World Wildlife Day hylder truede dyr - og enkelte succeser
3.3.2021 06:02:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
I dag, onsdag den 3. marts 2021, er World Wildlife Day. Dagen sætter fokus på verdens vilde dyr og deres levesteder, der desværre i mange af dyrenes tilfælde er udfordret voldsomt, hvor sunde og rige arter er faldet til næsten ingenting på ganske få årtier. Heldigvis viser tal også, at nogle af de dyr, som blandt andet WWF kæmper for at redde, faktisk oplever en vækst i bestande.
WWF har i denne artikel samlet fem positive succeshistorier fra dyrenes rige. Artiklen beskriver blandt andet, hvorfor arterne er truede, hvordan bestandene har udviklet sig, og hvilket arbejde der er gjort for at redde dem. De arter, der er beskrevet i artikelen, er:
- Det sorte næsehorn
- Bjerggorillaen
- Danske dagsommerfugle, der officielt blev fredet d. 1. marts 2021
- Havskildpadden
- Flere hundrede ferskvandsarter
WWF’s Living Planet Report zoomer ind på problemet
Hovedårsagen til det dramatiske fald er tab af levesteder, herunder skovrydning, drevet især af måden, vi mennesker producerer og forbruger fødevarer i dag.
”Vi skal simpelthen forbruge og producere smartere. Rapporten anslår for eksempel, at en tredjedel af den mad, der produceres til konsum på globalt plan, går tabt eller spildes. Dermed går al den landjord, vand, energi, arbejdskraft og kapital, der også er brugt i produktionen, til spilde, og det tærer på naturen. Vi skal tænke meget mere i naturbaserede løsninger. De sikrer udvikling og velfærd på grundlag af naturen i stedet for på bekostning af den,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Ifølge modellen kan nedgangen i verdens biodiversitet vendes til fremgang tidligst i 2030, men det kræver enorm vilje både politisk og på tværs af sektorer. Det bedste scenarie er nemlig en kombination af mere naturbeskyttelse og bedre varekæder, hvor både produktionen og importen af varer foregår bæredygtigt. Og det har WWF Verdensnaturfonden faktisk allerede erfaring med.
”Sammen med Danida og Aage V. Jensen Fonden er vi lykkedes med at etablere en stor nationalpark i Myanmar. Indsatsen beskytter dels vigtig biodiversitet, men har også hjulpet områdets gummiproducenter med at omstille til en bæredygtig produktion og fået flere store aftagere af gummi til at forpligte sig til at aftage det bæredygtige gummi fra området. Det er altså den type integrerede indsatser, vi skal se markant flere af, hvis biodiversiteten skal reddes i 2030,” siger Bo Øksnebjerg.
Læs den fulde artikel om de fem succeshistorier her:
https://www.wwf.dk/nyhed/5-succeser-for-verdens-vilde-dyr/
Find WWF’s Living Planet Report 2020 her:
Nøgleord
Kontakter
Sebastian Wulf, presserådgiver
WWF Verdensnaturfonden
(+45) 5132 9503 / Sebastian.wulf@wwf.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Danmark får 11. plads på listen over verdens mest naturbelastende lande18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier har Danmark ligget i toppen af lande med højst aftryk på planeten. Det betyder, at Danmarks andel af verdens naturressourcer er opbrugt for i år allerede 20. marts. En ny regering bør sætte et mål om at reducere det danske aftryk på naturen markant, mener WWF Verdensnaturfonden.
Øresund og Lillebælt er nu Danmarks første marine naturnationalparker2.3.2026 13:52:23 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter de marine naturnationalparker blev vedtaget, er parkerne i Øresund og Lillebælt langt om længe en realitet. Det er en gave til havnaturen, og med et højt ambitionsniveau viser de vejen til at endnu flere marine naturnationalparker kan søsættes i Danmark, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny måling: Regnskov og hav topper listen over danskernes bekymring for verdens natur25.2.2026 09:12:08 CET | Pressemeddelelse
Flere end tre ud af fire danskere efterlyser handling for at passe bedre på verdens truede arter og natur. Det viser en helt ny Megafon-måling for WWF op til den store landsindsamling for naturen den 3. marts.
Din fisketur kan hjælpe forskerne: Nu skal Sejerøbugtens fisk kortlægges19.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan hjælpe WWF Verdensnaturfonden og forskere fra DTU Aqua med at blive klogere på, hvilke fiskearter der lever i Sejerøbugten. Deltag i undersøgelsen ved at registrere dine fisketure på Fangstjournalen.dk.
Julie Hjort er ny chef for partnerskaber i WWF Verdensnaturfonden5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til marts bliver Julie Hjort chef for partnerskabsafdelingen i WWF Verdensnaturfonden. Hun kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Dansk Design Center.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



