VIA-chef udnævnt som Ridder af Dannebrog
Af Lotte Gyldenvang, vang@via.dk
Helle Doktor Simonsen, der er chef for studieadministrationen i VIA University College, har fået tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.
Det var et usædvanligt brev, som Helle Doktor Simonsen modtog kort inden årsskiftet, da det skinnende Ridderkors blev sendt til hende som en hæder for lang og tro tjeneste i uddannelsesverdenen.
”Selv om jeg havde hørt, at jeg var blevet indstillet til Ridderkorset, var det alligevel en stor og glædelig overraskelse, at det pludselig blev sendt til mig. Èn ting er at blive indstillet, noget andet er at blive udnævnt,” siger Helle Doktor Simonsen.
Direktionen står bag indstilling
Det er VIAs direktion, der har indstillet Helle Doktor Simonsen som modtager af Ridderkorset. Begrundelsen er, at Helle Doktor Simonsen er en yderst engageret og dedikeret chef, som står i spidsen for omfattende digitale ændringer i de administrative processer. Det er et utrolig kompliceret arbejde, hvor der skal håndteres mange IT relaterede problemstillinger, personfølsomme data og juridiske forhold. Dette mestrer Helle Doktor Simonsen på fornem vis.
Derudover har Helle Doktor Simonsen haft en ledende rolle i udviklingen af studieadministrative systemer på landsplan, hvor hun i mange år har tegnet Danske Professionshøjskoler i dialogen og samarbejdet med Uddannelses- og forskningsministeriets styrelser og departement.
Desuden fremhæves det i indstillingen, at Helle Doktor Simonsen siden VIAs etablering i 2011 har arbejdet dedikeret for at medvirke til at udvikle eksisterende uddannelser og etablere nye professionsbacheloruddannelser nationalt og regionalt ved at opbygge stærke strategiske relationer i uddannelsessektoren og samarbejde med professioner og aftagerområder.
”Jeg er meget glad for, at min arbejdsplads har indstillet mig. Det viser, at direktionen ser en værdi for VIA i mit arbejde og det er selvfølgelig vigtigt og stort for mig,” siger Helle Doktor Simonsen med en vis ydmyghed i stemmen om indstillingen.
Flot karriere i 30 år
56-årige Helle Doktor Simonsen blev ansat i VIA som chef for det studieadministrative område i 2011, hvor hun fik det overordnede faglige ansvar for de studieadministrative processer fra optagelse til dimission på grunduddannelsesområdet. I forbindelse med en større organisationsændring pr. 1.1.2019 blev hele det studieadministrative område samlet, så Helle Doktor Simonsen nu har både det faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for al studieadministration i VIA i forhold til såvel alle grunduddannelser som alle EVU-aktiviteter.
Karrieren begyndte i 1991 som ligestillingskonsulent ved Arbejdsmarkedsrådet/AF i Viborg Amt, indtil hun i 1994 blev ansat ved Viborg Seminariet, hvor hun har haft forskellige stillinger som lektor og projektleder, inden hun kom på chefgangen som studieleder og administrativ leder. Ved HK MidtVest var hun kontorchef og faglig chef fra 2006, inden hun igen kom tilbage til uddannelsesverdenen på VIA University College for 10 år siden.
Uddannelsesmæssigt er Helle Doktor Simonsen cand.phil. i humanistisk informatik med grenspecialisering i kommunikation fra Aalborg Universitet, hvor hun i 2012 også blev master i ledelse og organisationspsykologi.
Hvide handsker til garderoben
Helle Doktor Simonsen er bosat i Hald-Ege ved Viborg sammen med sin mand, som hun har 3 børn sammen med, hvoraf den yngste stadig er hjemmeboende. Helle har medarbejdere i hele VIA, så hendes arbejdssted er dybest set alle VIAs adresser men de primære arbejdssteder er Aarhus, Viborg og hjemmekontoret. Den næste opgave bliver at få anskaffet et par hvide handsker til garderoben, som er en del af dresscoden, når hun til marts skal i audiens hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.
”Det bliver spændende at skulle møde Dronningen. Det er en stor ære, som jeg glæder mig til,” siger Helle Doktor Simonsen.
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College vil samle læreruddannelserne i Skive, Nr. Nissum og Holstebro9.4.2024 12:01:54 CEST | Pressemeddelelse
Efter en årrække med vigende søgning er antallene af studerende på VIAs læreruddannelser i den vestlige del af regionen blevet så lave, at det fremover vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Derfor fremlægger VIAs ledelse nu en plan, der samler de tre udbud på VIAs campus i Holstebro.
170 ansøgere har VIAs uddannelser i Randers øverst på ønskelisten16.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt har VIAs uddannelser i Randers modtaget 170 førsteprioritetsansøgninger i kvote 2. Det er syv procent færre end sidste år. Der er brug for flere ansøgere, hvis søgningen skal matche arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Fra i år udbydes også uddannelsen til bygningskonstruktør i Randers.
Færre vil læse i Ikast15.3.2024 16:59:03 CET | Pressemeddelelse
I Ikast er der fald i antallet af ansøgninger til dette års kvote 2. Ifølge VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits, er det bekymrende for samfundet med et arbejdsmarked, der skriger på blandt andet pædagogfaglig arbejdskraft.
22 ansøgninger til læreruddannelsen i Nørre Nissum15.3.2024 16:45:29 CET | Pressemeddelelse
Da klokken slog 12 fredag den 15. marts udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har modtaget 22 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er et fald i forhold til sidste år.
2.508 har søgt VIAs uddannelser i Aarhus som første prioritet15.3.2024 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Flere ansøgere gennem kvote 2 har valgt en af VIAs uddannelser i Aarhus som deres førsteprioritet i år. Det gælder særligt for uddannelserne til sygeplejerske og eksportingeniør. Men andre uddannelser i Aarhus oplever en faldende søgning. Det gælder fx uddannelsen til socialrådgiver og fysioterapeut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum