Virksomheder på vild jagt: 50 meter og 5 jobtilbud

At få ansvar fra dag ét, at arbejde i små, agile teams og være en del af en social arbejdsplads var blandt andet noget af det, som virksomhederne vil tilbyde de studerende. Samtidig stod virksomhederne klar med et overflødighedshorn af søde sager og smarte gadgets for at lokke de studerende hen til deres stand. »Vi kan smigre de studerende med lidt popkorn, og så komme i snak med dem på den måde,« lød det fra Anne Nørgaard fra Zitcom, som netop havde taget en popkornsmaskine med. Mange andre virksomheder tænkte i samme bane, og havde f.eks. medbragt formel1 simulator, isbil, kaffebar, super nintendo turnering, droner og meget mere for at lokke de studerende hen til netop deres stand og en snak om deres fremtid.
For virksomhederne er Kdag en enestående mulighed for at komme i kontakt med de studerende: »Vi er med i dag for at få en finger på pulsen og møde de studerende, hvor de er,« forklarede Daniel Maass, Specialist in Innovation Lab, Discovery & Incubation ved Terma, som havde flere åbne jobopslag med til dagens karrieremesse. Kontakten til de unge IT talenter, der snart skal ud på arbejdsmarkedet, er særlig vigtig, da over 40% af danske IT virksomheder sidste år havde problemer med at få besat deres åbne stillinger.
Detailvirksomheden Bestseller deltog for tredje gang i Kdag, og de vil gerne gøre de studerende opmærksomme på, at Bestseller også er en stor IT-virksomhed: »Vi er global virksomhed og har omkring 300 medarbejdere, som arbejder med IT, hvoraf 100 af dem sidder i Aarhus,« sagde Dann Bleeker, Head of Bestseller IT, og fortsatte »vi leder efter studerende med en teknisk profil, som har lyst til at prøve nye ting af, og som har lyst til at inspirere.«
Netop for Stine Ramsing, der studerer IT-produktudvikling, kan Kdag bruges i forbindelse med jobsøgningen. Hun står her til sommer og skal finde et job: »Jeg er taget til Kdag for at få et overblik over, hvilke virksomheder, der relevante for mig. Samtidig er det en god måde at lægge et godt ord ind hos virksomhederne.«
De attraktive IT-studerende
Fælles for de deltagende virksomheder er, at de alle akut efterspørger arbejdskraft med en baggrund inden for IT. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af regeringen vil Danmark mangle 19.000 IT specialister i 2030, dette gør at de IT studerende fra Aarhus Universitet er i meget høj kurs, hvilket virksomhedernes entusiasme til Kdag også viser.
»Der har været en enorm efterspørgsel fra virksomhederne for at deltage i Kdag 2019«, fortæller Sofia Hedegaard Rasmussen, der er en af organisatorerne af Kdag og fortsætter, »man kan virkelig se at vores studerende er i høj kurs, for de 52 standpladser blev udsolgt på kun 24 timer og 47 minutter, og yderligere 15 virksomheder kom på venteliste.«
Mødet mellem virksomhederne og de kommende IT-medarbejdere er også noget, der gør indtryk på de studerende. Datalogistuderende Oliver Pedersen sagde blandt andet: »Det er rart at vide, at der er så mange muligheder for at få et job.« Dette suppleres af Maximilian Scheid fra Tyskland, som læser sin kandidat i datalogi på Aarhus Universitet, »Interessen fra virksomhederne er helt overvældende. Jeg har kun nået at gå 50 meter gennem standområdet, og jeg har allerede fem forskellige tilbud om jobs. «
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder, Sofia Hedegaard Rasmussen.
Tlf. 24 42 43 45
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Kdag afsluttede Aarhus Universitets Digital Innovation festival som har budt på 8 dage med hackathon, workshops, konference og slutteligt karrieredag. Find mere information på: http://www.digitalinnovationfestival.dk/
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet uddanner bachelorer og kandidater i datalogi og IT produktiudvikling. Instituttets forskere arbejder både med teoretisk og anvendelsesorienteret datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
Aarhus-forskere får millionløft til forskning i fertilitet og molekylærbiologi12.6.2025 11:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum