Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Robotter bruges i stigende grad i industrien, og i fremtiden vil det være nødvendigt med robotter, der i langt højere grad end i dag kan tilpasse sig uforudsete hændelser og ændringer i deres miljø – også hvis de samarbejder med mennesker.
Det skal et nyt, stort internationalt forskningsprojekt nu forsøge at ændre på ved hjælp af kunstig intelligens. Projektet er finansieret af EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, med 56 millioner kroner (7,5 millioner euro) og går under navnet RoboSapiens (Robotic Safe Adaptation In Unprecedented Situations).
RoboSapiens-projektet skal give robotterne færre begrænsninger, udvidet tilpasningsevne og stor pålidelighed.
”Vi ser store fordele i at robotter kan tilpasse sig forhold og lære af sine omgivelser og ændre adfærd, så den passer bedre til opgaven, samtidig med at den bevarer eller endda øger sin forventede ydeevne, og forbliver mindst lige så sikker og robust som før,” siger professor Peter Gorm Larsen fra Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi, som leder projektet.
Projektets fokusområder
For at nå i mål med projektet, som løber fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027, arbejder projektets partnere ud fra fire hovedmål:
- Projektet skal sikre en robotteknologi med nye og ubegrænsede muligheder for selvtilpasning som reaktion på hidtil usete og uforudsete systemstrukturelle og miljømæssige ændringer.
- Projektet skal fremme sikkerhedssoftware, der knytter sig til robotteknologien, så robotsikkerheden er i top både før, under og efter robotternes selvtilpasning.
- Projektet skal fremme deep learning-teknikker for aktivt at reducere usikkerhed i forbindelse med robotteknologisk selvtilpasning.
- Projektet skal overordnet set sikre de enkelte systemers troværdighed, så robotter ved hjælp af deep learning og computational architectures i højere grad kan tilpasse sig omverdenen på egen hånd – uden at gå på kompromis med troværdigheden i arbejdet.
Projektet tager udgangspunkt i fire forskellige use-cases, hvor der vil blive set nærmere på navigation af autonome skibe, menneske-robot-interaktion ved samarbejdede robotter, lagerrobotter, der på egen hånd navigerer mellem hinanden, og renovering af bærbare computere ved hjælp af automatiserede robotter.
”Robotter har gennem tiden hjulpet rigtig meget med at øge produktionen. I vores use-case vil vi nu se nærmere på, hvordan vi kan skalere cirkulære processer op ved hjælp af automatiserede robotter, så vi på den måde kan forlænge produkters levetid i stedet for at producere nyt. Her ser vi mere specifikt nærmere på refurbishment af bærbare computere, og hvad der er muligt at automatisere på området. Lige nu kigger vi blandt andet på skærmreparationer, men på længere sigt er det planen, at vi skal udvide vores arbejdsområde yderligere,” siger Mikkel Labori Olsen, konsulent ved Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut, der deltager i projektet.
Professor Peter Gorm Larsen tilføjer:
”Vi vil muliggøre, at robotter kan blive bedre gradvist. Demonstrere, at vi godt kan opnå en tilstrækkelig sikkerhed uden recertificering og dermed sikre autonomi og sikre, at robotten tilpasser sig på fornuftig vis, ved hjælp af intelligente sikkerhedssystemer og kontrolsoftware.”
Han fortsætter:
”På den måde håber vi at kunne skabe færre begrænsninger og bedre muligheder for, at robotter fremad kan tilpasse sig forholdene omkring sig, også hvis der er tale om større, uforudsete hændelser.”
Projektet løber fra 1. januar 2024 til den 31. december 2027 og har en lang række partnere. Foruden Aarhus Universitet, der leder projektet, deltager Teknologisk Institut, University of Antwerp, Aristotle University of Thessaloniki, Norwegian University of Science and Technology og University of York samt virksomhederne PAL Robotics, Fraunhofer IFF, ISDI Accelerator og Simula Research Lab.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Labori OlsenKonsulentTeknologisk Institut
Tlf:72201541miol@teknologisk.dkPeter Gorm LarsenProfessorAarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Tlf:41893260pgl@ece.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny professor bruger bakterier til at udvikle fremtidens sunde mad14.1.2025 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Clarissa Schwab er udnævnt til professor ved Aarhus Universitet. Hun bruger mikroorganismer til at designe funktionelle fødevarer og forbedre vores tarmsundhed.
Nyudnævnt professor vil forhindre os i at få allergi14.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
For ti år siden ankom Edzard Spillner til Aarhus Universitet for at forske i allergi. Et årti senere er han professor og leder sin egen forskningsgruppe med flere lovende allergi-patenter i rygsækken.
Regenerativt landbrug er en bevægelse fyldt med både håb og bekymring - forstå hvorfor13.1.2025 09:33:40 CET | Pressemeddelelse
Regenerativt landbrug præsenteres i øjeblikket som løsningen på mange af landbrugets klimaproblemer. Men der er ingen konsensus om, hvad det dækker over, og der er stor usikkerhed om, hvad effekterne vil være.
Aarhus-professor: Græs og biogas er den eneste vej til mere økologi inden 20306.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030, og der er kun een vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i biogas, kvælstof og landbrug.
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum