Xee

Ny komedieserie på Xee tager os tilbage til de fantastiske firsere

Del
Skulderpuder, crepet hår, walkmans og nostalgiske noder. Xee tager os tilbage til de forførende firsere i Aarhus, når den nye YouSee Original ’Den bedste tid’ får premiere på kanalen i 2022. Castet består af etablerede stjerner som Mia Lyhne, Thomas Hwan og Kristian Halken, mens instagrammer og komiker Lasse Madsen springer ud som skuespiller for første gang.
Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

’Den bedste tid’ tager sit udspring i midten af 1980’erne i Aarhus. Den er udviklet efter idé af instagrammer og komiker Lasse Madsen, som har fået hjælp af erfarne kræfter i form af hovedforfatter Søren Felbo, som også har skrevet den prisvindende Xee-serie ’Sunday’. Udover at være idémand bag serien, indtager Lasse Madsen også hovedrollen, som den unge turnuslæge Kim, i serien.

"De fleste danskere kender mig nok bedst fra Instagram eller stand-up scenen, men nu springer jeg altså ud som skuespiller. Det er et helt nyt og fremmed område for mig, men heldigvis er det i komediegenren, hvor jeg føler mig rigtig godt hjemme. Og så er jeg omgivet af et hav af dygtige og erfarne skuespillere, som jeg kan søge hjælp og gode råd hos,” fortæller Lasse Madsen.

Med et nik til den danske popgruppe One Two’s 80’er hit af samme navn, skildrer ’Den bedste tid’ på humoristisk vis 80’erne. På Århus Amtshospital, hvor det meste af serien foregår, er der stor modstand mod afdelingslederen Birgittes (Mia Lyhne) nye alkoholpolitik til morgenkonferencerne, og mens overlægerne, bl.a. den mandschauvinistiske Peter (Kristian Halken), får højtbelagt smørrebrød til frokost, må turnuslægerne, herunder Kim, nøjes med leverpostejmadder. Og Lasse Madsen glæder sig til at tage seerne med tilbage til et årti, han selv holder meget af.

”Selvom jeg selv er født i 1994, har jeg altid været meget glad for 80’erne, så derfor skulle serien selvfølgelig udspille sig her. Hvem kan for eksempel ikke lide 80’er musik? Jeg håber, seerne glæder sig lige så meget som mig til at rejse tilbage i tiden til skulderpuder, Kim Schumacher hår og alt det andet, der hørte den tid til,” siger Lasse Madsen.

Hos Xee er man glade for at give upcoming talenter mulighed for at være med til at udvikle og spille med i en tv-serie, og man håber, at den nye serie kan lukke grin og glæde ind i de danske hjem.

”Lasse Madsen er et nyt, lysende talent, der ikke mindst på sin Instagram har vist, hvad han kan. Han har udviklet serien med afsæt i sin egen humor, der er omfavnende og kærlig og indeholder en stor grad af genkendelighed, som vi også har haft succes med i ’29’ og ’Sunday’,” siger Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee og tilføjer:

”Vi håber, at vi med denne serie kan lukke lys, glæde og gode grin ind i de danske hjem. Og hvilket bedre sted end Aarhus, Smilets By, at lade handlingen udspille sig i. Vi har seere i hele landet, og derfor er det vigtigt for os, at vores serier også foregår forskellige steder i Danmark.”

’Den bedste tid’ handler om den 27-årige livsglade og lidt naive Kim, som skal til at starte et helt nyt kapitel i sit liv. For efter at have boet hele sit liv i Frederikshavn, skal han nu flytte til Aarhus, hvor han skal starte som turnuslæge på Århus Amtshospital. Men mødet med storbyen bliver ikke helt som Kim havde håbet, og snart kæmper han både for en fastansættelse på hospitalet, kærligheden og relationen til sin pedantiske og neurotiske roommate David (Niels Martin Eriksen).

Fakta om serien:

  • ’Den bedste tid’ har premiere på Xee i starten af 2022
  • Serien er en sitcom med 7 afsnit af ca. 20 min.
  • Medvirkende: Lasse Madsen, Mia Lyhne, Thomas Hwan, Niels Martin Eriksen, Kristian Halken, Stine Schrøder, Maria Cordsen, Miri-Ann Beuschel m.fl.
  • Efter idé af: Lasse Madsen 
  • Hovedforfatter: Søren Felbo
  • Episodeforfatter: Mette Søndergaard Nielsen 
  • Instruktører: Esben Tønnesen og Alexander Ohrt
  • Producere: Tanja Paik og Anders N. Berg 

Kontakter

Billeder

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis
Download
Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis
Download

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye