International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.

Der er store smil hos forskerne Ebbe Sloth Andersen og Torben Heick Jensen, som begge arbejder på Aarhus Universitet. De har netop fået besked om, at de hver især er blevet tildelt et ERC Advanced Grant – en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – til deres forskningsprojekter. For Torben er det endda anden gang, han modtager denne eftertragtede bevilling – noget kun ganske få forskere i Danmark har opnået.
Det særlige? De arbejder begge med RNA – det molekyle, der de seneste år har fået stor opmærksomhed i kølvandet på mRNA-vacciner og nye medicinske gennembrud.
Men hvor Torbens projekt retter sig mod de grundlæggende mekanismer i cellens håndtering af RNA, udvikler Ebbes projekt nye RNA-baserede mekanismer til at kontrollere biologiske celler.
Aarhus som epicenter for RNA-forskning
At to forskere fra samme institut modtager denne prestigefyldte bevilling samtidig, er helt usædvanligt – både i dansk og international kontekst. Det vidner om, at Aarhus har markeret sig som en af Europas stærkeste lokaliteter inden for RNA-forskning.
"Der er en lang tradition for RNA-forskning her – den går faktisk tilbage til starten af 1990’erne," fortæller Torben. "Det startede som et lille, men meget inspirerende miljø, og det har trukket flere og flere til. I dag er det vokset til et stærkt og internationalt fællesskab."
Og det internationale perspektiv er vigtigt: feltet tiltrækker forskere fra hele verden, og miljøet omkring RNA er – som begge forskere påpeger – kendetegnet ved samarbejde, åbenhed og gensidig hjælp. "Det er et felt, hvor man deler idéer og bygger videre på hinandens viden på tværs. Det gør det sjovt og meningsfuldt at være en del af," siger Ebbe.
RNA-robotter i levende celler
Ebbes projekt, RIBOTICS (RNA Origami Technology in Cell Systems), har som mål at udvikle RNA-baserede "nanorobotter", som kan sanse deres omgivelser, udføre simple beregninger og aktivere funktioner direkte i levende celler. De molekylære maskiner, som Ebbe og hans team vil konstruere, skal i første omgang implementeres i gærceller (Saccharomyces cerevisiae) og bruges til at regulere metabolisme og biosyntese – altså cellernes indre kemiske fabrikker.
Projektet bygger på den nyeste viden om RNA’s struktur og design, og omfatter:
- Udvikling af computerbaserede værktøjer og eksperimentelle metoder – herunder cryo-elektronmikroskopi – til design og karakterisering af RNA-robotter.
- Konstruktion af genetisk kodede RNA-robotter, som kan styre genekspression og enzymers organisering, og anvendes til metabolisk ingeniørarbejde.
- Udvikling af RNA-lignende materialer (XNA – xenonukleinsyrer) til avancerede funktioner som kontrolleret genlevering og biosensing.
- Etablering af RNA-baserede signalveje, der fungerer som ‘kredsløb’ i cellen – en slags molekylær informationsbehandling.
Hvis projektet lykkes, vil det både give ny forståelse for, hvordan man designer funktionelle biomolekyler, og etablere en platform for fremtidens RNA-baserede teknologi – med perspektiver inden for både medicin og bioteknologi.
"Det handler om at designe molekyler, som kan forstå og reagere på deres omgivelser – nærmest som små robotter, der kan tænde og slukke for biologiske processer," forklarer Ebbe. "Det er både grundforskning og teknologisk udvikling på én gang."
Molekylær sortering og biologisk forståelse
Torbens projekt, Nuclear RNA Sorting, fokuserer på at forstå, hvordan celler sorterer deres RNA’er – en proces, der spiller en nøglerolle i cellens informationsbearbejdning og kan være afgørende for, hvordan gener udtrykkes eller undertrykkes. Det er klassisk grundforskning med målet om at forstå biologien, som den er, og hvordan regulering på RNA-niveau påvirker cellefunktion og sygdomsmekanismer.
De to forskningsprojekter adskiller sig markant i metode og tilgang, men deler en fælles vision: at kortlægge og kontrollere RNA’s funktion i cellen. Sammen dækker de hele spektret fra molekylær forståelse til molekylært design – og giver nye muligheder for at forme cellers adfærd og anvende dem som ‘biologiske fabrikker’.
"Vi har talt meget om, hvordan man måske kan væve resultaterne fra de to projekter sammen. Det er en styrke, at vi arbejder så tæt på hinanden – både fysisk og fagligt," siger Torben.
Fra grundforskning til ny teknologi og medicin
Historisk blev RNA primært set som det molekyle, der videresender beskeder fra DNA’et, men den seneste forskning viser at det også spiller en hovedrolle i alt fra genregulering til sygdomsbekæmpelse og syntetisk biologi. Og med de to nye projekter bliver Aarhus en nøglespiller i den næste bølge af RNA-drevne opdagelser og teknologier.
Ebbes projekt kan føre til nye, præcise former for cellulær regulering, som kan anvendes i alt fra bioproduktion til målrettet genterapi. Torbens projekt vil samtidig give dybere forståelse for cellers kontrolmekanismer og RNA’s indre logik – viden, som er essentiel for fremtidens medicinske gennembrud.
De to projekter forventes at starte i løbet af 2025 og vil hver især danne rammen om forskningsgrupper med op mod seks nye forskere – både ph.d.-studerende og postdocs.
Om ERC Advanced Grant:
ERC Advanced Grant er en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger. Den gives til erfarne topforskere, der står bag banebrydende og ofte risikofyldte projekter med potentiale til at flytte grænserne for vores viden.
Bevillingen er et internationalt kvalitetsstempel og anerkendelse af forskerens videnskabelige gennemslagskraft. At modtage en ERC Advanced Grant er et tegn på absolut forskningsmæssig excellence. Mange sammenligner den med de mest eftertragtede priser og fellowships i verden – som det tyske Leibniz-pris og de amerikanske NIH Pioneer Awards.
Et ERC Advanced Grant bruges ofte som målestok i forskningsverdenen og kan få betydning for både ansættelser, udnævnelser og strategiske satsninger – ikke kun i Europa, men globalt.
Kontakter
Helene EriksenInstitut for Molekylærbiologi & Genetik
Tlf:(+45) 22 12 85 02heer@mbg.au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Aarhus-forskere får millionløft til forskning i fertilitet og molekylærbiologi12.6.2025 11:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse
Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum