Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet
11.9.2024 17:36:36 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.

DANSK ØKONOMI
Renteændringer rammer forskellige brancher forskelligt. En faldende rente vil give en højere økonomisk vækst i bygge- og anlægsbranchen end i industrien og servicebranchen. En stigende rente vil omvendt ramme bygge- og anlægsbranchen hårdere.
Det viser konsekvensberegninger lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på den makroøkonomiske model ADAM med data fra Danmarks Statistik. Beregningerne fremgår af en ny analyse, der udgives i dag.
Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde, hvorefter den melder ud, om den justerer renten op eller ned – eller lader den blive uændret. Med fastkurspolitikken følger den danske Nationalbank typisk rentebevægelserne fra ECB.
Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen bliver berørt betydeligt mere end andre brancher, når renten ændres. Falder renten med 1 procentpoint, stiger bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægsbranchen med 3,5 procent.
”Renteændringer rammer særligt bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med andre brancher. Det skyldes især boligmarkedet,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der er tale om en lidt af en dominoeffekt. Når renterne falder, bliver det billigere at eje et hus, og så stiger boligpriserne. Det betyder igen, at andelen af boligejerens indtægter, der går til at servicere boligen, vil være nogenlunde uændrede. Når boligpriserne stiger, har det betydning for markedet, hvor det bliver mere fordelagtigt at bygge nyt, fordi forskellen mellem investeringens størrelse og salgsprisen øges,” siger Sofie Holme Andersen.
Renterne påvirker også de andre erhverv gennem deres udgifter til at servicere lån og indkøbe ny kapital, og gennem deres input til andre branchers produktion.
Cheføkonomen understreger, at analysen ikke er en prognose for, hvad ECB melder ud efter sit rentemøde. Men analysen kan bruges som beregningsnøgle. Så hvis ECB sænker renten med 0,25 procentpoint, kan bruttoværditilvæksten for bygge- og anlægsbranchen forventes at stige med cirka 0,9 procent to år efter. Hæver ECB renten med 0,25 procentpoint, falder bruttoværditilvæksten med cirka 0,9 procent to år efter.
Beskæftigelsen påvirkes mest i privat service
Hvis renten falder, skabes der større produktion i næsten alle brancher, og det påvirker også beskæftigelsen.
”Når beskæftigelsen stiger, giver det mere lønindkomst og derfor mere forbrug i samfundet generelt. Det får så produktionen til at stige yderligere,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at beskæftigelsen stiger mest i de private tjenesteydende erhverv (eksklusive søfart). Det er i høj grad en effekt af, at de private tjenesteydende erhverv udgør langt størstedelen af beskæftigelsen.
Så mens beskæftigelsen stiger med cirka 11.000 personer i privat service i det andet år efter en rentesænkning, udgør det kun omkring 0,5 procent af beskæftigelsen i branchen.
Ved et rentefald stiger bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse med cirka 6.000 personer to år efter, hvilket svarer til omkring 2,5 procent af beskæftigelsen i branchen
Analysens hovedkonklusioner
- Analysen belyser konsekvenser i økonomien af en rentesænkning på 1 procentpoint.
- Bruttoværditilvæksten stiger 3,5 procent i bygge- og anlæg, når renten falder 1 procentpoint. Det skyldes særligt stigningen i boliginvesteringerne. Til sammenligning er tallet 1,3 procent i både industrien og privat service.
- Samtidig stiger beskæftigelsen med cirka 11.000 personer i tjenesteydende erhverv eksklusive søfart og cirka 6.000 personer i bygge- og anlæg.
Tabel: Byggeriet påvirkes mest af faldende renter
Tabellen viser effekten på BVT i de respektive brancher af at sænke renten med ét procentpoint.
|
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
|
Bygge og anlæg |
1,5 pct. |
2,2 pct. |
3,5 pct. |
|
Industri |
0,4 pct. |
0,9 pct. |
1,3 pct. |
|
Privat service |
0,6 pct. |
0,8 pct. |
1,3 pct. |
|
Øvrige |
0,1 pct. |
0,4 pct. |
0,7 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Tabel: Rentefald påvirker beskæftigelsen mest i byggeriet og de tjenesteydende erhverv
Tabellen viser beskæftigelsesændringen som følge af en rentesænkning på ét procentpoint.
|
Hovedbranche |
År 0 |
År 1 |
År 2 efter rentefald |
|
Bygge og anlæg |
2.300 pers. |
3.600 pers. |
6.100 pers. |
|
Industri |
-700 pers. |
0.200 pers. |
100 pers. |
|
Privat service |
2.900 pers. |
5.900 pers. |
11.100 pers. |
|
Øvrige |
-100 pers. |
300 pers. |
900 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, ADAM
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Dansk Folkeparti mangler 35 milliarder kroner om året til at finansiere partiets pensionsforslag5.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkeparti vil fastfryse folkepensionsalderen på 69 år, men mangler finansiering for et årligt beløb, der svarer til mere end halvdelen af den samlede ældrepleje, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Historisk mange børn undervises uden for den almene folkeskole4.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end hvert fjerde barn undervises nu uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For under to årtier siden var det hvert femte barn. Udviklingen skyldes, at flere elever går i specialklasser eller på specialskoler, men også at de rigeste familier i højere grad sender deres børn i private skoler.
Se tallet for dit postnummer: Så mange ejerboliger er under én million kroner værd3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 45 procent af ejerboligerne i landkommunerne har en ejendomsvurdering under én million kroner, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se, hvor mange ejerboliger det gælder i din kommune og dit postnummer.
Ny analyse: Danmarks eksport er mindre følsom over for Trumps told end tidligere24.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt vokser.
4 ud af 10 unge boligejere i København har velhavende forældre: Se tallet for din kommune19.2.2026 10:17:04 CET | Pressemeddelelse
Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne i storbyerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tendensen er særlig tydelig i og omkring København og Aarhus, mens unge uden for de store byer ikke har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum