Aarhus-forskere får millionløft til forskning i fertilitet og molekylærbiologi

Del

Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.

Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Jens Hartmann, AU Foto

Professor Gregers Rom Andersen, lektor Peter Ebert Andersen og Tenure Track Adjunkt Vera van der Weijden er hver især blevet tildelt en personlig bevilling, der skal sætte fart i deres forskningsprojekter over de kommende år. Samlet beløber bevillingerne sig til over 30 millioner kroner.

“Det er en stor anerkendelse af vores forskningsmiljø, at tre af vores kolleger modtager disse prestigefyldte bevillinger. Det giver ikke blot dem, men hele instituttet, et solidt rygstød til fremtidig forskning,” siger institutleder Claus Oxvig.

Proteiners mange ansigter – Gregers Rom Andersen

Professor Gregers Rom Andersen har gennem årtier været en central figur inden for strukturbiologi ved MBG. Med hjælp fra avancerede teknikker som røntgenkrystallografi og cryo-elektronmikroskopi har han bidraget med en lang række atomare strukturer af proteiner i forskellige tilstande.

De seneste års teknologiske gennembrud har dog kastet lys over, at proteiner ikke blot har nogle få, men ofte rigtig mange konformationer. I sit nye projekt, der støttes med en Distinguished Investigator-bevilling på 11,4 mio. kr., vil han undersøge, hvordan disse konformationer opstår, omlejres og hvor længe de findes.

“Jeg har brugt 35 år på at forstå molekylernes opbygning. Nu er det tid for mig at forstå molekylernes sjæl,” fortæller han.

Projektet vil blive udført i samarbejde med Victoria Birkedals gruppe på iNANO og en udenlandsk partner og involverer både en ph.d.-studerende, en postdoc og forskeren selv.

Diapause som nøgle til fertilitet - Vera van der Weijden

Tenure Track Adjunkt Vera van der Weijden har modtaget en Hallas-Møller Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til sit projekt om embryonisk diapause – en naturlig pause i embryoudviklingen, som visse dyr benytter for at optimere betingelserne for graviditet.

Projektet undersøger, hvordan denne pause kan give vigtig indsigt i embryonets udviklingskompetence og livmoders modtagelighed for implantationen – to afgørende faktorer for succesfuld graviditet. Ved at bruge nye cellebaserede modeller vil forskningen desuden kaste lys over, hvordan miljøforurening, som f.eks. mikroplast og flammehæmmere, kan skade fertilitet.

“Ved at lære af naturens egne strategier som diapause, håber vi at identificere de biologiske mekanismer, der enten fremmer eller forhindrer vellykket graviditet – også i mennesker,” forklarer hun.

Når genregulering i kimceller tager en anden vej - Peter Ebert Andersen

Peter Ebert Andersen, lektor ved MBG, har modtaget en Hallas-Møller Ascending Investigator-bevilling på 11,4 mio. kr. til sit projekt PARAGLIDE, der undersøger, hvordan paraloge genregulatorer spiller en særlig rolle i udviklingen af æg- og sædceller.

I projektet udforskes, hvordan disse paraloger – varianter af kendte genaktiverende proteiner – skaber unik genregulering i kimceller, som adskiller sig fra den, man ser i øvrige celletyper. Ved hjælp af bananfluer som model vil projektet belyse, hvordan denne alternative genregulering er essentiel for frugtbarhed.

“Ved at forstå de molekylære mekanismer bag kimcellers funktion, kan vi få ny indsigt i årsager til infertilitet og i fremtiden måske også udvikle nye behandlinger,” siger han.

Tre bevillinger – én stærk forskningskultur

De tre forskningsprojekter dækker både fundamentale biologiske processer og aktuelle samfundsudfordringer som fertilitet og miljøpåvirkning. Fælles for dem er ønsket om at forstå biologiens grundmekanismer – og evnen til at omsætte den viden til fremtidig indsigt og løsninger.

Billeder

Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Jens Hartmann, AU Foto
Download
Peter Ebert Andersen, Gregers Rom Andersen, Vera van der Weijden
Peter Ebert Andersen, Gregers Rom Andersen, Vera van der Weijden
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye