Aarhus Universitet: Science and Technology

Vi kan dyrke tang i stor skala – men det danske havmiljø følge med?

Del

I morgen, tirsdag d. 29/5 drager forskningsskibet Aurora afsted med 12 forskere fra ind- og udland. På et ugelangt togt skal EcoMacro-projektet undersøge hvordan dyrkning af sukkertang påvirker havmiljø og klima. Togtet går til to af de områder i danske farvande, hvor man allerede dyrker tang: nord for Grenå og ved mundingen af Horsens Fjord. For pressen er der mulighed for gode billeder og optagelser fra togtet, der strækker sig fra tirsdag d.29/5 til mandag d. 4/6, 2018.

Hvad sker der egentlig med havmiljøet, når vi dyrker tang i stor skala? Opsamler tang næringsstoffer og giver deres produktion af ilt et kærkomment tilskud af ilt? Begge dele elementer, der modvirker iltsvind? Og hvad sker der med biodiversiteten højere i områder, hvor man dyrker tang? Det er blot nogle af de spørgsmål, de 12 forskere ønsker at få svar på.

”Vi har et stort behov for at vide mere om, hvad dyrkning af tang i stor skala gør ved vores havmiljø. Potentiel giver tangdyrkning os en mulighed for at gøre noget godt for havmiljøet. Det er derfor vigtigt at komme i gang,” siger seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, som leder togtet.

I danske farvande er det muligt at dyrke tang som en ny og bæredygtig ressource, men før vi kender de miljø- og klimamæssige konsekvenser af tangdyrkningen, har myndighederne ikke mulighed for at give længerevarende dyrkningstilladelser.

Danmark har lige nu 7 tilladelser til dyrkning af tang, og producerer op til 10 ton tang om året, der bl.a. bruges til foder og fødevarer.

Tang, havmiljø og klima
Når tang vokser, optager det næringsstoffer fra havvandet, og når man høster tangen, fjerner man næringsstofferne fra havmiljøet. Samtidig optager tang ved fotosyntese CO2 og udskiller ilt. Derved modvirker dyrkning af tang potentielt både ophobning af CO2 i atmosfæren, forsuring af havmiljøet og iltsvind.

Ligeledes mener man, at tangdyrkning – på samme måde som naturlige tangskove - har en positiv effekt på biodiversiteten i et område, fordi tangskovene skaber et levested for mange forskellige dyr og planter i havet.

Men vi ved endnu ikke hvor omfattende, de positive effekter er. Og vi ved heller ikke om tangdyrkning i stor skala også har negative konsekvenser for havmiljøet.

På EcoMacro-togtet undersøger forskerne tangens effekter på næringsstof- og kulstofkredsløb i havet, samt biodiversitet, ilt-, bund-, strøm- og lysforhold.

Læs mere om togtet hos AU.

Nøgleord

Kontakter

Annette Bruhn,
Seniorforsker på Aarhus Universitet,
Institut for Bioscience.
Mail: anbr@bios.au.dk,
Mobil: 2963 8034

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Smag med alle sanser, når Michelin-stjernerne overrækkes i Aarhus12.2.2019 19:23:50Pressemeddelelse

Aarhus kommer til at syde og koge, når de nordiske Michelin-stjerner uddeles i Musikhuset mandag 18. februar. Det er første gang, The MICHELIN Guide Nordic countries Awards finder sted uden for en hovedstad, og gastronomien fejres i flere dage op til uddelingen. Aarhus Universitets Institut for Fødevarer er med assisterende professor Qian Janice Wang i spidsen medarrangør af en række side-events, der bogstaveligt talt er bevidsthedsudvidende, når det gælder måltider og smagsoplevelser.

Nyt forskningsprojekt går på jagt efter antibiotika i Danmarks nationalparker9.2.2019 06:02:00Pressemeddelelse

Om 20-30 år vil bakterieresistens være så stort et problem, at det vil kræve flere menneskeliv end kræft – selv i den vestlige verden. Sådan lyder den dystre profeti fra verdenssundhedsorganisationen WHO, der slår på tromme for, at der derfor gøres en aktiv, målrettet indsats for at finde ny antibiotika. En forsker fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har fået en idé, der kan hjælpe med netop dette, kolossale problem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum