Vinderen af arkitektkonkurrencen om det nye danske robotcenter på Lindø er fundet
18.4.2023 10:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Når robotcentret Center for Large Structure Production om et par år står færdigt ved Odense Havns områder på Lindø, vil det være i en bygning tegnet af arkitekterne Christensen & Co. I valget af Christensen & Co er der lagt vægt på den høje arkitektoniske kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt.
Det nye center skal forske og udvikle automatiserede løsninger til at bygge store konstruktioner som vindmøller, skibe og byggerier. Med centeret kan aktiviteterne for alvor folde sig ud så forskere og virksomheder kan udvikle robotter til de store konstruktioner. Robotter som ikke findes i den skala i dag.
Klare tråde til Lindøværftet og SDU
For A.P. Møller Fonden og bedømmelseskomiteen har det været afgørende, at det nye robotcenter bliver et vartegn for danske industriarbejdspladser og automatisering. Det bliver en bygning, som giver en markant ankomst til Odense Havns områder på Lindø med stærke referencer til såvel stedets eksisterende industribygninger og SDU. På den måde kommer den nye bygning til at løfte den samlede bygningskvalitet på det gamle værftsområde.
- Vi synes, det er en fantastisk flot bygning, der matcher de behov, vi har, samtidig med at den kan bidrage til at forløse det enorme potentiale, der er i LSP-projektet. Vi tror på, at det kan blive et vartegn med en virkelig flot arkitektur og klare referencer til SDU i Odense, som samtidig peger frem mod nye kapitler i SDU’s og Fyns roboteventyr. Der skal lyde en stor tak til A.P Møller Fonden for den generøse donation, som gør byggeriet muligt, siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Ringsmose
En spændende arkitektonisk opgave
Hos Christensen & Co er der stolthed over at skulle tegne det store LSP-byggeri. Arkitekt og partner i firmaet Mikkel Hermann Sørensen forklarer, at de er begejstrede over at skulle tegne en bygning til fremtiden.
- Vi er enormt glade for og stolte over at have vundet konkurrencen. Det er et projekt, som sætter sig i en historie og en tradition ved Lindøværftet. Samtidig er den nye bygning et startskud til en ny måde at arbejde på med automatiserede storproduktionsløsninger, og det bliver virkelig spændende at være en del af at skulle skabe en industrielbygning i så stor skala, der også skal favne kreativ tænkning og nyudvikling, siger han.
Forventes færdigt i 2025
Sidste år blev det offentliggjort, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal havde doneret 90 millioner kroner til opførelsen af en bygning til Center for Large Structure Produktion (LSP), som Syddansk Universitet driver med en række samarbejdspartnere på Odense Havns områder på Lindø.
De nye bygningerne forventes at stå færdige i 2025 og vil til den tid huse såvel robotter og teknologisk udstyr som studerende, forskere og virksomheder.
Med bevillingen har A.P. Møller Fonden sammen med Syddansk Universitet sikret, at vinderforslaget kan opføres, og at det således vil være muligt at tilbyde konkurrencens vinder en aftale om totalrådgivning i umiddelbar forlængelse af konkurrencen.
Fakta:
Fire arkitektvirksomheder er blevet bedt om at indsende forslag til det kommende LSP-byggeri.
En bedømmelseskomité bestående af følgende medlemmer har udvalgt vinderforslaget med bidrag fra en række særlige rådgivere:
- Direktør Mads Lebech, A.P. Møller Fonden (formand)
- Rektor Jens Ringsmose, SDU
- Fagdommer arkitekt Lars Bendrup
- Fagdommer arkitekt Torsten Stephensen
Det nye Center for Large Structure Production på Lindø skal udvikle automation og robotter til at bygge store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og byggerier. Centeret er etableret under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og skal drives af universitet samt en række samarbejdspartnere på Odense Havns områder på Lindø.
EU's Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 millioner kroner.
Kontakter
Jens RingsmoseRektor, Syddansk Universitet
Tlf:40 22 76 21Mikkel Hermann SørensenPartner / Arkitekt MAA, Christensen & Co
Tlf:41 32 08 40Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Jakob Grauslund bliver ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet17.3.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og tiltræder som dekan den 1. juni 2026. Jakob Grauslund overtager posten efter professor Ole Skøtt, der går på pension efter 18 år som dekan.
SDU går frem i årets kvote 2-søgning16.3.2026 17:26:18 CET | Pressemeddelelse
Tallene for årets søgning til de videregående uddannelser via kvote 2 er nu offentliggjort. På Syddansk Universitet ses en stigning i antallet af ansøgninger for fjerde år i træk.
Ny teknologi fra SDU kan fjerne det hvide lag fra solcreme10.3.2026 12:49:35 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet arbejder på en ny type mineralsk solcreme, der reducerer det hvide lag på huden. Hvis solcreme bliver mere diskret at bruge, kan det få flere til at beskytte sig mod solens UV-stråler.
Højintens intervaltræning booster musklernes energifabrikker9.3.2026 09:07:03 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense viser, at otte ugers højintens intervaltræning kan forbedre musklernes forudsætning for at levere energi.
Færre unge, flere ældre: På afgrundens rand?6.3.2026 13:41:43 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet sætter Danmarks demografiske dilemma under lup til et arrangement den 12. marts, hvor vi samler nogle af landets førende eksperter for at give historisk, økonomisk og politisk perspektiv på Danmarks demografiske fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








