Xee viser lørdagskampe fra Bundesligaen
De næste tre år kan danskerne se et fodboldbrag fra den tyske Bundesliga lørdag kl. 15.30 på Xee. Danske fodboldfans kan allerede se halvdelen af Premier League-kampene på Xee, og hos den forholdsvis nye kanal er man glade for, at man nu også kan vise spændingsfyldte opgør fra en anden af verdens bedste ligaer.
”Vi havde en fantastisk premiereweekend for Premier League på Xee, hvor hele 107.000 danske fodboldfans så med til søndagens storkamp mellem Manchester United og Chelsea, og der er slet ikke nogen tvivl om, at danskerne har opdaget, at Premier League har fået en ny hjemmebane. Derfor giver det også god mening, at vi nu kan udvide vores fodbolddækning med kampe fra en anden af Europas store fodboldligaer, idet vi fremover vil vise en af eftermiddagens lørdagskampe fra den tyske Bundesliga på Xee,” siger Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef på Xee, og tilføjer:
”Selvom Bundesligaen ikke har lige så mange danske seere som Premier League, så har også den tyske fodboldliga en del danske fans, og vi er glade for, at vi nu kan give dem muligheden for at følge nogle af de spændingsfyldte tyske opgør og ikke mindst se, hvordan danske fodboldspillere som Thomas Delaney og Yussuf Poulsen klarer sig i deres klubber.”
Xee har premiere på Bundesliga-dækningen lørdag den 14. september kl. 15.30, hvor de viser kampen mellem Borussia Dortmund og Bayer 04 Leverkusen. Lørdag den 21. september viser Xee kampen mellem FC Bayern München og FC Köln, mens de den 29. september viser RB Leipzig og Schalke 04.
Xee er tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder. Desuden er Xee tilgængelig for Stofa, Boxer, Viasat og Fullrates kunder.
Om Bundesligaen
Grundlagt i 1963 og siden hen blevet en af verdens allerbedste fodboldligaer med mange traditionsrige klubber såsom Bayern München, Borussia Dortmund, Schalke 04 og Borussia Mönchengladbach. Bundesligaen har det højeste tilskuergennemsnit i Europa, og der er masser af spændende danske spillere at holde øje med: Thomas Delaney (Dortmund), Robert Skov (Hoffenheim), Jacob Bruun Larsen (Dortmund), Yussuf Poulsen (RB Leipzig) og Andreas Poulsen (Borussia Mönchengladbach).
Billeder
Information om Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C
Følg pressemeddelelser fra Xee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Xee
Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt
Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals
YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.
Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.
’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.
Ny komedieserie på Xee tager os tilbage til de fantastiske firsere3.9.2021 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulderpuder, crepet hår, walkmans og nostalgiske noder. Xee tager os tilbage til de forførende firsere i Aarhus, når den nye YouSee Original ’Den bedste tid’ får premiere på kanalen i 2022. Castet består af etablerede stjerner som Mia Lyhne, Thomas Hwan og Kristian Halken, mens instagrammer og komiker Lasse Madsen springer ud som skuespiller for første gang.