Vi skal gøre op med unødigt og overflødigt bureaukrati, uden det går ud over velfærden og driften af Danmark

Del
De mange offentligt ansatte HK’ere er allerede en stor del af den borgernære velfærd, og når arbejde udføres af medarbejdere, der har de rette kompetencer til de rette opgaver, er det en gevinst både for samfundsøkonomien og den offentlige sektor. Fagforeningen HK er derfor enige i regeringens ambition i 2030-planen om, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati. Det skal bare gøres med omtanke, så det ikke får en negativ effekt på velfærd og drift af Danmark.

Formand for HK Anja C. Jensen, fotograf: Lisbeth Hotlen
Forbundsformand Anja C. Jensen, fotograf: Lisbeth Holten

Regeringen peger i sin netop fremlagte 2030-plan på behovet for mere borgernær kernevelfærd. De mange offentligt ansatte HK’ere er allerede en stor del af lige netop dette område.

Formand for HK Anja C. Jensen:

- Alle er imod overflødig administration og unødigt bureaukrati. Som vi ser det, så er vejen frem, at vi får en mere omkostningseffektiv offentlig sektor, hvor man bruger de rette kompetencer til de rette opgaver. Vi kan faktisk administrere os til mere velfærd, hvis vi sætter et skarpt fokus på faglighed, siger hun.

Formand Anja C. Jensen opfordrer fx til, at man i stedet for centrale diktater om 2,5 mia. kr. sparet på administration foretager en grundig vurdering af, hvordan de administrative opgaver løses bedst muligt.

- Vi er nødt til at være ekstra skarpe, når vi taler om administrative opgaver, og hvad vi kan undvære. For der vil fortsat være brug for alle dem, der sikrer retssikkerheden, inddriver skat og tildeler fx boligstøtte, barselsdagpenge og hjemmehjælp. Samtidig er det en bunden opgave, at vi får flyttet sygeplejerskens, lægens, dommerens, politimandens og pædagogens hænder fra tastaturerne til patienterne, borgerne og børnene. Og overlad det trygt til os, der har de ’varme’ hænders ryg, kalendere, telefoner, budgetter, referater og overblikket. Os, der drifter Danmark, siger Anja C. Jensen, formand for HK.

Med forbehold for, at 2030-planen selvsagt bærer præg af de aktuelle økonomiske forudsætninger, så glæder HK sig også over, at man forsat prioriterer skattekontrollen og styrker straffesagskæden. Samtidig er der taget højde for, at der vil være et behov for, at den offentlige sektor, renset for opnormering i forsvaret, kan vokse med 5000 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye