Britt Borregaard udnævnt til professor i hjertesygdomme med særligt fokus på forskning i helbredstilstand efter hjertesygdom
Britt Borregaard, sygeplejerske, ph.d., er ny professor i hjertesygdomme ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) og ved Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Professoratet har særligt fokus på Cardiac Health Outcomes Research.

Britts Borregaards forskning har og skal fortsat centrere sig om patient-rapporterede oplysninger ved behandling og de langsigtede kliniske og organisatoriske resultater af patientbehandlingen. Dette indebærer genindlæggelser, dødelighed, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og patientens egen opfattelse af sit helbred efter behandlingen.
Forskningen er primært målrettet mennesker med iskæmisk hjertesygdom (oftest grundet åreforkalkning i hjertets kranspulsårer), og mennesker der har overlevet et hjertestop uden for hospitalet. Understøttelse af pårørende har et særligt fokus.
Derudover vil hun fortsat arbejde for et øget fokus på forskningskommunikation for at sikre, at viden ikke blot når andre forskere, men også et bredere publikum, herunder de patienter, forskningen retter sig mod, samt den brede offentlighed. Med professoratet etablerer hun samtidig forskningsgruppen CORO; Cardiac Health Outcomes Research Group, Odense.
Siden 2021 har Britt Borregaard været ansat som lektor ved SDU og klinisk forsker og sygeplejerske ved Hjertemedicinsk Afdeling på OUH. Den dobbelte rolle som kliniker og forsker har været gennemgående i hendes karriere. Hun har desuden et stærkt fokus på, at forskning skal udføres i tværfaglige grupper, på tværs af kompetencer, hvilket afspejler sig i hendes brede samarbejde med forskellige faggrupper i både forskning og klinik.
Hendes strategiske arbejde med styrkelse af forskningen afspejler sig i hendes engagement i at lede tværfaglige forskningsprojekter og samarbejde i internationale forskningsnetværk. Britt Borregaard har desuden varetaget poster i flere komitéer under det Europæiske Kardiologiske Selskab (ESC), ligesom hun har et stærkt internationalt forskningssamarbejde i særligt Canada, Norge, Storbritannien og Australien.
Britt Borregaard har publiceret over 100 peer-reviewede videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og har modtaget betydelige forskningsmidler, herunder tidligere på året en bevilling på 7,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Nursing Research Programme til forskningsprogrammet LICA, som er fokuseret på forskning i at forbedre livet efter overlevet hjertestop.
Britt Borregaard er 40 år, uddannet sygeplejerske fra University College Lillebælt, Odense, i 2008 samt Master i Offentlig Kvalitet og Ledelse fra SDU i 2012. I 2019 forsvarede hun sin ph.d. i Sundhedsvidenskab fra SDU med en afhandling om optimering af patientforløb efter hjerteklapoperation.
Privat bor hun i Odense med sin mand Torben og deres 2-årige søn, Harvey.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Yousif Subhi udnævnt til professor i øjensygdomme ved SDU19.12.2025 11:26:25 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patientnære løsninger og ny teknologi til behandling af nethindesygdomme og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
SDU vil styrke fremtidens sundhedsvæsen med ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi19.12.2025 10:07:21 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet vil fra sommeren 2026 udbyde en ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi. Uddannelsen skal imødekomme et voksende behov for specialiseret viden om økonomi i sundheds- og velfærdsområdet.
Benjamin S. B. Rasmussen udnævnt til professor i radiologi og medicinsk teknologi ved SDU15.12.2025 14:03:46 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i medicinsk teknologi og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
194.000 har fortalt om bevægelsesvaner11.12.2025 10:32:04 CET | Pressemeddelelse
Danmark i Bevægelse har nu et unikt datamateriale, som kan bruges til at skabe bedre rammer for et aktivt liv for børn og voksne.
ERC-millioner til professor Rafsanjani: Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn9.12.2025 12:10:30 CET | Pressemeddelelse
Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en prestigefuld ERC-bevilling på 15 millioner kroner. Hans projekt vil lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik – en evne, der kan åbne døre til både sammenstyrtede bygninger og fjerne planeter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum