
Ikonisk børneklub fylder 20 og lancerer pynt-selv-kagemanden

Husker du Bagetto, Rossini, Kalle Kagerulle og Børge Brunsviger? Det er maskotterne fra GuldBagerens legendariske KrummeKlubben, der nu fejrer 20-års jubilæum, og i samme anledning lancerer pynt-selv-kagemanden som et nyt koncept, der skal give børnefamilierne mere kvalitetstid sammen i køkkenet, når fødselsdagene skal fejres. Og netop samværet med børnene er noget, som forældre i dag prioriterer højere end tidligere.
– Tanken bag det nye kagemandskoncept er, at forældrene ikke skal stresse over at bage fødselsdagskagen selv, men i stedet kan koncentrere sig om nærvær med børnene, siger Michael Mikkelsen, der er direktør for GuldBageren.
Forældre prioriterer børnene højere
I dag bruger mænd og kvinder i gennemsnit en time mere om dagen sammen med børnene, end de gjorde for ti år siden. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det glæder Michael Mikkelsen, der håber, at det nye koncept med pynt selv-kagemanden kan være med til at få forældrene til at tage stilling til, hvordan de bruger deres tid med børnene.
– Med det nye koncept ønsker vi især at hjælpe familier, der har en travl hverdag med mange gøremål. Forældrene kan med pynt selv-kagemanden koncentrere sig om nærvær med børnene, hvor familien er samlet om en konkret aktivitet, mens vasketøj, madlavning og andre kedelige gøremål for en stund kan skubbes i baggrunden, forklarer Michael Mikkelsen og uddyber:
– I stedet for at få en færdigpyntet kagemand kommer pynten ved siden af, så børn og forældre kan fordybe og hygge sig sammen om den sjoveste del – at pynte kagen med yndlingsslikket, siger Michael Mikkelsen.
Krummemønter og gratis kagemand
For tyve år siden begyndte børn sammen med deres forældre og bedsteforældre at samle Krummemønter i deres samlehæfte, der kunne veksles til en Bagetto-bamse eller andre gaver. I anledning af KrummeKlubbens jubilæum har GuldBageren valgt at uddele dobbelt så mange Krummemønter som normalt fra den 1. november og resten af året.
– Vi er ekstremt stolte af KrummeKlubben, der igennem mange år har skabt gode minder med godt brød og Bagetto-bamsen som omdrejningspunkt for tusindvis af børn over hele landet. Med fællesskab og nærvær i centrum håber vi, at børn og forældre igen går sammen om at samle Krummemønter, siger Michael Mikkelsen.
Fredag den 1. november fra 14-17 byder GuldBagerens bagerier alle børn ifølge med voksne på en mini-kagemand i anledning af KrummeKlubbens 20-års jubilæum.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder


Links
Information om GuldBageren A/S
Håndværkervej 32
6710 Esbjerg V
GuldBageren er en frivillig kæde med 12 butikker over hele Danmark, der er ejet af bagermestre og -fruer. Funderet på stolte håndværkstraditioner supporterer kæden de lokale GuldBagere med produktudvikling, indkøb og markedsføring. GuldBageren er blandt andet kendt for børnefamiliekonceptet KrummeKlubben.
Følg pressemeddelelser fra GuldBageren A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GuldBageren A/S
Fuldkornsindtaget når nye højder – bagerkæde uddeler gratis surdej12.11.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne elsker hjemmebag og fuldkorn. Det fejrer GuldBageren i forbindelse med Homemade Bread Day ved at uddele en gratis surdej, så danskerne kan eksperimentere med surdejsbrød derhjemme.
Danskerne elsker fuldkorn: Bagere uddeler gratis surdej til hjemmebrug14.11.2018 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Vi har fordoblet indtaget af fuldkorn, og grove brødtyper er blevet de foretrukne. Op til Homemade Bread Day 17. november fejrer GuldBageren 30-årsdag med at uddele surdej over hele landet.
Homemade Bread Day 17. november: Danskerne er vilde med groft brød16.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med en stigende interesse for bagning efterspørger flere og flere de grove brødtyper. Den 17. november er international Homemade Bread Day, og derfor uddeler Guldbagere landet over gratis surdej.
Vi er vilde med rustikt brød: Derfor forærer bagerier surdej til hjemmebagere 17. november10.11.2016 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for bagning og efterspørgslen på rustikt rugbrød er eksploderet. Det påskønner bagerier over hele landet, som med udlevering af gratis surdej vil motivere endnu flere til at følge trenden.