WWF fylder 60 år
29.4.2021 12:05:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

WWF startede som en lille gruppe engagerede naturforskere og kan nu med fødselsdagsflag i hånden fejre, at de har vokset sig til en multikulturel, global organisation, som er aktiv i næsten 100 lande og støttet af flere end fem millioner mennesker i hele verden. Vokseværket har skabt et fundament for naturbevarelse, som vi i dag har mere brug for end nogensinde, da vi står midt i en katastrofal naturkrise.
”Det er en stor milepæl at nå 60 år med så mange positive resultater for naturen i rygsækken. Der er utroligt meget at være stolt over, men det gør mig ekstra glad, når vi i WWF lykkes med at vende tilbagegangen for truede dyrearter, eller at vores arbejde for at forbedre og bevare store sammenhængende naturområder med høj og værdifuld biodiversitet bærer frugt. Men vores arbejde er langt fra færdigt. Naturkrisen er så voldsom, at alle er nødt til at trække i samme retning. Verden er klar til forandring, og naturen kræver det,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Konsekvenserne af naturkrisen ses tydeligt. Skovbrande, vandmangel, ødelæggelse af natur og udryddelse af dyrearter er blot nogle få af de konsekvenser. Blandt andet viser WWF’s Living Planet Report, at vi på mindre end 50 år har set en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 procent. Naturen er altså med andre ord presset helt i knæ. Og jo mere den bliver presset, des mere presser den tilbage. Det mærker hele verden netop nu i forbindelse med den globale Covid-19-krise.
WWF Verdensnaturfonden i Danmark
Hos WWF i Danmark arbejder man med støtte fra danskerne og i samarbejde med fonde, virksomheder og DANIDA med at skabe mere plads til samt redde og bevare naturen i Danmark og internationalt. Og betydningen af det danske arbejde er større, end man måske lige går og tror, når man tænker på Danmarks størrelse i den store verden.
”Der er mange eksempler på arbejde, vi kan være rigtig stolte af i Danmark. Blandt andet da vi fik indsamlet mere end 10 mio. kroner til genopbygningen efter skovbrandene i Australien, eller når vi arbejder sammen med DANIDA for at reducere indvirkningen af klimaforandringer og fattigdom i Uganda samt forbedrer ligestillingen og skaber grønne jobs. Faktisk er WWF Danmark meget tæt på at krybe i top-10 over de lande, der sender flest midler videre til WWF-netværket globalt. WWF Danmark har også en lang række eksperter ansat, der rådgiver regeringer og beslutningstagere - og vores egne kolleger - over hele verden. Det kan vi være meget stolte af,” siger Bo Øksnebjerg.
Der er dog ifølge WWF Verdensnaturfonden ikke tid til at hvile på laurbærrene. Selvom man opnår positive resultater, raser nogle af historiens største naturkriser. Det gælder blandt andet omfattende skovrydning, hvor der hvert år bliver ødelagt 10 mio. hektar skov på grund af blandt andet kvægdrift og produktion af soja og palmeolie. Verdens havnatur har heller aldrig haft det værre, fordi havet i lang tid har været udsat for et enormt pres fra alle retninger – hvilket WWF Verdensnaturfonden forsøger at påvirke i forbindelse med vedtagelsen af den danske Havplan.
Det er selvfølgelig ikke kun internationale projekter, WWF Verdensnaturfonden arbejder med. Organisationen kæmper også herhjemme. Udover arbejdet med Havplanen, har de også en finger med i udmøntningen af regeringens rekordstore natur- og biodiversitetspakke samt placeringen og forvaltningen af de kommende naturnationalparker, ligesom de sammen med en række virksomhedspartnere skaber natur-positive projekter. Det gælder blandt andet et projekt med Ørsted, der har til formål at hjælpe torsken i de danske farvande, et partnerskab med By & Havn, der skal skabe mere liv under vandet i Københavns Havn, samt udviklingen af skovprojekter i samarbejde med VELUX.
Næste år kan danskerne og WWF se frem til endnu en fejring, når WWF i Danmark fylder 50 år.
|
Fakta:
|
|
6 udvalgte nedslagspunkter, som den danske og verdens befolknings støtte blandt andet går til:
|
Nøgleord
Kontakter
Sebastian Wulf, presserådgiver
WWF Verdensnaturfonden
(+45) 5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk
Billeder

Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomhedsledere bakker op om EU’s grønne omstilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt europæiske erhvervsledere viser bred opbakning til, at EU arbejder mod en klima- og miljømæssigt bæredygtig økonomi, der styrker konkurrenceevnen på sigt. Dette står i modsætning til EU's centrale argumenter for at svække grøn lovgivning. Store virksomheder som H&M og danske VELUX har bidraget til undersøgelsen.
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
