S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

Plejepersonale skal rustes bedre til at håndtere konflikter med ældre med demens

Del
For pårørende såvel som plejepersonale kan det være svært at tale om de adfærdsændringer hos mennesker med demens, der kan udmønte sig i verbale trusler og fysisk udadreagerende adfærd. Men ikke desto mindre er det en del af virkeligheden, når demens rammer.
”Fordi hjernen er skadet, kan personer med demens ikke altid forstå omgivelserne og kan derfor reagere anderledes, end man forventer,” fortæller uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens, Hanne Friberg. Genrefoto

Aggressivitet, uro og uhæmmet opførsel kan forekomme hyppigt hos personer med demens. Men adfærden viser sig ikke altid ved første øjekast, og derfor kan den komme bag på det personale, der arbejder med ældre med demens.

Det har blandt andre direktør i S.T.O.P. Michael Neigaard erfaret, da hans tryghedsskabende personale ofte bliver kaldt ud for at skærme netop personalet og de øvrige beboere på demensafsnit mod udadreagerende ældre borgere med demens.

”I flere af de opgaver, vi får ind, kommer vi ud til personale, der aldrig tidligere har oplevet en udadreagerende adfærd fra de ældre borgere. De ved derfor ikke, hvordan de skal håndtere situationen – og sådanne episoder kan forplante sig i hele organisationen og skabe utryghed og bekymring,” fortæller Michael Neigaard.

Ramt på den faglige stolthed

Det kommer ikke bag på uddannelseskonsulent ved ‎Nationalt Videnscenter for Demens, Hanne Friberg, der løbende holder kurser for plejepersonale om demens.

Tværtimod oplever hun, at det for pårørende såvel som for plejepersonale kan være svært at tale om den udadreagerende adfærd, som demens kan medføre.

”Som pårørende kan man føle sig utilstrækkelig, hvis man ikke forstår reaktionerne hos personen med demens eller har utilstrækkelig viden om, hvad sygdommen indebærer, og som plejepersonale kan det ramme den faglige stolthed, hvis man oplever, at man ikke kan håndtere konfliktsituationerne, når de opstår,” fortæller hun.

Vigtigt med kompetenceløft

Hanne Friberg mener derfor, at der er behov et tværfagligt samarbejde, så personalet bedre kan forebygge og håndtere de adfærdsændringer, der kan forekomme i forbindelse med en demenssygdom, samt et øget kompetenceløft blandt særligt det personale, der til dagligt giver støtte og omsorg til personer med demens.

”Der er behov for en øget viden om, hvorfor den udadreagerende adfærd kan opstå. Adfærden kan for eksempel skyldes utryghed, udækkede fysiske eller psykiske behov, ubehag på grund af smerter eller bivirkninger af medicin. Derfor bør kompetenceløftet indebære viden om personcentreret omsorg og socialpædagogiske metoder såvel som værktøjer til verbal og fysisk konflikthåndtering og kommunikation,” siger Hanne Friberg.

Et initiativ som også Michael Neigaard er varm fortaler for, og som han gennem sin deltagelse i Demensdagene 2018, der i år finder sted 7. og 8. maj i København, håber på at kunne sætte yderligere fokus på.

”Grundlæggende skal personalet have mere uddannelse på hele området i forhold til konflikthåndtering og nødværge. Ikke mindst fordi der i de kommende år vil være en stigning af mennesker med demens,” understreger han.

Nøgleord

Kontakter

Direktør i S.T.O.P.
Michael Neigaard
Tlf.: 30 82 48 44
Mail: michael@s-t-o-p.nu

Billeder

”Fordi hjernen er skadet, kan personer med demens ikke altid forstå omgivelserne og kan derfor reagere anderledes, end man forventer,” fortæller uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens, Hanne Friberg. Genrefoto
”Fordi hjernen er skadet, kan personer med demens ikke altid forstå omgivelserne og kan derfor reagere anderledes, end man forventer,” fortæller uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens, Hanne Friberg. Genrefoto
Download
Michael Neigaard deltager 7. og 8. maj i DemensDagene 2018 - en årlig konference for fagfolk fra hele landet, der afholdes af Nationalt Videnscenter for Demens.
Michael Neigaard deltager 7. og 8. maj i DemensDagene 2018 - en årlig konference for fagfolk fra hele landet, der afholdes af Nationalt Videnscenter for Demens.
Download

Links

Information om S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed
S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed
Toldboden 3
8800 Viborg

S.T.O.P. står for Sikkerhed, Tryghed, Omsorg og Pædagogik.

Virksomheden har hovedsæde i Viborg, men leverer ydelser i form af rådgivning, kurser, vikarer og tryghedsskabende personale landet over.

S.T.O.P. samarbejder med blandt andre regioner, kommuner samt private institutioner.

Udgangspunktet i arbejdet er at skabe sikkerhed for personalet ved at forebygge og håndtere konfliktfulde situationer såsom vold og trusler hos borgere med en udadreagerende adfærd, så personalet får ro til at udføre deres arbejdsopgaver i en tryg hverdag.

Virksomheden har tilknyttet omkring 90 medarbejdere på landsplan.

Følg pressemeddelelser fra S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra S.T.O.P. ApS - Pædagogisk Sikkerhed

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye