i tjenesteydende erhverv eksklusive søfart og cirka 6.000 personer i bygge- og anlæg.

Tabel: Byggeriet påvirkes mest af faldende renter

Tabellen viser effekten på BVT i de respektive brancher af at sænke renten med ét procentpoint.

Hovedbranche	År 0	År 1	År 2 efter rentefald
Bygge og anlæg	1,5 pct.	2,2 pct.	3,5 pct.
Industri	0,4 pct.	0,9 pct.	1,3 pct.
Privat service	0,6 pct.	0,8 pct.	1,3 pct.
Øvrige	0,1 pct.	0,4 pct.	0,7 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM

Tabel: Rentefald påvirker beskæftigelsen mest i byggeriet og de tjenesteydende erhverv

Tabellen viser beskæftigelsesændringen som følge af en rentesænkning på ét procentpoint.

Hovedbranche	År 0	År 1	År 2 efter rentefald
Bygge og anlæg	2.300 pers.	3.600 pers.	6.100 pers.
Industri	-700 pers.	0.200 pers.	100 pers.
Privat service	2.900 pers.	5.900 pers.	11.100 pers.
Øvrige	-100 pers.	300 pers.	900 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM

Læs analysen her