GuldBageren A/S

Vi er vilde med rustikt brød: Derfor forærer bagerier surdej til hjemmebagere 17. november

Del
Interessen for bagning og efterspørgslen på rustikt rugbrød er eksploderet. Det påskønner bagerier over hele landet, som med udlevering af gratis surdej vil motivere endnu flere til at følge trenden.
Samtlige butikker i GuldBageren uddeler torsdag den 17. november gratis surdej til alle kunder, der har mod på at bage eget rugbrød helt fra bunden. Foto: PR
Samtlige butikker i GuldBageren uddeler torsdag den 17. november gratis surdej til alle kunder, der har mod på at bage eget rugbrød helt fra bunden. Foto: PR

Supermarkederne melder om en stigning i salget af mel og gær på omkring ti procent på blot ét år, bageprogrammer er blandt de mest sete på tv, og bøger med avancerede bageopskrifter går som varmt brød. Samtidig vender forbrugerne i stigende grad formbrød og håndværkere ryggen og gnasker i stedet løs på brød, der er langtidshævet, fyldt med kerner og ikke mindst lavet på surdej.

Fuldkornsfordobling på et år

Tendensen mærkes tydeligt hos GuldBageren, der er en landsdækkende kæde af håndværksbagere.

– Efterspørgslen på kvalitetsbrød med gods i er markant stigende. Vi oplever en sand brødrevolution, hvor det er gået op for folk, at godt brød gør en stor forskel. Et eksempel er, at salget af fuldkornsprodukter stiger helt vildt. Faktisk indkøber vi i GuldBageren dobbelt så meget fuldkornshvede, som vi gjorde for bare to år siden, forklarer Michael Mikkelsen, bagermester og kædechef for GuldBageren A/S.

Bagerkæden bakkes op af Fuldkornspartnerskabet – et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen samt en række NGO'er og fødevarevirksomheder. Med det erklærede mål, at alle i Danmark skal spise mindst 75 gram fuldkorn dagligt, står partnerskabet bag det orange fuldkornslogo, som pryder stadig flere produkter i detailhandelen og hos håndværksbagerne.

– Danske forbrugere har i den grad taget fuldkorn til sig. Det er gået op for folk, at en tur til bageren også er en mulighed for at få et fuldkornsbrød med hjem. Inden vi etablerede fuldkornskampagnen i 2009, spiste danskerne i gennemsnit 36 gram fuldkorn om dagen – i dag er mængden næsten fordoblet til 63 gram, fortæller Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornspartnerskabet.

Gratis surdej til alle

Med befolkningens øgede kendskab til bagning og nye brødtyper har bagermestre bedre mulighed for at eksperimentere med sortiment og andre tiltag. Samtlige butikker i GuldBageren uddeler torsdag den 17. november, og så længe lager haves, gratis surdej til alle kunder, der har mod på at bage eget rugbrød helt fra bunden. Med surdejen følger to vejledninger – en instruktion i håndtering af surdejen og en rugbrødsopskrift.

– Vi vil gerne fokusere på det gode håndværk og på, hvordan vi i GuldBageren bager med surdej. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange deltager i vores initiativ og på den måde får en god oplevelse samt et lækkert brød. Surdej kræver en del kærlighed og omtanke, så den ikke bliver for sur. Alle vores bagere ligger jo inde med en omfattende viden, og vi vil gerne fungere som sparringspartnere på kundernes brødprojekter. Når vi forærer surdej væk, er det for at skabe endnu større interesse for kvalitetsbrød, fastslår Michael Mikkelsen.

Kontakter

Billeder

Samtlige butikker i GuldBageren uddeler torsdag den 17. november gratis surdej til alle kunder, der har mod på at bage eget rugbrød helt fra bunden. Foto: PR
Samtlige butikker i GuldBageren uddeler torsdag den 17. november gratis surdej til alle kunder, der har mod på at bage eget rugbrød helt fra bunden. Foto: PR
Download
Ifølge Fuldkornspartnerskabet er vores indtag af fuldkorn næsten fordoblet siden 2009. Foto: PR
Ifølge Fuldkornspartnerskabet er vores indtag af fuldkorn næsten fordoblet siden 2009. Foto: PR
Download

Information om GuldBageren A/S

GuldBageren A/S
Håndværkervej 32
6710 Esbjerg V

GuldBageren er – med godt 30 bagerier beliggende over hele Danmark – blandt landets største frivillige bagerkæder. Kæden hviler på stolte håndværkstraditioner og er blandt andet kendt for børnefamiliekonceptet KrummeKlubben. www.GuldBageren.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye