Gode nyheder: Størstedelen af børn og unge synes, det er nemt at sortere plastikaffald

I 2021 lavede Analyse Danmark en undersøgelse for Fagbladet 3F, som viste, at ”31 procent af danskerne synes, det er for besværligt at sortere affald”.

Men danskernes børn har tilsyneladende ikke så svært ved at finde ud af det. I hvert fald ikke når det gælder plastikaffald.

Resultater fra Masseeksperimentet 2024, hvor 7.310 børn og unge deltog i en kortlægning af plastsortering, viser nemlig, at kun 13 procent af de adspurgte har svært ved at sortere plast, mens 54 procent ligefrem synes, det er nemt. 

Det er gode nyheder, mener Lykke Margot Ricard, lektor i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet:

- Vaner ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden, og vi ved, at når man indfører nye affaldsfraktioner, så kniber det også med at få sorteret korrekt. Det gælder ikke mindst for plastik, hvor tal viser, at Danmark klarer sig ret dårligt sammenlignet med andre europæiske lande. I 2021 var det kun 23 procent af plastikemballageaffald i Danmark, der blev genanvendt, mens det i Tyskland for eksempel var 49 procent, siger hun.

- Men hvis størstedelen af danske børn og unge synes, det er nemt at få plastikaffaldet sorteret rigtigt, er der i den grad håb for fremtiden og for den affaldssortering, som kommunerne har brugt mange ressourcer på for at udrulle ensartet overalt i landet.

Chipsposer volder problemer

Lykke Margot Ricard er en af forskerne bag projektet Change4Circularity, som nu skal omsætte resultaterne fra Masseeksperimentet til konkrete løsninger, der kan få danskerne til at genbruge mere, forbruge mindre og sortere bedre.

Et af de steder, man ifølge Lykke Margot Ricard med fordel kunne sætte ind, er brugen af kompositmaterialer, altså emballage, der er lavet af flere forskellige materialer.

Det kunne for eksempel være chipsposer, der både består af plastik og metalfolie. Dem har danskerne generelt svært ved at sortere, viser resultaterne fra Masseeksperimentet.

- Netop fordi blandingsprodukter forvirrer, vil det give mening at satse på enklere indpakninger og på en plastemballage, der kun må indeholde rene, let gennemskuelige plastprodukter, f.eks. fra den plast, vi opbevarer, kød, gulerødder og hindbær i. Det vil øge den mængde plast, vi får til rådighed til genanvendelse, siger Lykke Margot Ricard.

Oplysningskampagner virker

Et ofte stillet spørgsmål i debatten om affaldssortering er, hvordan man skal kunne sortere affald i de ti fraktioner, hvis man bor i lejlighed eller i en lille bolig.

Men resultaterne fra Masseeksperimentet viser, at boligtypen er mindre afgørende for, hvorvidt børn og unge finder det nemt eller svært at sortere.

- Det har en betydning, om man bor i hus, lejlighed eller andet, på om man finder det forholdsvist nemt at sortere plast i hjemmene. Men lejlighed kontra hus ser ud til at have en mindre betydning, end hvor stærk en faktor erfaringer og viden er, forklarer Lykke Margot Ricard.

At viden og vaner tilsyneladende er den dominerende omstændighed, i forhold til hvor nemt man synes det er at affaldssortere, betyder også, at oplysningskampagner og sorteringspiktogrammerne faktisk virker. Resultaterne viste ligeledes, at hvis forældrene sorterer, har børnene også nemmere ved det.

- Resultaterne viser meget tydeligt, at jo mere, man går op i at sortere, jo nemmere synes man, det er, siger Lykke Margot Ricard.