Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte
3.10.2024 07:29:04 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.

PENSION
Mænd med akademisk baggrund har mere end to år længere på pension end ufaglærte mænd. Forskellen for kvinderne er knap to år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Mandlige akademikere har i gennemsnit 14,9 leveår på pension, når man fraregner tid på førtidspension, mens ufaglærte mænd har 12,6 år svarende til 2,3 år i forskel.
Kvindelige akademikere har i gennemsnit 19,3 leveår på pension, når man fraregner tid på førtidspension, mens ufaglærte kvinder har 17,7 år svarende til en forskel på 1,6 år.
”Tallene viser en ret stor ulighed mellem forskellige grupper, når det kommer til pensionisttilværelsen. En ufaglært kvinde eller mand lever gennemsnitligt i færre år. Derfor kan de som gruppe forvente at få færre år på pension sammenlignet med akademikere,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andre resultater end Pensionskommissionens
Pensionskommissionen konkluderede i sin afrapportering fra 2022, at der ikke er væsentlige forskelle mellem uddannelsesgrupper i antallet af år på pension.
I et interview bragt af Jyllands-Posten den 24. september sagde Pensionskommissionens formand, Jørn Neergaard, at ”Lige nu er der en høj grad af retfærdighed inden for en generation. Uanset hvordan man ser på det.”
Men kommissionens beregning tog udgangspunkt i 40-åriges restlevetid på tværs af hele befolkningen. Dermed medtog kommissionen også personer, der tidligt i livet er langt fra arbejdsmarkedet. For eksempel personer med handicap, der tidligt er kommet på førtidspension.
AE’s analyse viser, at en gennemsnitlig ufaglært kvinde har seks år på førtidspension, og en ufaglært mand fire år, hvis man ikke justerer for beskæftigelse som 40-årig. Det trækker antallet af år på pension meget op for den gruppe.
”Når Pensionskommissionen konkluderer, at de forskellige uddannelsesgrupper har lige lang tid på pension, tager den ikke højde for, at ufaglærte mænd i gennemsnitligt har fire år på førtidspension, og ufaglærte kvinder seks år,” siger Lars Andersen, der også var medlem af Pensionskommissionen.
”De fleste førtidspensionister er ufaglærte. Så hvis man tæller antallet af år på førtidspension med i, hvor mange år en ufaglært i gennemsnit har på pension, nærmer tallet sig akademikeres gennemsnitlige antal år på førtidspension. Men akademikernes år på pension er helt anderledes, og næsten ingen har været så syge, at de har skullet på førtidspension,” siger Lars Andersen.
”Når vi taler om pension og tilbagetrækning, er det kun relevant for dem, der har været aktive i arbejdsstyrken. Regner man på uligheden på den måde, som Pensionskommissionen gør det, sidestilles tilværelsen som syg førtidspensionist med den gængse pensionisttilværelse,” siger Lars Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Når man taler om retfærdig tilbagetrækning, bør man tale om dem, der har været en del af arbejdsstyrken. En måde at sikre retfærdighed på tværs af grupper er at sørge for, at de forskellige grupper har lige mange år som pensionister.
- Pensionskommissionen kommer frem til, at antallet af år på pension er omtrent ens på tværs af uddannelsesgrupper. Men i de bagvedliggende opgørelser overvurderes antallet af år på pension for nogle grupper, fordi man medregner personer, der var langt fra arbejdsmarkedet allerede som 40-årige og har været på førtidspension store dele af deres voksne liv. De fleste førtidspensionister har en ufaglært baggrund.
- Ser man udelukkende på personer, der var beskæftigede som 40-årige, tegner der sig et noget mere ulige billede. Mandlige akademikere har 14,9 leveår på pension eksklusive førtidspension, mens ufaglærte mænd har 12,6 år. Medregnes førtidspension, har akademikermænd stadig et leveår længere på pension.
- Akademikere arbejder desuden i høj grad efter folkepensionsalderen. Mandlige akademikere har, fra de fylder 40 år, i gennemsnit 30,4 år på arbejdsmarkedet og øvrige overførsler, der ikke er pension. Det vil sige, at de i gennemsnit trækker sig tilbage 2,4 år efter den aktuelle folkepensionsalder på 67 år. Uligheden i muligheder for antal af år på pension er således endnu højere.
Tabel: Akademikermænd har to år mere på pension end ufaglærte, når man ser på personer i beskæftigelse som 40-årige
Tabellen viser restlevetiden for en 40-årig fordelt på arbejdsmarkedsstatus og pensionsordninger betinget på, at man var i beskæftigelse som 40-årig.
|
Køn |
Uddannelsesgruppe |
År på pension ekskl. førtidspension |
År på pension inkl. førtidspension |
|
Mænd |
Ufaglært |
12,6 år |
14,0 år |
|
Faglært |
14,3 år |
15,0 år |
|
|
Person med kort eller mellemlang videregående uddannelse |
15,6 år |
16,1 år |
|
|
Akademiker med lang videregående uddannelse |
14,9 år |
15,1 år |
|
|
Kvinder |
Ufaglært |
17,7 år |
19,7 år |
|
Faglært |
19,7 år |
20,8 år |
|
|
Person med kort eller mellemlang videregående uddannelse |
20,7 år |
21,5 år |
|
|
Akademiker med lang videregående uddannelse |
19,3 år |
19,6 år |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum