
Homemade Bread Day 17. november: Danskerne er vilde med groft brød
Dagens forbrugere vil have kvalitetsbrød med masser er kerner og fuldkorn, mens de klassiske franskbrød og rundstykker baseret på den hvideste, fintmalede hvede får færre og færre købere. Ifølge GuldBageren, der er en landsdækkende kæde af håndværksbagere, har tendensen sat sit markante præg på udvalget i de danske bagerbutikker, hvor efterspørgslen på grove og rustikke brødtyper er stærkt stigende.
– Hvis du går ind i et hvilket som helst bageri i Danmark, vil du se, at mørke, grove og rustikke brød fylder otte ud af ti pladser på hylderne. Der er generelt et stort fokus på sund madlavning og kvalitetsråvarer, og det oplever vi også tydeligt i bagerforretningerne – i dag vil kunderne gerne betale lidt mere for at få noget sundt brød med masser af smag og gods i, siger Claus Christiansen, kædechef hos GuldBageren A/S.
Fuldkorn når nye højder
Fuldkornspartnerskabet, der er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, NGO'er og fødevarevirksomheder, lancerede i 2009 fuldkornslogoet. Dengang var der 150 logomærkede produkter, i dag er tallet steget til 800. Og ifølge en ny opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen er salget af fuldkornslogomærkede produkter steget med syv procent i forhold til 2016.
– Antallet af fuldkornslogomærkede produkter har aldrig været højere. Fuldkornslogoet har bidraget til, at forbrugerne er blevet mere bevidste om det store udvalg af fuldkornsprodukter, heriblandt fuldkornsbrød, og det er en positiv udvikling, siger Camilla Toft Petersen, der er kampagneleder ved Fuldkornspartnerskabet.
Vil skabe kendskab til kvalitetsbrød
Homemade Bread Day er en årlig brødets dag, der finder sted den 17. november, og i den anledning uddeler samtlige GuldBageren-butikker gratis surdej. Alle, der har lyst til at bage eget rugbrød, kan fra den 6. november bestille et glas surdej til afhentning hos den lokale bager den 16. november. Med surdejen følger opskrift og instruktioner i, hvordan man bager rugbrød med ægte surdej.
– I forbindelse med Homemade Bread Day vil vi gerne sætte fokus på kvalitetsbrød. Vi håber, at alle de – jo flere, des bedre – der prøver kræfter med surdejen, får en god oplevelse med et hjemmebagt rugbrød. Samtidig får man kendskab til, hvad der kræves i bageprocessen, og en forståelse for, at kvalitet og god smag tager tid, fortæller Claus Christiansen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Christiansen
Kædechef, GuldBageren A/S
(+45) 91 89 31 17
cc@guldbageren.dk
Billeder
Links
Information om GuldBageren A/S
Håndværkervej 32
6710 Esbjerg V
GuldBageren er – med 25 bagerier beliggende over hele Danmark – blandt landets største bagerkæder. Kæden hviler på stolte håndværkstraditioner og er blandt andet kendt for børnefamiliekonceptet KrummeKlubben.
Følg pressemeddelelser fra GuldBageren A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GuldBageren A/S
Fuldkornsindtaget når nye højder – bagerkæde uddeler gratis surdej12.11.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne elsker hjemmebag og fuldkorn. Det fejrer GuldBageren i forbindelse med Homemade Bread Day ved at uddele en gratis surdej, så danskerne kan eksperimentere med surdejsbrød derhjemme.
Ikonisk børneklub fylder 20 og lancerer pynt-selv-kagemanden31.10.2019 11:03:37 CET | Pressemeddelelse
GuldBagerens Krummeklubben fejrer 20-års jubilæum og lancerer et nyt koncept – pynt-selv-kagemanden. Med samlemærker og bagværk vil de bidrage til kvalitetssamvær i de danske børnefamilier.
Danskerne elsker fuldkorn: Bagere uddeler gratis surdej til hjemmebrug14.11.2018 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Vi har fordoblet indtaget af fuldkorn, og grove brødtyper er blevet de foretrukne. Op til Homemade Bread Day 17. november fejrer GuldBageren 30-årsdag med at uddele surdej over hele landet.
Vi er vilde med rustikt brød: Derfor forærer bagerier surdej til hjemmebagere 17. november10.11.2016 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for bagning og efterspørgslen på rustikt rugbrød er eksploderet. Det påskønner bagerier over hele landet, som med udlevering af gratis surdej vil motivere endnu flere til at følge trenden.