S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

Virtual Reality skal styrke personale i konflikthåndtering

Del
Med ny og mere tilgængelig teknologi sætter den pædagogiske sikkerhedsvirksomhed, S.T.O.P. A/S nu gang i udviklingen af en lang række undervisningsforløb
Virtual Reality skal være med til at træne pædagoger og plejepersonale i konflikthåndtering. Foto: Hammer & Tusk on Unsplash
Virtual Reality skal være med til at træne pædagoger og plejepersonale i konflikthåndtering. Foto: Hammer & Tusk on Unsplash

Selvom konflikter og konfrontationer i plejesektoren sker hver dag, så er det heldigvis meget sjældent, at det sker for den enkelte medarbejder. Men netop derfor er det så vigtigt at træne og lære at bruge konflikthåndterings-værktøjer. Hos S.T.O.P A/S, der har specialiseret sig i pædagogisk sikkerhed, har man i mange år tilbudt træning og uddannelse. Nu bliver en del af undervisningen virtuel.

- Med virtual reality får vi mulighed for at træne nogle af de ekstreme situationer. Medarbejderne får lov at mærke deres følelser og arbejde med værktøjerne i en tilspidset situation, fortæller Michael Neigaard, der er stifter og indehaver af S.T.O.P. A/S. Han var for nyligt tilknyttet som konsulent på et VR-projekt, som Vejle Kommune har arbejdet med. Her var han med til at opbygge realistiske scenarier, som professionelle skuespillere så spillede for kameraet.

- Man kan ikke læse sig til eller se en undervisningsfilm, der på samme måde bringer dig ind i situationen. Det altafgørende for medarbejderne er, at de ved, at de kan reagere og arbejde med konflikthåndterings-værktøjerne, når konfrontationen sker, siger Michael Neigaard, der i mange år har advokeret for en meget grundigere uddannelse i konflikthåndtering og egenomsorg af plejepersonale og pædagogisk personale. 

- Vi ser desværre rigtig mange sygemeldinger og medarbejdere, der må opgive deres fag på grund af konflikter og vold på jobbet. Og det kunne efter min opfattelse mange gange være undgået, hvis medarbejderne havde været uddannet til at arbejde med konflikthåndtering-værktøjerne, når en situation løber løbsk.

I det kommende virtual reality undervisningsværktøj får medarbejderne med VR-brillerne lejlighed til at opleve helt fysisk på egen krop, hvordan det er på én gang at skulle have overblik over en tilspidset situation. Som et slags computerspil vil medarbejderne undervejs skulle træffe en række valg og se resultatet udspille sig i brillerne. 

S.T.O.P A/S har for nyligt indgået et strategisk samarbejde med PsykologCentret Viborg - Skive om at indarbejde det integrerede socialpædagogiske system, KRAP, hvor kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis, fordrer et menneskesyn, en tænkning, og en stor værktøjskasse, som sikrer brugeren af KRAP professionel kvalitet i arbejdet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Virtual Reality skal være med til at træne pædagoger og plejepersonale i konflikthåndtering. Foto: Hammer & Tusk on Unsplash
Virtual Reality skal være med til at træne pædagoger og plejepersonale i konflikthåndtering. Foto: Hammer & Tusk on Unsplash
Download

Information om S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed
S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed
Toldboden 3
8800 Viborg

S.T.O.P. står for Sikkerhed, Tryghed, Omsorg og Pædagogik.

Virksomheden har hovedsæde i Viborg, men leverer ydelser i form af rådgivning, kurser, vikarer og tryghedsskabende personale landet over.

S.T.O.P. samarbejder med blandt andre regioner, kommuner samt private institutioner.

Udgangspunktet i arbejdet er at skabe sikkerhed for personalet ved at forebygge og håndtere konfliktfulde situationer såsom vold og trusler hos borgere med en udadreagerende adfærd, så personalet får ro til at udføre deres arbejdsopgaver i en tryg hverdag.

Følg pressemeddelelser fra S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye